Den 1. juli 2023 lukker Google Analytics, som vi kender det. I stedet bliver det erstattet af det nye Google Analytics 4. Herunder fortæller vi mere om det nye GA4 og giver dig en unik guide til at sætte det op.
Google Analytics har været under opsejling siden 2020, og siden da har mange forsøgt at beskrive den nye udgave, hvilke udfordringer det løser og generelt, hvad Google Analytics 4 er.
Men siden da er der igen kommet nyt til. Vigtigst af alt skal du have oprettet GA4 inden juli 2022, hvis du skal være sikker på at få mulighed for at sammenligne med sidste år, når vi rammer juli 2023.
For at hjælpe dig godt på vej har vi lavet en guide til, hvordan du opretter Google Analytics 4.
3 hurtige om Google Analytics 4
- Prognoser og forudsigelser
En af de store ting, der kommer til Google Analytics 4 er prognoser og forudsigelser. Her vil man via Machine Learning kunne spotte trends i den data, du har og give dig predictive metrics.
- Cookie- og GDPR regler
Google Analytics har, som så meget andet, været udfordret på data grundet cookie- og GDPR reglerne. GA4's løsning på udfordringen er Machine learning og AI, hvor algoritmer bruges til at analysere eksisterende data.
- Forbedret integrationsmuligheder
Bedre integrationsmuligheder mellem Google Ads og Google Analytics. Særligt på sammenkoblingen af målgrupper vil man kunne se en klar forbedring.
Sådan opretter du Google Analytics 4
- Gå ind på analytics.google.com
- Klik på administrator (ved tandhjulet, nederst i venstre hjørne)
- Under ejendom (midterste kolonne) klikker du på "Opret ejendom"
- Indtast dine oplysninger og godkend betingelserne
Når disse steps er fuldført, er du klar til at tracke din værdifulde data på GA4.
NB: Den Google Analytics konto du har brugt hidtil skal køre sideløbende med Google Analytics 4.
Husk at koble Google Ads sammen med GA4
I og med Google Ads performer ud fra den data, der kommer fra Google Analytics, er det essentielt, at du også husker at koble disse 2 platforme sammen med det samme. Det gør du sådan:
- I Google Analytics 4 går du til administratormodulet
- Herefter klikker du på "Google Ads-links"
- Klik på "link" og vælg herefter den konto, du ønsker at forbinde. Herefter klikker du bekræft.
- Så klikker du på "næste" og herefter "send"
Således er dine konti forbundet, og nu skal du importere dine konverteringer fra GA4 til Google Ads. Det gør du sådan her:
- Gå til ads.google.com
- Gå til værktøjer og indstillinger, hvor du under "måling" vælger "konverteringer"
- Importer konverteringer ved at trykke på "Ny konverteringshandling"
- Tryk på din GA4 liste og vælg web
- Vælg dine konverteringer og tryk "importer og fortsæt"
Nu er din Google Analytics 4 så godt som opsat, og du er klar til de nye og mere spændende måder at tracke din data på.