Kæmpe succes med intelligente filtre

På en webshop, som udvikles med flere og flere sortimenter, produkter, linjer, bliver det ofte sværere og sværere at lave en brugervenlig navigation. Det er bl.a. en af grundene til, at man bør sikre sig, at ens webshop har en rigtig god søgefunktion. Denne har vi haft i lang tid på vores shopplatform her hos MCB – der kommer et blogindlæg om dette snarest, hvor vi dykker ned i teknologien og setuppet bag, og resultater.

En anden metode til, at sikre at brugerne kan finde rundt, er via intelligente mersalgs løsninger, hvor man guider brugerne rundt, ved at sikre at mersalgs motoren er toptunet via algoritmer baseret på masseadfærd. Vi har integreret en ny teknologi i vores shopløsning, som har vist enormt gode resultater. Men vi vil gerne have lidt mere data, og så kommer der også et blogindlæg omkring dette.

Her skal det dreje sig om facetteret søgning, både hvordan vi har løst det på http://www.vildmedvin.dk, men især hvilke resultater det har givet. Shoppen har fået et markant løft i konverteringsraten, siden vi har implementeret de nye filtre.

Der er rigtig mange som bruger facetteret søgning i dag, hvor man via nogle valg, filtrer de produkter man søger efter. Det kan f.eks. være på pris, størrelser, farver, som det ses på f.eks. SmartGuy og Boozt. Men det er så ofte også det. Dvs. der er meget få shops, hvor man ser filtre som går ud over et standard filter. Og det er der flere gode grunde til. Først skal din shop kunne understøtte det, dernæst så skal du have datagrundlaget på plads.

På din shop kan filtrene opsættes på dine varegrupper. De filtre der oprettes kan oprettes på baggrund af varegrupper (undergrupper), produktspecifikationer og varianter. Eksempler på dette kunne være:

Varegrupper: Man kunne f.eks. have en varegruppe på en tøj shop med undergrupper, hvor alle mærkerne man sælger listes, og man så kan filtrere på dem. Det kan også være, hvad produkterne kan anvendes til, på f.eks. en vinshop hvor mange eksempelvis søger en vin til fisk. Det er også varegrupper vi bruger til, at kunne filtrere på priser på, ved at vi i CMS opdeler produkterne i de grupper, som kunder ønsker man skal kunne filtrere på.

Produktspecifikationer: Dette kan f.eks. være på en whiskygruppe, hvor man kan søge på hvor røget en whisky skal være.

Varianter: dette kan være størrelser eller farve.

Når man tilbyder så unikke muligheder for at opsætte sine filtre, så er eksemplerne fra den samme shop, at du kan have et filtersæt på en rødvingsgruppe som denne: http://www.vildmedvin.dk/Roedvin.aspx 

mens du har et andet filtersæt på http://www.vildmedvin.dk/Whisky.aspx

og et helt tredje på http://www.vildmedvin.dk/champagne.aspx. Det smukke ved dette er, at vi har opsat det således, at du laver et standardfilter som ligger på alt, og kun vises hvis der er produkter som opfylder kravene. Dvs. selvom vi f.eks. har et standardfilter, til at ligge på en gruppe med Sennep, men der ikke er lavet kombinationer med “Passer til”, så vises kun prisfilter.

Dette stiller naturligvis krav til, at webshoppen får arbejdet med alle de nødvendige data. Det er et stort arbejde f.eks. på alle whiskygrupperne i ovenstående eksempel, at have datagrundlag til rådighed. Men ønsker du, at vinde kampen om kunderne, ja så skal du igang!

For det her virker! Alle ehandlere vil gerne læse om konverteringsfrekvenser, så vi kan sammenligne, men af konkurrencemæssige hensyn kan jeg ikke oplyse dem. Men det kan jeg vise, er stigningen. Dvs. hvilken stigning der er i konverteringen, når brugerne anvender de nye filtre.

En lille sidenote her, er at vi kun kan spore effekten, fordi vi har implementeret hændelsessporing 

Hvis vi kigger på det mest simple filter, som kører på alle grupper nemlig prisfilter. Så hver gang en bruger anvender et prisfilter, så er konverteringen 3,5 gange så høj, som en bruger som blot klikker på en vare/varegruppe – det er på tværs af alle varegrupper! Og så bliver det ellers bare mere og mere interessant. Jo mere detaljeret vores filtre bliver, desto mere stiger konverteringen. Hvis vi får en bruger, til f.eks. på en vingruppe, at vælge land så er konverteringen 5,5 gange så høj. Og topscoren er på denne gruppe: http://www.vildmedvin.dk/specialiteter_.aspx Hvis en bruger vælger varetype, så er konverteringen 15 gange så høj, som shoppens generelle konverteringen.

Det er vilde tal! Og vi har ikke mødt andre optimeringsprojekter på webshops, som har formået at hæve konverteringen med ligeså høj rater.

Vi vil helst ikke afsløre mere, om hvordan vi arbejder med filtrene i shoppen, backend, og fra kundens side. Men vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig videre med dette, så tag endelig kontakt til os her! Dette er med garanti en løsning, som kan hæve din konvertering, såfremt det løses på den korrekte måde, og den har vi nu fundet.

{lang: 'da'}
Dette indlæg blev udgivet i Webdesign, Webshop optimering den af .

Om Lars

Lars er leder af MCBs vidensafdeling som udfører online marketing for +130 webshops og websites. Det er også i vidensafdelingen, at MCB selv er med til at drive +50 webshops, og afholder desuden hver måned gratis workshops for MCBs kunder, omkring alt hvad der kræves for at få succes på nettet. Vi arbejder med alle aspekter indenfor online marketing, konverteringsoptimering, fastholdelse og strategi.

2 tanker om "Kæmpe succes med intelligente filtre"

  1. Victor Björklund

    Hej Lars,

    Intressanta siffror det här. Ökad konverteringsgrad med 3.5 ggr bara genom ett prisfilter (antar dock att det är olika beroend epå bransch?) gör en hel del skillnad i lönsamhet!

    Tack,
    Victor Björklund

    Svar
  2. Lars Forfatter

    Hej Victor
    Ja, det er branche afhængig, men vi ser lignende tal på andre brancher, og endda også højere. Det er klart hvis man har rigtig mange produkter, hjælper en sortering markant, og vi ved at danskerne er meget prisfølsomme.

    Mvh. Lars

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *