Analyse: Mobilshops kommercielle potentiale

mobilanalyse

Hos MCB har vi i løbet af de sidste år lavet en lang række mobilshops for vores kunder. Derfor har vi nu en stor mængde data, som vi har kunne analysere med henblik på at vise hvorledes mobilshops performer.

Take-aways:

Mobilshop analyse

 


Datagrundlag:
Analysen er foretaget på baggrund af den organiske mobiltrafik til 5 af MCBs kunder. Dette har givet et datasæt på 936.733 sessioner hvilket udgør datagrundlaget for vores videre analyse og konklusion.

Trafik tilstrømning:
Tidsrammen spænder fra 1. januar 2015 til 17 september 2015 som vi har sammenholdt med samme periode i 2014. I 2015 er den organiske mobiltrafik til de fem shops i gennemsnit steget med 91,98% hvilket, ud over at være en pæn stigning, er et vidne om den udvikling vi ser herhjemme i øjeblikket på mobilenheder.

Konverteringsfrekvensen:
I den udvalgte periode i 2015 er konverteringsfrekvensen for de udvalgte webshops i gennemsnit steget med 135,93% for den trafik som lander på shoppen via organisk søgning fra mobilenheder. Dette er en klar indikator på, at de besøgende belønner en tilpasset shop, hvor menuer, produktvisninger og checkout flows er tilpasset til den enhed som de tilgår shoppen fra. De besøgende forsvinder når de tvinges til at zoome ind og ud, kommer til at klikke forkert pga. for små knapper eller har problemer med at læse vigtige informationer.

Resultat af en tilpasset oplevelse
Fælles for de fem shops, som denne analyse er baseret på, er at de alle har arbejdet målrettet med tilpasning af indhold, unikke bannere, tilpasset menustrukturer samt segmenteret produktvisning. De har således tilpasset mobiloplevelsen efter de interesser, som det forventes at en mobil-besøgende har da der ofte er der forskel på behovet hos en desktop-besøgende og en mobil-besøgende.

Eksempel: Hvis du, foruden din webshop, har en række fysiske butikker, så er der en god chance for, at en anseelig mængde af dine mobil-besøgende, slår vejen forbi din webshop med henblik på, at finde den nærmeste fysiske butik. Derfor kan mobil-brugervenligheden fremmes ved at gøre denne information let tilgængelig.

Eksempelvis med et tilpasset banner på mobilshoppen, som leder til listen over fysiske butikker, men som ikke vises på desktop versionen. Der er mange eksempler på denne form for enheds tilpasninger, som kan give dine mobil-besøgende en unik og tilpasset oplevelse.  

Stigning i omsætning
Kombinationen mellem stigningen i trafik tilstrømningen og forbedringen af konverteringsfrekvensen, har afledt en gennemsnitlig stigning i omsætning 446,32% for de fem shops. Eftersom de respektive kunder, såvel som deres specifikke omsætning, er anonymiseret, kan vi desværre ikke løfte sløret for præcist hvor profitabelt det har været at investere i en dedikeret mobilshop, for de fem pågældende kunder. Men vi kan afslører at udgiften til etableringen af en MCB mobilshop er en meget fornuftig investering 🙂

Mobilshopping tendenser på tværs af kunder
Hidtil har vi haft et isoleret fokus på fem af MCBs kunder. Hvis vi breder perspektivet lidt ud, og ser på alle MCBs kunder og den samlede udvikling for mobilshopping ser vi nogle tendenser der ikke er til at tage fejl af.

I 2013 udgjorde andelen af ordre placeret via mobil på MCBs løsninger 2,52%.

I 2014 var denne andel steget til 3,87% 

Fra 1. januar til 1. juli i 2015 steg andelen til 6,57% hvilket således understøtter udviklingen vi har set på de fem tidligere analyserede shops.

Ser vi slutteligt på udviklingen fra 1. juli og frem til 12. oktober 2015 er andelen af ordre placeret på MCBs løsninger via mobilenheder steget til 10,46%.

Andelen af ordre der placeres via mobilenheder på MCB løsninger er dermed steget med mere end 400% på mindre end 3 år.

VIL DU HØRE MERE OM DINE MULIGHEDER FOR EN MOBILSHOP?

Hvis du vil vide mere om hvilken type mobilshop der passer bedst til din shop så kan du læse vores sammenligning mellem Mobile Adaptive og Responsive 

 

 

 

 

 

 

{lang: 'da'}

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *