Hvorfor Oxytocin giver dig kommercielle fordele

oxytocinHvorfor sætter du større pris på en invitation i posten end en invitation over Facebook? Hvorfor sætter du større pris på et håndskrevet brev, end en email? Hvorfor vil du hellere have et afslag på det job pr. telefon end via email?  Hvorfor bliver du glad, når nogen siger noget pænt til dig?

Svaret er…Oxytocin

Oxytocin. Så simpelt kan det siges. Oxytocin frigives i hjernen ved berøring, et kram, et kys, når man får en kompliment, men OGSÅ (og nu skal du følge med, hvis du altså ikke foretrækker at snave dine kunder), når man får eller giver gaver. Når Oxytocin, eller “feel-good-hormon” som det også kaldes, frigives i hjernen, forbedres vores evne til at samarbejde, kommunikere og skabe tillid. Det er faktisk også det stof som knytter dig og din hund sammen.

Nu må du ikke tro, at dette er ved at udvikle sig til en biologitime – for der er skam et kommercielt perspektiv i frigivelsen af Oxytocin. Helt præcist handler det om DIN evne til at frigive Oxytocin hos dine kunder og dermed skabe tillid, et godt omdømme og loyalitet.

Eftersom du er e-købmand, så er tiden hvor du er i samme fysiske rum som din kunde ofte MEGET begrænset – for ikke at sige ikke-eksisterende. Dermed udelukkes de fysiske Oxytocin stimulatorer (hvilket måske er meget godt ;-). Denne situation efterlader dig med én primær mulighed. Gaver.

 

Giv din tid

Én af de gaver, som har den største værdi mellem mennesker, nære som fjerne, er tid. Det er den TID, vi ved det tager at skrive et håndskrevet brev, som vi sætter pris på. For det er tid, som afsenderen har tilegnet netop DIG. Det er tiden som det tager, at sende 100 invitationer med posten frem for et Facebook invite, som får dig til at føle dig speciel. Disse “gaver” frigiver også Oxytocin og får dig til at nære stærkere følelser for afsenderen.

 

Gaven skal være uden bagtanke

Skal Oxytocin-indsigten gavne din forretning, skal din kompliment/gave være uden bagtanke. OG her bliver vi, ovenstående taget i betragtning, fanget i et dilemma. For hvorfor skulle du investere din tid i noget uden at få noget tilbage?

Det er der to grunde til.

  1. Fordi dine kunder ikke forventer det – og dette giver dig ét stort og ofte meget synligt plus i bogen.
  2. Fordi når du giver gaver/din tid til andre – altså er generøs – frigiver DU også Oxytocin – se det som en gratis bonus 😉

Timing is everything..

Hvis din kunde ikke skal stå tilbage med en følelse ala: “Det gør de bare fordi de vil have mig til at.. (indsæt selv led bagtanke)”, så handler det om at ramme det rette øjeblik.

Det rette øjeblik kan være når du har mindst at vinde på din indsats, set fra kundens perspektiv. Her kan et oplagt tidspunkt være, når kunden modtager sin pakke. Handlen er forbi og du har ikke noget at hente på at være en flinker fyr/kvinde.

Eller har du?

For hvordan ville kunden reagere, hvis der lå en håndskreven note fra dig i pakken? På noten takker du for at kunden har valgt netop din shop og ønsker kunden god fornøjelse med sit produkt eller giver dem lidt slik, en gratis vareprøve eller en anden lille gave?

Her er hvad kunderne siger om Goldentime.dks personlige hilsen og chokolade i deres pakker:

Skærmbillede 2015-08-27 kl. 15.27.51

 

Goldentime.dks høje serviceniveau og deres “ekstra tid til hver kunde” har resultetet i en Trustpilotscore på 9.9 på 705 anmeldelser (i skrivende stund) Læs hele casen om Goldentime.dks succes her.

Selvom kunden ikke nødvendigvis, i sin “Oxytocin-rus”, flyver ind på din shop og bruger ungernes børneopsparing på din sortiment, så kan du være sikker på, at du lige har højnet dine chancer for en god Trustpilot anmeldelse (som ovenfor), en anbefaling til kollegaer og venner eller en ny tilbagevendende kunde. Så denne type indsats er bestemt din tid værd. 

Kilder:
Simon Sinek:
“Why Leaders Eat Last”

Harvard Business Review
“The Neurochemistry of Positive Conversations”

Paul Zak
“Trust, morality — and Oxytocin?”

{lang: 'da'}

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *