Fortæl kunderne hvad de sparer – og tjen penge!

Der findes mange måder at vise, at en vare er nedsat. Som regel er det noget med at vise en før-pris og, i nærheden af den, en endnu større NU-pris. Klassisk, let forståeligt og sikkert også ganske effektivt.

Tit er det dog svært hurtigt at gennemskue, hvor meget man egentlig sparer, hvis en vare fx. er nedsat fra 199,95 til 124,95. I dette tilfælde sparer man fx. 38 %, hvilket i næsten alle tilfælde vil opfattes som et godt tilbud.

Vis besparelsen hvor den ikke kan overses!

Vi besluttede os for at forsøge os med en test, hvor vi på alle nedsatte produkter fortalte kunden præcis, hvor mange procent de sparede. Vi valgte tilmed at vise besparelsen i selve købsknappen, så det stort set ville være umuligt at overse tilbuddets omfang. Vores testkanin blev netlingeri.dk, der altid har et stort udvalg af lingeri fra de førende producenter og masser af gode tilbud, som de gerne vil have endnu flere til at falde for. Derfor lavede vi følgende test:

ORIGINAL

netlingeri-original

TESTVERSION

netlingeri-version

Øgede det totale salg på shoppen med 15%

På godt en måneds tid fik vi et klokkeklart og statistisk signifikant resultat; nemlig at det totale salg på shoppen var steget med 15 %. Kigger vi lidt dybere i tallene fra Visual Website Optimizer, kan vi endvidere se, at det øgede salg er baseret på både højere gennemsnitlig ordreværdi og øget konverteringsrate.

Det er rigtig interessant, at det er shoppens totale salg der steg, for testen har kun påvirket de nedsatte varer, som udgår ca. 20 % af shoppens udvalg og 25 % af shoppens samlede salg. Havde det været muligt at isolere testen til kun at gælde på de produktsider, der havde nedsatte varer, ville gevinsten uden tvivl have været meget større.

Skal alle så bare gøre det?

Da vi kunne se, hvor testen bar hen af, skyndte vi os at sætte den samme test op på en webshop med et noget anderledes udvalg – nemlig cykler.dk. Her viste testen sig hverken at forøge eller forringe salget. Og det er måske ikke så overraskende set i bagklogskabens klare lys.

Lingeri og undertøj er hverdagsvarer, hvor der ofte er tale om en nødvendighed, der gerne må se pæn ud, men først og fremmest skal sidde godt og gerne være billig. Hvorimod cykler er noget mange lægger en større identitet i, og noget der kun bliver udskiftet med flere års mellemrum og derfor kræver større overvejelser. Med cykler er man altså mere tilbøjelig til at gå efter “den perfekte” frem for “den billige”. Derfor vil jeg ikke anbefale dig hovedkuls at kaste dig ud i en lignende ændring på din webshop uden du først har testet, om det virker efter hensigten.

Brug for hjælp til at teste?

Hos MCB har vi mange års erfaring med at lave A/B splittests, og vi kan hurtigt hjælpe dig med at opsætte en test på netop denne ændring. Kontakt os for at høre nærmere om mulighederne. Send mig en mail på aj@mcb.dk eller ring på 4011 7185, så tager vi en uforpligtende snak.

Lige nu tester vi funktionen af på flere forskellige shops og med flere udseende, for at finde den helt rigtige måde at præsentere tilbuddet på.

P.S. Den grønne knapfarve på netlingeri.dk er i øvrigt én vi testede os frem til i foråret 2012 – den hævede salget med ca. 20 % i forhold til den tidligere lilla knap.

{lang: 'da'}

6 tanker om "Fortæl kunderne hvad de sparer – og tjen penge!"

  1. Rune Andersen

    Jeg er faktisk enig med Frederik, jeg tror det bedste ville være selvfølgelig at have besparelsen på, men samtidig også have en “læg i kurv”. Det kunne være sjovt at måle om det også giver ekstra salg.

    Svar
  2. Lars

    Jeg prøvede at ændre måden en besparelse vises på når man køber cykler i min webshop. Salg af cykler stiger også hvis farven er rigtig. Det er interessant at prøve sig frem ligesom i fortæller om her. Det vil jeg helt sikkert gøre mere ved. TAK for ny inspiration.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *