I løbet af september udruller Apple iOS 26 – og med den følger endnu en ændring i Safaris håndtering af tracking. Der er meget snak i branchen om, at Safari fremover vil fjerne klikparametre, som f.eks. Googles annonceklik-ID (gclid), i langt højere grad end i dag. Ikke kun i privat tilstand, men i al browsing.
Det har allerede skabt en del alarmisme på LinkedIn, i nyhedsbreve og i diverse fora. Men lad os starte med at sige det klart: Du behøver ikke panikke. Der findes løsninger, og vi kan hjælpe dig med at implementere dem.
Apple har udgivet deres iOS26-opdatering og mange frygtede, at den ville ramme vores muligheder for at tracke kampagner, især i Google Ads og Meta.
Apple havde nemlig varslet at opdateringen kunne have fjernet de klik-ID’er i Safari som er rigtig vigtige for vores markedsføring.
👉 Men nu viser det sig heldigvis, at opdateringen alligevel ikke fjerner klik-ID’er i den almindelige Safari-browser. Faktisk er funktionen helt fjernet fra Apples officielle release notes - hvert fald for nu.
Med andre ord:
- Ingen grund til panik.
- Dine kampagnesporinger virker, som de plejer.
- Vi slap for iOS-trackingkaos denne gang
Vi anbefaler stadig, at du opsætter dine egne custom klik-ID'er i fx Google Ads så du bedre dækket ind til fremtidige iOS-opdateringer.
I dag fjerner Safari allerede nogle trackingparametre i privat browsing, hvor Apple selv beskriver funktionen som: “Safari fjerner sporingsoplysninger fra URL’er.”
Med iOS 26 tyder alt på, at denne beskyttelse udvides til al browsing. Det kan påvirke klik-ID’er fra både Google, Meta og Microsoft. Dog er der stadig usikkerhed, for i beta-versionerne fjernes klik-ID’erne ikke konsekvent.
Med andre ord: Vi ved først præcist, hvad ændringen indebærer, når Apple frigiver den stabile version i september.
Hvis Safari fjerner Google annonceklik-ID fra URL’en, bliver attribueringen vanskeligere:
• Færre køb kan knyttes direkte til et specifikt klik
• Dine rapporter bliver mindre præcise
• Kampagnerne kan miste effektivitet
• Målgrupper kan blive mindre
Den gode nyhed: Har du server-side tracking, er der en løsning.
Ved at tilføje en ekstra parameter som “backup” til gclid kan du sikre, at koblingen mellem klik og konvertering stadig fungerer – også selvom Safari fjerner ID’et fra URL’en. Server-side tracking fanger værdien og sender den videre med konverteringen.
Har du allerede server-side tracking på plads, kan løsningen implementeres hurtigt.
👉 Har du et fast månedligt samarbejde med MCB Marketing-teamet, tager vi os automatisk af det for dig, som en del af samarbejdet
👉 Er du ikke kunde endnu, hjælper vi dig gerne med at få sat server-side tracking korrekt op og få løsningen implementeret
På Meta-platformene er konsekvensen typisk mindre. Her kobles konverteringer i højere grad til førstepartsdata som e-mail eller telefonnummer (i hash’et form), som sendes med hændelserne.
Det betyder, at tracking ofte fungerer fint uden klik-ID i URL’en. Hos MCB arbejder vi desuden på små optimeringer, så du står ekstra stærkt, hvis Apple senere strammer yderligere til.
For at være godt forberedt anbefaler vi:
1. Vurdér din risiko: Undersøg hvor stor andel af din trafik/omsætning der kommer fra Safari (Brug fx rapporterne fra GA4)
2. Få styr på server-side tracking: Det er fundamentet for robust tracking – både nu og i fremtiden.
3. Opsæt en “backup”-løsning til Google Ads på din tracking server.
4. Styrk din brug af førstepartsdata på sociale medier: Sørg for, at e-mails og telefonnumre (med samtykke) sendes med konverteringerne – det forbedrer matchkvaliteten.
5. Hold øje med udrulningen: Når iOS 26 er frigivet, kan du selv bekræfte ændringernes effekt i dine data.
Bottom line: Tag det roligt – men vær proaktiv.
Med server-side tracking, en backup for Google annonceklik-ID og stærk udnyttelse af førstepartsdata står du godt rustet, uanset hvor meget Safari strammer grebet.
Hos MCB kender vi processerne til fingerspidserne og hjælper dig gerne med at etablere server-side tracking og sikre en stærk attribuering på tværs af Google Ads, Meta og andre platforme.