Blog for Online Marketing og Ecommerce - MCB Blog

Umbraco Codegarden 2024 - Key takeaways

Skrevet af Bjarne Fyrstenborg | 03-07-2024 13:09:28

Igen i år har vi været en tur på Umbraco Codegarden i Odense. Umbracos årlige event, hvor hele Umbraco-miljøet inviteres til vidensdeling, networking og en masse aktiviteter. Det fandt sted fra d. 12.-14. juni, og denne gang var MCB repræsenteret med 2 dygtige Umbraco-udviklere.


Codegarden er den eneste officielle konference afholdt af Umbraco HQ. Og derfor er det stedet, når der skal tales om de seneste features i Umbraco’s digitale platform herunder CMS, Forms og Umbraco Cloud og generelt alt andet, der rører sig indenfor webudvikling. 
Der er altså dømt massiv FOMO-alarm, hvis du er Umbraco-udvikler og ikke havde fornøjelsen af at deltage!

Og selvom der efterhånden er gået et par uger, siden vores udviklere vendte retur til kontoret i Holstebro, så er der stadig masser af spændende key takeaways at tale om. For som altid er der intet, der står stille, når det handler om Umbraco. Der er fuld knald på nye features, funktioner, justeringer og i det hele taget tiltag, der skal gøre platformen endnu bedre at arbejde med.

Så hvad kan du se frem til?

 

4 fyrtårne for fremtidens Umbraco

Der blev talt om rigtig mange forskellige ting på dette års Codegarden.
Men særligt er der 4 ting, der skiller sig ud. De 4 fyrtårne, som Umbraco HQ kalder dem, netop fordi de er så udslagsgivende, vil i fremtiden få et meget større fokus.
Og derfor vil du som Umbraco-interesseret helt sikkert komme til at høre mere om dem.

Lad os kort præsentere dig for dem allerede nu.
Der er tale om:

  1. AI Search
  2. Personal Experiences
  3. GenAI
  4. Orchestration

1. AI Search
Det kan ikke komme bag på nogen, at der kigges yderligere ind i AI og de muligheder, der følger med den kunstige intelligens. Ligesom næsten enhver anden tech-virksomhed med respekt for sig selv, har Umbraco derfor fremadrettet et stort fokus på at integrere AI i platformen.

Og i fremtidens udgivelser kan vi bl.a. se frem til at se AI Search anvendt via en plug-and-play funktion, som gør det nemt for dig at føje intelligent søgning til dit Umbraco site.

Funktionen er særligt smart i forbindelse med Chat Assistant, da AI Search kan være med til at sikre, at op mod 96% af dine kunders spørgsmål bliver besvaret ikke bare hurtigt, men også korrekt.

2. Personal Experiences
Vi kan desuden forvente at se AI-personalisering anvendt.

Teknologien kan bl.a. ændre på dit sites udtryk afhængig af dine brugeres tidligere handlinger - og i en tid, hvor brugerne netop forventer mere personlige web-oplevelser, får du med AI lettere ved at imødekomme sådanne krav.

3. GenAI
Og vi fortsætter i AI-sporet.

GenAI dækker over ‘generativ kunstig intelligens’, som fokuserer på at skabe content som tekster, billeder, videoer osv. GenAI-teknologien er designet til at efterligne den menneskelige kreativitet og dermed selvstændigt genere indhold. 

Særligt kan GenAI i Umbraco derfor blive vigtig for:

  • Din indholsredigering
  • Dine sprogoversættelser
  • Skabelsen af visuelt indhold

4. Orchestration
Orchestration dækker over processen, hvor du automatiserer og koordinerer forskellige opgaver og systemer for at sikre en effektiv arbejdsproces.

I Umbraco kan det inkludere automatisering af indholdspublicering, integration med tredjepartssystemer som CRM og e-handel samt håndtering af deployment-processer. For eksempel kan orkestrering automatisere din flytning af indhold fra udvikling til produktion og samtidig koordinere redaktionelle workflows, hvor flere brugere er involverede.
Det sikrer, at alle dele af dit websitets administration og funktionalitet fungerer mest effektivt.

 

Umbraco Cloud

Inden for de senere år er der sket meget hos Umbraco - og særligt Umbraco Cloud har vokset sig stort. Derfor er Umbraco Cloud nu et anbefalet sted at hoste Umbraco-løsninger.

Umbraco Cloud inkluderer Umbraco Deploy og Umbraco Forms. Og udover Umbraco HQ følger også et dedikeret supportteam, et udviklingsteam og en second-level support, som træder til ved mere komplekse udfordringer med. 

Udover alt dette blev der til årets Codegarden desuden talt ‘The Big 3’ i forbindelse med Umbraco Cloud.
The Big 3 omfatter:

  1. CI/CD
  2. Flexible Environments
  3. Load Balancing

CI/CD
CI/CD står for Continuous Integration (CI) og Continuous Delivery (CD) eller Continuous Deployment (CD), og det er en praksis inden for softwareudvikling, der sigter mod at forbedre softwarekvaliteten og accelerere udgivelsesprocessen.

Dette er allerede tilgængeligt i Umbraco Cloud, og derfor er det med til at automatisere deployment flowet.

Flexible Environments
Med Flexible Environments vil det i fremtiden blive muligt at teste specifikke features på Umbraco Cloud og efterfølgende føre ændringer ind i Development miljøet.

Det er endnu under udvikling.

Load Balancing
Dette er en funktion, der endnu ikke er understøttet af Umbraco, og som derfor først vil komme til sin ret inden for den nærmeste fremtid.

Load Balancing er en teknik, der fordeler netværks- eller applikationstrafik på tværs af flere servere. Det sikrer optimal ressourceudnyttelse, maksimal gennemstrømning, minimal svartid og undgåelse af overbelastning af en enkelt server.

Og derfor er det en funktion, der særligt vil gøre gavn for større og komplekse Umbraco-løsninger med et stort antal besøgende.

Load Balancing vil give mulighed for:

  •  Automatic Scale out
  • Fixed amount of instances running at the same time
  • Multi regions

 

Umbraco 14

Udover de 4 fyrtårne og The Big 3 var et stort omdrejningspunkt til årets Codegarden Umbraco 14 - hvilket synes meget naturligt, da Umbraco 14 netop er blevet lanceret.

Og, som vi har skrevet i et tidligere blogindlæg, som du kan finde her, introducerer versionen en helt ny backoffice-oplevelse bygget med moderne teknologier som TypeScript, Web Components og Lit. Og du vil derfor opleve en forbedret ydeevne, øget fleksibilitet og større muligheder for tilpasning.

Derfor er det måske tid til, at du får migreret dit Umbraco site til Umbraco 14?

Det blev desuden udmeldt, at Umbraco 14 nu er tilgængelig på Umbraco Cloud samt, at udvidelser som Umbraco Forms, Umbraco Commerce, Umbraco Workflow og Umbraco UI Builder også meget snart vil blive understøttet i Umbraco 14.

Der er altså masser af funktionalitet at se frem til.

 

MVP for 8 år i træk

Og så kan vi nok ikke trække spændingen længere - for ‘som altid’, har vi næsten lyst til at sige, fik vores dygtige Umbraco-udvikler, Bjarne Fyrstenborg, en af de måske vigtigste priser i Umbraco-miljøet.
Nemlig titlen som MVP.

Det er 8 år i træk, at Bjarne modtager den fine titel, og det er vi selvfølgelig meget stolte af hos MCB. Det er nemlig en titel, der tildeles på baggrund af et stort engagement, og med den følger et endnu større ansvar for at bibeholde viden og være aktiv i Umbraco-miljøet.


MVP står for ‘Most Valued People’.
Gruppen udgør 100 (2024) enestående udviklere, der formår at tage Umbraco skridtet videre og bidrage til en omfavnelse af open source systemet. Det er udviklere, der lever og ånder for Umbraco, og som derfor altid kan yde den absolut bedste service. 

Og det er altså også din sikkerhed for, at du hos MCB altid får leveret en funktionel løsning, der kan løse selv de mest komplekse behov.

I år blev der optaget 23 nye MVP’er, mens 77 blev fornyet.
Du kan finde hele listen her.