Boost din konverteringsrate med hændelsessporing

Event Tracking gør det muligt at opsætte hændelessporing på en lang række elementer på webshopen, som eksempelvis kan give dig svar på:

  • Hvor mange ser fejlbeskeder?
  • Hvor mange har lagt varer i kurven direkte fra varelisten kontra varesiden?
  • Hvor mange klikker på forsidebannerne og forsideprodukterne?
  • Hvor mange bruger zoom-funktionen på varesiden?
  • Hvilke relaterede varer får flest kliks, og hvordan konverterer de efterfølgende?

eventtracking_blog

Alle de nævnte eksempler ovenfor kan spores i Google Analytics vha. hændelsessporing. Men det kræver desværre ofte, at man skal have en programmør til at ændre i koden hver gang, man ønsker at tracke noget på shoppen, som ikke i forvejen understøttes i Google Analytics.

Denne udfordring har vi nu en løsning på til vores webshop kunder!
Er du blandt de heldige, som allerede har en webshop hos MCB, kan du nu tilkøbe vores nye modul, Event Tracking, der er klar til at blive sat op på din  webshop. Vi er de første til at tilbyde denne funktionalitet til webshops, og jeg vil her gennemgå alle de muligheder og fordele, det giver dig som webshop-ejer.

Du kan læse mere om Google Analytics hændelser generelt her >>

Hvad kan man?
Hvis du eksempelvis har en video, som på forsiden af vildmedvin.dk, så vil du højst sandsynligt også gerne vide hvor mange, der reelt ser filmen. Det kan man som udgangspunkt ikke i Google Analytics med mindre man lægger yderligere hændelssporing på, hvilket gør det muligt at se både hvor mange, der starter videoen samt hvor mange, der ser videoen til ende.

Hvad kan jeg bruge det til?
Den information du indsamler vha. hændelsessporing kan bruges til at optimere webshoppen.

  • Finder du f.eks. ud af, at brugere, der klikker på relaterede varer, har en højere konverteringsfrekvens end brugere, der ikke gør, så kan du bruge den viden til at arbejde mere målrettet med placeringen af dine relaterede varer.
  • Finder du af, at der er nogle fejlbeskeder, som brugerne ofte ser, så kan du arbejde mere målrettet med dine tekster og elementer for at sikre, at brugerne ikke oplever fejl og ender i blindgyder, og du kan ændre dine fejltekster, så de guider dine brugere til at udføre den ønskede handling.

Med andre ord får du en masse brugbar viden om, hvordan de besøgende agerer i din webshop, hvilket sætter dig i stand til at optimere din shop endnu bedre. Derudover er det også muligt at sætte hændelser op som konkrete mål i Google Analytics, hvilket giver dig flere konverteringspunkter at evaluere på.

Eksempler på hændelser
Vi har identificeret en lang række hændelser, som vi mener, man bør have styr på, når man driver en webshop. Disse har vi kategoriseret i totalt set 15 kategorier i Google Analytics med en lang række af underliggende hændelser. Nedenfor kan du læse mere om et udpluk af disse hændelser, men kontakt os for at høre mere om samtlige muligheder for hændelsessporing med vores nye modul.

Fejlbeskeder
Det er yderst vigtigt, at dine fejlbeskeder ikke blot fortæller, at der er en fejl, men også guider dine brugere til at løse problemet, der gjorde, at de så fejlbeskeden. Det er muligt at tracke alle de forskellige fejlbeskeder, der vises i shoppen og kategorisere dem alt efter, om det er en fejlbesked på f.eks. varesiden eller i checkout. Det kan være du opdager, at din variantvælger er for utydelig eller har en dårlig tekst, eller at mange brugere glemmer at acceptere handelsbetingelserne – måske fordi den er for lille og nem at overse. Ved at rette disse ting og dermed sikre brugerne en gnidningsløs oplevelse gennem webshoppen, har du større chance for at konvertere de besøgende.

Eksempel
Her er et konkret eksempel på, hvor mange brugere der i en given periode har oplevet en fejl på produktsiden, fordi de ikke har husket at vælge en variant (str./farve). Det er rystende at se, at kun 15,6% af dem, som har forsøgt at lægge en vare i kurven, og som ser denne fejl, rent faktisk ender med at gennemføre en ordre. Så der er helt klart noget at arbejde med her!


Brugere der zoomer
Vi har en klar ide om, at billeder spiller en vigtig rolle mht. at overbevise brugerne om, at købe enkelte varer, for et billede siger bare mere end tusind ord. Men når alt kommer til alt, så ved vi det reelt set ikke – vi ved ikke, om et produkt med blot et fritlagt billede sælger bedre end et produkt med både et miljøbillede og et fritlagt billede. Med hændelssporing er det muligt at se, hvor mange af brugerne, som klikker for at se nærmere på billederne, og dernæst spore, om disse brugere har en højere konverteringsfrekvens.

Interne bannere
I dag ved du ikke hvilke af dine forside bannere, som brugerne klikker på, især ikke hvis du har en forsideslider med flere forskellige billeder. Hvis du så forsøger at omgå Google Analytics ved at kigge på de enkelte siders indgange via navigationsoversigten, så vil du ofte opleve, at disse tal ikke passer, da du sagtens kan have to links fra forsiden, som linker til den samme underside – f.eks. via et banner og via menustrukturen.

Med korrekt opsætning af hændelsessporingen er det muligt at finde frem til, hvilke bannere der klikkes på, samt hvad effekten af dem er! Dermed kan du måle, om det kan betale sig at køre med 2, 3, eller 4 bannere på din forside, eller om du skal bruge en slider eller ej.

Hvilke relaterede varer
Hvis du kører med “Relaterede varer”, “Andre har også købt”, “Vi anbefaler”, eller hvad end du kalder relationsfunktionaliteten, så er det ofte umuligt at spore hvor mange, der klikker på disse anbefalinger, om de konverterer osv.. Hvis vi skal kunne optimere vores shops 100%, så er det vigtigt at vide, hvor mange der klikker på dine relaterede varer, for at du kan se om din indsats med manuelt at relatere varene betaler sig, eller om din investering i en ekstern mersalgsmotor er en bedre løsning.

Eksempel
Her er et eksempel på, hvordan en rapport over effektiviteten af din mersalgsmotor kunne se ud. Det viser sig, at brugere, som klikker på de bedst sælgende varer i en varekategori har en konverteringsrate på 7,2% på denne shop, og på varesiden ligger konverteringen på 4,3%. Dette skal måles op mod shoppens generelle konvertering på 1,3% i den givne periode. I dette tilfælde er investering altså hurtig tjent hjem!

Downloads
Bruger du tid på at oprette og oploade filer, som kan downloades fra siden? Ja så er det rart også at vide, hvor mange der reelt set downloader filerne. Dette er nu muligt at spore i Google Analytics og få en overblik over i en selvstændig rapport. Ud fra dette kan du afgøre, om det er indsatsen værd eller overveje, om du burde placere dine filer andre steder for at øge antallet af downloads.

Starter chat
Hvis du har en chatfunktion på shoppen, ligger denne sikkert på alle sider. Men hvor mange bruger den, og til hvad? Ved at spore dette kan vi se, hvor mange der klikker, hvor mange der starter en chat, hvis du er online, samt hvor mange der sender en besked via chatten, hvis du er offline. Dernæst kan man måle på, om brugere, der chatter, har en højere konverteringsfrekvens end andre brugere. På den måde kan du blive klogere på, hvordan brugerne anvender din chatfunktion.

Eksempel
Og tallene taler sit tydelige sprog på denne shop, hvor mere end 8% af brugerne konverterer, når de  har chattet med folkene bag webshoppen. Dermed kan vi ikke alene se, at chatten er en funktion, der anvendes, og at brugerne værdsætter det, men også hvilke tidspunkter den anvendes mest, og hvornår det derfor er vigtigt at være online.


Hvilke betalings/leveringsformer
Få overblik over hvilke leverings-/betalingsformer brugerne anvender, samt hvorledes de forskellige valgmuligheder konverterer. Dette giver dig en brugbar viden, som du kan bruge, når du skal beslutte hvilken rækkefølge, du skal præsentere f.eks. leveringsalternativerne. F.eks. har vi på de første shops nu set, at man kan øge kanalkonverteringsfrekvensen igennem checkout, ved blot at ændre rækkefølgen af sine fragtmuligheder. Hvis du gerne vil vide, om det giver højest konvertering med GLS eller Postdanmark først, så er du velkommen til at kontakte os, og høre mere.

Social deling
Har du deleknapper såsom “Del på Facebook”, “Del på Twitter” og “Send til en ven” på din webshop, så kan du nu få tal på, hvor mange der reelt set benytter disse muligheder – forbered dig dog på en overraskelse…

Det stopper ikke her…
Mulighederne med hændelssporing er nærmest uendelige. Man kan eksempelvis også bruge funktionen til at måle shoppens placeringer i Google; til at spore hvor langt brugerne når i formularerne, hvis de ikke får udfyldt alle felter; hvor langt de scroller ned ad siden osv. Og det er blot begyndelsen. Vi vil fortsætte med at videreudvikle funktionen, så der hele tiden kommer nye muligheder, som kan hjælpe alle webshop-ejere med at blive endnu klogere på, hvordan brugerne agerer og dermed optimere deres webshop mest muligt.

Du kender din egen shop bedre end nogen anden, så når først du har fået installeret dette modul, vil du sikkert kunne lave flere analyser, som giver dig et endnu bedre indblik i dine brugers anvendelse af din webshop.

Næste skridt
larsVil du vide mere om mulighederne med hændelssporing, og hvordan det kan hjælpe dig til at optimere din webshop, øge konvertering og forbedre indtjeningen?

Tag fat i mig og få en uforpligtende snak om mulighederne. Ring på 9610 2824 eller send en mail til lds[@]mcb.dk

Læs mere om Event Tracking her >>

 

{lang: 'da'}

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *