I jagten på det rette CRM system er du helt sikkert stødt på de 2 mastodonter; HubSpot og Salesforce. Og det rigtige valg er vigtigt for at sikre din virksomheds fundament.
Både HubSpot og Salesforce er blandt de bedst bedømte CRM platforme. Begge tilbyder de en robust og sikker løsning, som giver gode muligheder for enhver virksomhed, der vil skalere.
Forskellene kan findes i den måde, de to platforme er opbygget på. Og det er alligevel væsentlige faktorer, der kan have betydning for den måde, du bruger systemerne på i din hverdag. Derfor er det dine behov og arbejdsgange, der bør bestemme, hvilket CRM der er bedst for dig.
HubSpot er en cloud-baseret CRM platform, der hjælper virksomheder med bl.a. at skalere, markedsføre og generelt at få hverdagen til at hænge sammen, så alle indsatser bliver prioriteret korrekt.
Det hele sker via systemets 5 hubs:
I Hubspot er alt samlet ét sted. Og derfor kan du her finde den base, du åbner op hver morgen, udfører dit arbejde i og vender tilbage til dagen efter. Det giver en meget bedre og langt mere overskuelig oplevelse på tværs af alle afdelinger i en virksomhed, som således også får lettere ved at samarbejde.
Salesforce er også en cloud-baseret CRM platform, og derfor findes her de samme tilgange som i HubSpot.
I Salesforce er de forskellige Clouds dog blevet en realitet via opkøb. Det betyder, at både oplevelsen og forbindelsen mellem de forskellige Clouds kan virke forskellig fra bruger til bruger. De er blevet bygget på forskellige måder, og for dig som bruger kan det betyde en længere indlæringsproces og dermed også brug af flere ressourcer, før de forskellige systemer fungerer optimalt sammen.
Salesforce består af følgende 6 Clouds:
Selvom begge platforme udbyder mange af de samme værktøjer er HubSpot særligt kendt for at være et inbound marketing værktøj hvor Salesforce er kendt for at være et automatiseringsværktøj til salgsafdelingen, selvom begge kan de samme ting.
Når du er på udkig efter et nyt CRM, er brugervenlighed sikkert et mål. Her er der dog også tale om noget, der altid vil være relativt, og derfor er det svært at vurdere, hvilket der for dig vil virke mest brugervenligt at gøre brug af.
Alligevel er der nogle funktioner i den enkelte software, der sikrer en lettere tilgang til forskellige funktioner og features. Og derfor vurderer vi, at både HubSpot og Salesforce er to meget intuitive systemer, der dog har nogle væsentlige forskelligheder, som det er værd at have med i sine overvejelser.
I HubSpot vil du hurtig bemærke, at der er arbejdet grundigt med de forskellige Hubs. De er alle veldesignede, og derfor fremgår de overskuelige og lette at håndtere samt administrere - og det er noget, der gælder for både den erfarne burger og den nye bruger af systemet.
Der er et væld af funktioner, som ved første øjekast kan virke overvældende, men efter kort tid vil du opdage, at de er lette at implementere i hverdagen - og det er også uden den store tekniske viden.
Det betyder, at meget tid og mange ressourcer kan spares væk til fordel for mere effektive arbejdsgange. Du kan fx hurtigt danne dig et visuelt overblik over, hvor dine kunder befinder sig i et kundeflow med pipelines, deals og dashboards. Og du kan styre enhver kundekontakt som det passer bedst i din forretning.
Og som en bonus kan du via alle Hubs få en gratis adgang til HubSpot Academy. Her er tale om et personligt bibliotek, hvor du kan oprette med artikler, guides og links, der giver enten dine medarbejdere eller dine brugere den indlæring, de har behov for, for at kunne arbejde mest effektivt eller forstå din forretning.
Salesforce kan indledningsvist virke en smule uoverskueligt sammenlignet med HubSpot. Her er brugerfladen således ikke gjort helt så intuitiv for den nye bruger. Det skyldes bl.a. de mange forskellige funktioner, som udbydes på tværs af de seks Clouds.
Når du har fået føling med systemet, vil du dog hurtigt opdage, at Salesforce også har mange styrker, og snart vil du lære at håndtere systemet på bedste vis. Er du villig til at betale et mindre beløb, kan du desuden deltage i Salesforce University, som giver dig adgang til en uges træning, så det sikres, at du får mest muligt ud af softwaren.
Salesforce har ligesom HubSpot også en frit tilgængelig læringsplatform, Trailhead, samt on-demand lektioner.
Næstefter brugervenligheden er prisen helt sikkert også øverst i dine prioriteringer, når du skal vælge et CRM.
For at forstå forskellene på de samlede omkostninger mellem HubSpot og Salesforce, har vi tilladt os at opdele de forskellige udgifter på de to platforme. En nærmere sammenligning synes ikke givende, da din pris altid vil afhænge af de Hubs eller Clouds, som er nødvendige for din forretning.
Salesforce har ikke gratis abonnementer eller funktioner. De tilbyder dog en 14-dages gratis prøveperiode, så du har mulighed for at gennemteste platformen, inden du evt. tager den i brug.
Beslutter du dig for, at Salesforce er det rette valg for dig, skal du betale for den enkelte bruger, der skal benytte sig af platformen samt diverse tilføjelser, der måtte være gavnlige for dig.
Har du et stort behov for features samt en lang række medarbejdere, der skal mestre Salesforce, bør du således være opmærksom på en højere pris.
De betalte abonnementer på Salesforce starter fra $25.00 USD pr. bruger pr. måned. Her er der tale om prisen for en lille ‘Business pakke’, som inkluderer support, salg samt support apps. Det næste niveau starter ved $75.00 USD pr. bruger pr. måned og indeholder naturligt flere funktioner.
Du kan få et større overblik over Salesforce prisstruktur her.
HubSpot derimod tilbyder en gratis pakke, som langt hen ad vejen giver en god grobund for at komme godt fra start. Det betyder også, at du ikke er begrænset af en testperiode, men rent faktisk kan starte et CRM op og senere tilknytte betaling efterhånden, som du får behov for flere funktioner.
Den gratis version inkluderer både CRM, livechat, landingssider, kundeservice e-mail og meget mere - dog i en begrænset mængde. Dertil tilbyder HubSpot også niveaudelte pakker, som bl.a. øger antallet af brugere, der kan tilkobles (det er altid muligt at tilføje flere) og tilgængelige funktioner.
De betalte pakker starter ved $54.00 USD pr. md. med en ‘Starter pakke’, Denne giver adgang til alle Hubs. Prisen øges til $230.79 pr. md. for en Professionel pakke og $5000.00 pr. md. Enterprise pakken.
Du kan få et større overblik over HubSpots prisstruktur her