Google besværliggør dit arbejde

Der er stort oprør i branchen for “online marketers”, især os der laver SEO (søgemaskineoptimering). For den mest brugte af alle søgemaskiner, har netop lavet en yderst radikal ændring, da de nu lukker for søgeordsdata fra organiske søgninger. Dvs. du kan nu ikke længere se, hvilke søgeord dine brugere har anvendt for at finde din side.

Dine søgeord vil nu stå oplyst som “Not Provided”, det kan du se i din Google Analytics konto, og du vil se hvor drastisk dette er steget i denne uge.

Hvorfor gør Google det?

Der findes diverse teorier, om hvorfor Google gør dette, og det kommer vi ikke nærmere ind på her. Hvis du vil læse mere om teorier bag, og lidt mere teknik kan du læse dette indlæg.

Hvilke konsekvenser har det for dig?

Det er ret alvorligt, da undersøgelser viser, at 89% af alle brugere anvender en søgning i forbindelse med et køb, og dermed mister du nu den viden, og kan ikke analysere på det mere. Det besværliggør dit arbejde, når du ikke på samme måde, kan måle effekten af dit arbejde, og anvende disse værdifulde data til at optimere din side.

Du kan heller ikke se, hvad der virker og hvad der ikke virker, dvs. hvis du har 10 søgeord du gerne vil have mere trafik på, og optimerer mod dem alle, så kan du ikke med sikkerhed se hvilke der har genereret trafik. Og dog…

Hvad skal du nu gøre?

Der findes andre måder, hvorpå du stadig kan få information, men det kræver lidt dybere analyse og forståelse. F.eks. hvis du nu gerne vil have trafik på en søgning på “Fodbolde”, og du laver en varegruppe / landingsside omkring det. Så kan du i Google Analytics under både mest sete sider, og mest populære landingssider, hurtigt se hvor meget trafik denne nye side får, og hvilke kilde trafikken kommer.

Hvis vi antager, at du har optimeret den korrekt mod “Fodbolde”, og trafikken kommer via søgemaskiner, vil det med meget stor sandsynlighed, være netop det søgeord brugerne har anvendt. Men dette er naturligvis på ingen måde ligeså præcist.

Dernæst kan du også begynde at anvende Google Webmaster Tools, som fortæller dig hvilke søgninger din side har været vist på, men den er desværre i vores oplevelse ret upræcis.

Det paradoksale er, at Google stadigvæk gerne vil oplyse søgeord for trafik, som kommer via betalte Google AdWords annoncer. Så nu er der en endnu bedre grund til, at du skal have styr på din Google AdWords kampagne, og analysere og fortolke de data du får derfra. Den viden du indsamler her, er det vigtigt at få overført til din SEO indsats.

Så på den måde kan du stadig få værdifuld information.

Hvad ellers?

Dette kan også ses, som en mulighed for dig! Hvis du i dag, får langt den største del af din trafik fra Google organisk, så bør dette være en påskønnelse til dig om, at få gang i flere marketing kanaler. Ikke kun AdWords som ovenfor, men også andre kilder end Google. Dvs. du skal igang med affiliate, retargeting, sociale medier, eller den eller de kilder som passer til din side.

Se det også som en reminder til dig om, at det er nu endnu vigtigere,at du har styr på dine data. Da det stadig er muligt at lave analyser, som kan hjælpe dig med at finde dine søgeord fra organiske søgninger, skal du have det som en fast rutine, at du får gennemgået din webstatistik.

Du skal også være endnu skarpere på søgemaskineoptimering nu. Det er på ingen måde nok nu, at forlade sig på de sider du har idag, da du ikke med sikkerhed ved hvordan de performer. Derfor skal du ud og have lavet mere relevant indhold til brugerne, og som søgemaskinerne også vil værdsætte. I fodbold eksemplet, findes der jo et hav af oplagte landingssider/-inspirationssider du kan gå i gang med, som er relaterede til det produkt.

Hvordan kommer du igang?

Uanset om du vil igang med flere marketing kanaler, såsom sociale medier eller affiliate marketing, vil i gang med / investere mere i Google AdWords, eller begynde at arbejde endnu mere målrettet med, at skabe indhold til brugerne som har stor effekt i søgemaskinerne, så står MCB VIDEN klar til at hjælpe!

Vi hjælper i dag mere end 130 websites og webshops, med at skabe trafik og konverteringer. Så kontakt mig gerne, og høre mere om hvordan MCB kan skabe succes på nettet for dig.

{lang: 'da'}
Dette indlæg blev udgivet i ehandel, Online marketing den af .

Om Lars

Lars er leder af MCBs vidensafdeling som udfører online marketing for +130 webshops og websites. Det er også i vidensafdelingen, at MCB selv er med til at drive +50 webshops, og afholder desuden hver måned gratis workshops for MCBs kunder, omkring alt hvad der kræves for at få succes på nettet. Vi arbejder med alle aspekter indenfor online marketing, konverteringsoptimering, fastholdelse og strategi.

3 tanker om "Google besværliggør dit arbejde"

  1. Alexander R. B.

    Ja jeg kan huske den gang man bare kunne spamme sig frem til 1 pladsen på google. Det ser noget anderledes ud i dag, og holder man ikke sin viden inden for SEO opdateret, falder man ret så hurtig bagud igen. Det kræver en hel del mere for at nå toppen i dag, ikke fordi google hele tiden prøver at lappe huller, men fordi enhver kan gennem nettet lære mere eller mindre om SEO, måske ikke så meget som os der har været på markedet i længere tid, men stadig, dvs. at konkurrencen bliver skærpet dag for dag.

    Hav en god dag.
    Mvh. Alexander

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *