Kan man A/B splitteste en god kunde?

Der er SÅ mange facetter, som skal være på plads for at få succes online, og på en splittest kan man måle mange af tingene – endda hver for sig. Der er efterhånden mange gode og spændende eksempler på A/B splittest, og vi laver rigtig mange hver uge. En test skiller sig dog ud fra mængden og er særlig interessant, da det udelukkende er designet, som gjorde forskellen. Det drejer sig om en test på Spejdersport.dk, som jeg i det følgende vil indvie jer i.

Om SpejderSport
SpejderSport er Danmarks største forhandler af outdoor udstyr og har i dag 13 butikker, fordelt på de største byer i landet. Vores samarbejde er blevet rigtig godt de sidste par år og er ikke længere et ”du-vil-sælge-til-mig-som-kunde-for-egen-vinding-skyld samarbejde”. I stedet er der fælles fokus på at skabe bedst mulige resultater inden for de rammer, SpejderSport har. Siden skiftet til MCB er webshoppen i dag blandt deres bedst sælgende butikker, hvor den inden skiftet lå under alle deres fysiske butikker.

SpejderSports webmaster Anders Jonsson er MCB’s primære kontakt. Anders er en cool, afslappet, sjov og ikke mindst super dygtig webmaster, som ved rigtig meget om rigtige mange facetter af webhandel. Det er jo præcis, det man ønsker fra en webmaster på en stor shop. Hos MCB er vi mange flere, hvorfor hver enkelt ofte har en dybere viden, men til gengæld ikke så bred (der spørger man jo bare en kollega). Dette håndterer Anders super godt, og derfor har han i dag et godt samarbejde med mange MCB’er.

Væddemål
Anders deltog på en af vores workshops, som vi afholder hver måned. Her snakkede vi meget om netop A/B splittest, og jeg pressede lidt på for at køre en test på SpejderSports nye outlet varegruppe. Anders havde kort forinden bedt os lave en outlet varegruppe på shoppen, som gennem synkroniseringen fandt de varer, Spejdersport gerne ville af med og derved ville tilbyde kunderne ekstra billigt. Mit forslag var, at vi designede en anden varegruppevisning, da det ville sælge bedre end i det normale design. Anders var 60/40 og baglandet var vel 10/90 på min ide – så det blev ikke til en ordre 🙂

Et par dage efter ringende Anders og foreslog, at vi lavede et nyt design og satte en test op alligevel. Hvis jeg så fik ret i min antagelse, så ville de betale regningen – ellers måtte jeg æde den.  Selvom jeg ikke kunne vinde andet end normal timearbejde, så kunne jeg som gambler og i det gode samarbejdes tjeneste ikke sige andet end: TOP!!!

Testen
Nedenfor vises det originale design, hvor vi dog fjernede bokse mm, da det skulle være en ”ren test”.

Vores designer lavede herefter dette bud, som jeg ikke rettede på overhovedet:

Spændt på at se hvem der vandt? Se den aktuelle outlet-side.

Resultatet
Selvom jeg altid vinder mine væddemål :-), så tror man jo det er løgn, at et design kan betyde SÅ meget.  Designet ændrede nemlig konverteringen fra 2,7% til 4% – altså en forbedring på 51,27% !!!!!!

Selvom Anders og SpejderSport vil bekræfte denne forbedring, så synes jeg lige, at jeg vil indsætte et par billeder fra Visual Website Optimizer. Her kan man også se, at de gerne vil i kontakt med SpejderSport på baggrund af resultatet på testen.

MCB har fået et super godt samarbejde med gutterne fra VWO, som har rettet mange ting i deres software pga. af de test, vi kører for vores kunder. Derfor sender vi også nogle af vores cases til dem, som så kan ses på deres hjemmeside og i nyhedsmails mm.

Glem det 🙂
For ikke at få en masse opkald med væddemål fra alle mine andre kunder, så vil jeg lige understrege, at fremover er det gratis eller dobbelt betaling. Når det er sagt, så vil det fortsat være en super forretning for jer, da resultaterne jo tjener det hjem på få dage.

A/B splittest pakker
For at gøre det nemmere at komme i gang, så har vi hos MCB lavet en række pakker, hvor man kan købe 2, 3, 5 eller 10 test til en fast god pris. MCB udvælger de ting, som vi mener kan forbedre mest. Anders og SpejderSport har efter vores væddemål købt nogle flere test, da jeg jo ikke længere vil vædde ”gratis eller normal timepris”, og Anders ikke vil køre en ”gratis eller dobbelt timepris”. Men der skal jo væddes alligevel, så nu er det rødvin og andre gode ting, som er på spil – og ikke kun med mig, men også den enkelte medarbejder, som sidder med spidskompetencen (vil ikke afsløre stillingen her, da det jo er ALT for personlige oplysninger :-))

Hvis du har input til specielle emner eller andet relevant til vores blog, så tøv ikke med at skrive det her. Ligeledes kunne det være spændende om andre har nogle A/B splittest resultater, som de vil dele – eller måske nogle ting, hvor netop designet gjorde forskellen.

Fortsat god dag
TP

{lang: 'da'}
Dette indlæg blev udgivet i A/B splittest, ehandel, Website optimizer den af .

Om TP

Mit navn er Thomas Pedersen – eller TP, som alle kollegaerne kalder mig. Jeg er direktør og medejer af MCB A/S og har været det siden maj 2008. Jeg vil prøve at skrive ofte på denne blog, og håber det en gang i mellem bliver interessant nok til, at nogen vil læse og kommentere tingene.

16 tanker om "Kan man A/B splitteste en god kunde?"

  1. Oxkjær

    Interessant test, men er nød til lige at høre om noget.
    Havde i også de stjerner med 20, 40 og 50% med på den blå udgave eller var de kun med på den orange?

    Svar
    1. Anders Jonsson

      Testen blev kørt ud fra nøjagtig de variationer Thomas viser herover, så der var ingen splattere og stjerner på originalen. Tror du det er dér hele gevisnsten ligger – skal vi vædde 😉

      Svar
    1. Anders Jonsson

      Jeps. Målingen blev lavet på hvor mange der så det nye outlet og endte med at handle. Vi testede ikke på om det var outletvarer der blev handlet eller på basket size. Men, der er vist heller ikke nogen grund til at tro, at der skulle være forskel på de to parametre.

      Svar
  2. Anders Jonsson

    Ingen tvivl om at det var et væddemål jeg ikke var ked af at tabe. Tallene taler jo for sig selv, og selvom jeg havde regnet med at ændringen da nok ville pynte lidt på salget – eller i det mindste skille outlet’en ud fra resten af shoppen – havde jeg aldrig troet på så stor en fremgang.

    Resultatet gav naturligvis blod på tanden og derfor bestilte vi også yderligere fem tests hos MCB, der forhåbentlig kan skabe lige så gode resultater henover foråret (nu er barren jo sat højt fra start).

    Og der er jo næsten ingen undskyldning for ikke bare at komme igang med at teste alt på siden. Og med Visual Website Optimizer vil jeg tro at alle kan være med – så længe deres shop understøtter det. Leg, tegn og flyt rundt på tingene og lige pludselig rammer man den kombi der tjener alle de forbrugte timer ind på en uge. Jeg har selv rodet med forskellige små-tests og måske er det enkelte resultat ikke prangene, men det er trods alt lettere at ændre 1000 ting 1% end at ændre 1 ting 1000% (citat en eller anden jeg ikke kan huske hvem er). Og engang imellem kan eksperterne så slå til og virkerlig rykke ved tallene.

    Super indlæg Thomas
    – Anders

    P.S. Fra i morgen har vi altså 14 butikker!

    Svar
    1. TP

      Fedt med en 14. butik – hvor?

      Nå, men det giver jo bare endnu en butik, som vi skal overhale med webshoppen;-)

      – TP

      Svar
  3. Kristoffer Nielsen

    Super god og positiv artikel, Thomas! Det er da en forbedret konverteringsprocent, der kan mærkes direkte på bundlinien.

    Jeg tror personligt at det er en rigtigt god ide at ændre på designet på en outlet / udsalgsside, så den adskiller sig fra resten af shoppen. Overfor kunden må der gerne indikeres at man befinder sig i et andet afsnit af butikken, hvor der også findes andre priser end i resten af shoppen. Der er ikke anderledes ens man ville gøre i en fysisk butik.

    Ser frem til flere spændende blog indlæg fra jeres side ;0)

    Ha en super dag,

    – Kristoffer

    Svar
    1. TP

      Mange tak for det – der vil komme en masse som tiden går.

      Enig med din betratning om bundlinen. Prøv at gange X besøgende med 1,3% flere konverteringer og så X i gennemsnitlig ordre størrelse. Selv en mellemstor shop kan altså omsætte for rigtig mange tusinde ekstra om måneden

      – TP

      Svar
  4. Pingback: 12 tips – Sådan laver du den perfekte webshop produktliste | MCB

  5. MB

    Spændende med splittests, man bliver nød til at teste alt og ikke gætte sig frem, man kan tit blive overrasket 🙂

    Mvh
    Morten

    Svar
  6. Jesper

    Ja, splittests er i sandhed en stor del af succes i internetbusiness. Jeg kan ikke huske hvor jeg læste det, men Amazon.com er en stor splittest; hvis man tror, at alle bøger koster det samme for alle brugere, skal man tro om igen: Bøgerne prissættes nemlig ud fra et hav af splittests, hvor man naturligvis tester, hvad der genererer mest indkomst (antal salg i forhold til pris) – og det er ikke altid de laveste priser, der kaster mest af sig…

    Svar
  7. Tobias Bay

    Alt for fedt.

    Jeg ærgrer mig rigtig meget over jeg har en Dandomain shop. Da det nærmest er umuligt at opsætte en splittest. Heldigvis er problemet nu gået op for Dandomain og meget snart tror jeg de arbejder på en løsning.

    Pt. har min shop en konvertering på 4,63%, så det er jo allerede rigtig godt. Men jo højere den kan komme op, jo bedre. Jeg glæder mig utrolig meget til Dandomain finder en løsning – jeg vil så gerne i gang nu!

    MCB er rimelig nyt for mig. Har I nogen erfaringer med at opsætte splittests på Dandomain shops??

    Svar
    1. TP

      Hej Tobias,

      Det lyder umiddelbart som en rigtig god konvertering du har, men unden adgang til statistiken og kendskab til, hvilken side det er, så kan jeg ikke kommentere mere på det.

      Jeg tror da sagtens, du kan splitteste på en Dandomain løsning, men jeg ved det ikke – synes bare ikke, det giver mening, hvis man ikke kan?

      Hvis du overvejer at skifte leverandør en dag, så ring til os – vi har fået en rigtig attraktiv finanseringsordning på plads, hvilket betyder, man ofte har tjent løsningen ind lang tid før, man har betalt den. Og så har vi stor erfaring med splittests 🙂

      Fortsat god vind i sejlene med din shop!!

      – TP

      Svar
  8. Kasper Hvid Voldstedlund

    Interresant artikel.

    Flot at se at i nogen er helt oppe på 5 % konverteringsrate. Der ligger jeg dog langt fra p.t., men har bestemt tænkt mig at tage A/B split test i brug inden for en overskuelig fremtid. /Tak

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *