Øg din omsætning med intelligent mersalg

Når vi arbejder med at skaffe vores kunder succes på nettet, ved at udvikle deres ehandels løsninger, arbejder vi udfra en model, hvor vi f.eks. kigger på aktiviteter som skaber trafik, øger den gennemsnitlige ordre, eller øger konverteringen. Der er andre områder, såsom strategi og fastholdelse, som vi også arbejder med i modellen. Men i dette indlæg kigger jeg på, hvordan du med et nyudviklet modul kan øge dit salg, ved både at få øget konvertering og højere gennemsnitlig ordreværdi.

Baggrund
Mange shops har indset, hvor essentielt det er, at arbejde med mersalg f.eks. ved, at vise komplementære eller substituerende varer.

Komplementære varer (kaldes ofte relaterede varer på shoppen) kan være, hvis jeg køber et kamera, så vil det være relevant at tilkøbe batterier, en taske, o.lign, hvor substituerende er andre kameraer, som opfylder samme formål.

Der findes adskillige måder, hvordan man grafisk præsenterer dette på shoppen. Det er noget vi løbende tester på vores kunders løsninger, for at finde det optimale setup på hver kunde.

Selve opsætning af mersalg, et traditionelt set noget de fleste har siddet og lavet manuelt, dvs. siddet og relateret to varer som passer sammen. Dette er naturligvis en proces som tager tid, og med en shop med adskillige tusinde varer, bliver det hurtigt umuligt. Næste trin var at lave en automatisk relation baseret på købsmønstre, men det er stadig ikke effektivt nok, hvis man skal klare sig i den hårde konkurrence på nettet.

Løsningen
Med al det data vi har adgang til nu, er det mest intelligente, at bruge denne data sammen med den viden vi har omkring brugerne, deres adfærd, og købsmønstre. På den måde sikrer vi, at slutkunderne præsenteres for de mest relevante varer på det helt rigtige tidspunkt.

Vi har før sommerferien lanceret et nyt intelligent mersalgsmodul, der tager højde for mange flere parametre end tidligere. Modulet er meget avanceret, og giver mulighed for at tage mange flere parametre med i beregningerne når der anbefales andre varer.

Udklip
Det modul vi tilbyder nu, har vi udviklet i samarbejde med D60, som står bag Raptor Smart Advisor. D60 er specialister indenfor intelligent rekommandering og har stor erfaring med at indsamle og behandle store mængder data. Vi kunne godt selv gå igang med at opbygge samme viden, men det vil tage tid og kræve store investeringer. I stedet har vi fundet sammen med de bedste på markedet, og tilbyder nu vores kunder adgang til et intelligent mersalgsmodul, til priser som ikke kan findes hos andre udbydere. Slet ikke når vi kigger på indstillingsmuligheder og udviklingspotentiale.

Resultater
Nu er det ikke meget værd, at være stolt af en løsning, såfremt det ikke tilfører nogen værdi til vores kunder. Derfor er det perfekt, at vi via vores hændelssessporing er i stand til at måle på effektiviteten af det nye mersalgsmodul.

På mange af vores shops anvendes modulet allerede med stor succes. Jeg har nedenfor taget udgangspunkt i en af dem, som ligger meget gennemsnitligt performancemæssigt (jeg kan ikke oplyse hvilken kunde af konkurrencemæssige hensyn). Hvis vi sammenligner med en bruger, som undlader at klikke på et mersalgs modul/produkt, så er den brugers konvertering i snit 1% og snit ordren er på kr. 820. Men når vi får brugerne til at klikke på en af de anbefalede mersalgsprodukter, så stiger konvertering i snit til 5% og gennemsnitsordren til kr. 910. Det er en ret markant forbedring!

På denne shop kører der 3 forskellige rekommanderinger: top sælgende i kategori (vises på varegruppen) og på produktsiden vises hhv. “komplementære varer ” (relaterede varer), og “andre har købt” (substituerende varer). Den bedst performende er “andre har købt” har en konvertering på hele 17% og en snit ordre på kr. 1.390.

Vi er nu 100% sikre på modulet forbedre performance markant, så nu er opgaven at få flere slutkunder til at benytte funktionen når de besøger vores webshops. Derudover tror vi også der ligger meget forbedring i selve rekommanderingen, som D60 og MCB løbende forbedre.

Er du interesseret i at høre mere, så tag endelig fat i en af MCBs konsulenter, eller lad os ringe dig op. Vi vil også gerne svare på eventuelle spørgsmål du måtte have vedr intelligent rekommandering

 

{lang: 'da'}
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized den af .

Om Lars

Lars er leder af MCBs vidensafdeling som udfører online marketing for +130 webshops og websites. Det er også i vidensafdelingen, at MCB selv er med til at drive +50 webshops, og afholder desuden hver måned gratis workshops for MCBs kunder, omkring alt hvad der kræves for at få succes på nettet. Vi arbejder med alle aspekter indenfor online marketing, konverteringsoptimering, fastholdelse og strategi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *