Jeg har 10 forskellige varianter på mine produkter, og jeg ønsker at give alle mine besøgende et meget bedre overblik over dem alle.
Flere og flere webshops opbygger et stadig større sortiment på deres hjemmeside, og det kan være svært at overskue for de besøgende, hvis varianterne ikke er samlet i et overskueligt overblik.
Men netop det kan forskellige apps i Shopify hjælpe dig med, og du kan endda få det præcis, som du gerne vil have det!
Jeg har udvalgt tre forskellige apps, der hver især har nogle fordele og muligheder, der kan være relevante for dig og dine varianter.
App’en, Customer Product Builder har en masse forskellige features at byde på. Det er derfor et meget unikt værktøj, der kombinerer det funktionelle til produkttilpasningen i en meget brugervenlig app.
I app’en kan du blandt andet tilbyde dine besøgende at uploade et af deres egne billeder eller en test og preview det på et givent produkt. Dine besøgende får derfor mulighed for at customize deres eget produkt. Og det giver dem en unik følelse.
Men det er ikke det hele!
App’en indeholder mange andre fede features som fx ændring af Color thumpnails, Text Monogram Field, Text Engraving For Wholesale, Quantity Breakdown og meget, meget mere.
Prisen for Customer Product Builder er 35$ om måneden.
Læs mere om app’en her
Se en Custom Product Builder’s præsentationsvideo på Youtube her:
Med app’en, Bold Products Options kan du føje så mange muligheder til din produkter, som du ønsker. Derfor er det pludselig let for dig at skabe brugerdefineret felter for dine besøgende og dermed give en ideel shoppingoplevelse.
Du kan se Bold Products Options’ præsentationsvideo på YouTube her:
App’en tilbyder således en lang række af brugerdefineret felter, som du kan tilpasse efter dit eget behov.
Her snakker vi blandt andet om:
Og alle de muligheder har især én fordel.
De er nemlig med til at øge både konverteringer og gennemsnitlig ordreværdi. Og er det ikke det, vi alle ønsker?
Men hvordan foregår det?
Ved hjælp af produktindstillinger kan du fx øge kurvværdien ved at gøre det muligt direkte at føje yderligere varer, som findes på din webshop til kurven. Det kan bl.a. være i form af et krydssalg, hvis produktet i kurven har behov for batterier for at virke. I det tilfælde tilknytter du en knap, der lyder ‘Tilføj batterier’, og straks føjes de til kurven.
Det er en simpel vej til mersalg. Og samtidig en ideel vej til god service.
Du har også mulighed for at tilbyde en række ekstra services såsom gaveindpakning eller gravering på et produkt - altså ydelser der ikke direkte findes i din lagerbeholdning.
Prisen på Bold Products Options er forskellig alt efter, hvilket abonnement der vælges. Du kan vælge mellem to forskellige, der koster hhv. 19,99$ og 49,99$ om måneden.
Læs om priserne og funktionerne her.
Har du brug for mere inspiration? Så tag et kig inden for hos petbud.de og badmintonhq.co.uk og se, hvordan de bruger appen.
Med app’en, Infinite Options kan du oprette et ubegrænset antal af produktindstillinger ved at gøre brug af bl.a. tekst, tal, kalendere, color swatches, afkrydsningsfelter og menuer. Og du bliver derfor ikke begrænset af Shopify’s grænse på 3 forskellige muligheder og 100 varianter.
Du kan se Infinite Options’ præsentationsvideo på YouTube her:
Men hvordan foregår det?
I princippet opretter du en produktkonfigurator ved at lave forskellige varianter af dine produkter fx som vist på billedet herunder, hvor der fremgår 3 forskellige pudestørrelser.
Det vil sige, at du samler alle dine varianter under det samme produkt, og det giver et MEGET bedre overblik for dine besøgende. Og gør du det så også muligt for dem selv at indsætte et motiv på puden, får de præcis det produkt, de ønsker.
For hvem vil ikke gerne have noget, som ingen har andre har?
Du kan også bygge mere avancerede løsninger i Shopify ved at tilkoble nogle af verdens største tools til håndtering af user customized products. Her er der tale om Productimize.com og Brikl.com.
Productimize giver via et avanceret tilpasningssystem dine kunder et nøjagtigt billede af, hvordan produktet ser ud. Og selvom det lyder simpelt, så kan den service være med til at øge din konverteringsrate markant og gøre din ordreværdi høj. Alle vil nemlig vide præcis, hvad det er, de bestiller - og på den måde slipper du også for et stort antal returneringer.
BRIKL’s online konfigurator er både let og enkel at installere på din Shopify løsning. BRIKL tilbyder en platform til 3D-tilpasning, som hverken kræver kodning eller anden form for teknisk ekspertise.
Derfor gør du det både let og hurtigt for dine besøgende at tilpasse et produkt baseret på bl.a. farver, udskrifter, tekst, billeder, teksturer og meget mere. BRIKL er derfor den perfekte løsning til at øge dit salg, reducere omkostninger og fremskynde en designproces.
Mulighederne er uendelige, og det er kun dig selv, som sætter grænserne. Du tilbyder måske en unik funktion, som ingen andre har, og den vil du selvfølgelig gerne have vist frem på dine produkt. Så gør det!
Jeg håber, at du er blevet inspireret og nu ser nogle muligheder for at få ændret på din produktside til fordel for både dig selv og dine besøgende.