14 juletips der gør din shop klar til julehandlen

juleklar (1)

Julen står for døren. Er din shop klar til julehandlen? Her får du alle de tricks, der gør din shop juleklar – direkte fra MCBs optimeringskonsulenter.

1. Forsendelse og returnering af varer
Sørg for at alle dine retningslinjer ift. retur og bytte er tydelige dvs. ombytningsret, leveringstid, fragtpriser og ikke mindst hvornår sidste frist for bestilling er, hvis man skal have gaven inden d. 24 dec. Brug bannere i top/footer og i checkout til at tydeliggøre dine retningslinjer. Det giver højere konvertering og færre henvendelser.

Tip: Forlæng returretten som en udvidet service f.eks. hele januar med.

2. Julefy din shop
Din shop skal juleficeres. Det kan virke latterligt og som grafisk overkill hvis ikke selvmord, men ikke desto mindre virker det! – Så lad være med at være fedtet med det grafiske gran, sne og julemænd. 

3. Fri fragt
Kan dækningsbidraget holde til det, så overvej gratis fragt i juletiden hvor konkurrencen går bananas. Hvis der ikke plads til fri fragt, så sæt som minimum fri-fragt grænsen ned. Folk køber som oftest for et lavere beløb i juletiden. Hold et vågent øje med hvad konkurrenterne gør.

4. Guide til gaveideer
Du har naturligvis lavet en række underkategorier med produkter i forskellige prisklasser 200 – 400 kr. 400 – 600 kr. osv. MEN er det nok til at få dine kunder til at bestemme sig? – Nej.

Du skal fortælle dem hvad de vil have. Lav derfor nogle kategorier som “Gaven til svigermor”, “Gaven til kæresten”, “Gaven til konen” osv. I hver af disse smider du 3 stensikre vinderprodukter og så er den ged barberet. Det skal være så nemt som overhovedet muligt. Især for os mænd.

Tip: Forestil dig en mand, der skal købe til sin nye kæreste, hjælp ham med ikke at begå en alvorlig fejl 😉

5. Tilbyd gavekort
Giv dine kunder muligheden for at købe gavekort på din shop. På den måde kan du konvertere nogle af de kunder, som ellers ville smutte, fordi de var i tvivl om, HVAD de skulle købe.

Tip: Lav et lækkert gavekort som ser godt ud på print – det giver en helstøbt oplevelse. 

6. Jule SEO – Det er NU det gælder!
Sørg for at de vigtigste søgeord er identificeret og optimeret både organisk, i Adwords, PLA, Pricerunner m.v.

Tip: Ift organisk trafik skal det være søgeord hvor man i forvejen ligger godt, så man ikke skal kæmpe for at komme fra side glemsel til side 1 samtidigt med at julehandlen står i flammer.

7. Google shopping
Google shopping kommer til at spille en større rolle i året julehandel end nogensinde før, så sørg for at dine feeds er optimeret fuldstændigt – produkter tilpasset, budpriser justeret, beskrivelser lige i skabet – you get the picture – du MÅ IKKE gå glip af the easy money!

8. Vær der for dine kunder!
Gør det nemt at komme i kontakt med dig så dine kunder kan få svar på spørgsmål om gaver, leveringstiders osv..

Tip: Zopim chatfunktion – sørg for at være kontaktbar onsite så meget som muligt!

9. Julekalender
Lav en julekalender med 24 låger et unikt tilbud hver dag.

Tip: Det giver folk en ekstra grund til at komme igen imorgen, dele med venner og købe mere og er et oplagt emne til nyhedsbreve.

10. Nyhedsbreve, nyhedsbreve og N.Y.H.E.D.S.B.R.E.V.E…!!!
Kør hårdt på med nyhedsbreve. Mindst én gang i ugen men gerne (meget) mere! – specielt jo tættere vi kommer på jul. Det er din mulighed for at holde kunderne tæt til kroppen, reaktivere tidligere kunder og ramme dit segment direkte med dine koncepter.

Tip: Segmentér, variér, splittest, følg op og tilpas på livet løs!

11. Få strategien på plads NU
Lav en klar plan NU for hvad der skal laves af kampagner, nye tiltag, særlige tilbud, flows og hvornår det hele skal løbe af stablen. For at bevarer overblikket over alle de ting du skal rulle ud i december kan et visuelt Roadmap være en rigtig god ide!

Tip: Gør som kokkene og forbered dig hjemmefra! Du kan præfabrikere dine nyhedsbreve, så de ligger klar til udsendelse, det samme kan du gøre på Facebook og ligeledes kan du datostyre bannere mv. på din shop hvis du har en ACCUMOLO® løsning. Du ved du får travlt i julen så lav dit forarbejde nu!

12. Tilbyd indpakning
Tilbyd gaveindpakning. Det er en fremragende service, meget værdsat af kunderne OG kan være tungen på vægtskålen hos alle de kunder som shopper i sidste øjeblik.

13. Julen varer lige til Påske – eller langt ind i januar i hvert fald
Bare fordi juletræet er blevet pelset og alle ligger med forstoppelse på sofaen. Så er din jul ikke forbi endnu – slet ikke. Husk at tiden efter juleaften også er vigtig, når folk får penge i hænderne fra julegaver, vil bytte, opgradere osv.

14. Test for Søren – og for din konverteringsrate
Julen er en oplagt tid at samle nye indsigter om dine kunder. Derfor kan du få meget ud af at sætte Hotjar og lignende monitoreringsværktøjer til at følge dine besøgende. Med monitoreringsværktøjer har du chancen for at få værdifuld data at kigge på, hvis folk ikke handler som du synes de burde.

{lang: 'da'}

En tanke om "14 juletips der gør din shop klar til julehandlen"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *