Read full post: <span id="hs_cos_wrapper_name" class="hs_cos_wrapper hs_cos_wrapper_meta_field hs_cos_wrapper_type_text" style="" data-hs-cos-general-type="meta_field" data-hs-cos-type="text" >iOS26 - Hvilken betydning har det for din tracking?</span>

iOS26 - Hvilken betydning har det for din tracking?

I løbet af september udruller Apple iOS 26 – og med den følger endnu en ændring i Safaris håndtering af tracking. Der er meget snak i branchen om, at Safari fremover vil fjerne klikparametre, som f.eks. Googles annonceklik-ID (gclid), i langt højere grad end i dag. Ikke kun i privat tilstand, men i al browsing.

Det har allerede skabt en del alarmisme på LinkedIn, i nyhedsbreve og i diverse fora. Men lad os starte med at sige det klart: Du behøver ikke panikke. Der findes løsninger, og vi kan hjælpe dig med at implementere dem.

 

Hvad ved vi lige nu?

 

I dag fjerner Safari allerede nogle trackingparametre i privat browsing, hvor Apple selv beskriver funktionen som: “Safari fjerner sporingsoplysninger fra URL’er.”

Med iOS 26 tyder alt på, at denne beskyttelse udvides til al browsing. Det kan påvirke klik-ID’er fra både Google, Meta og Microsoft. Dog er der stadig usikkerhed, for i beta-versionerne fjernes klik-ID’erne ikke konsekvent.

Med andre ord: Vi ved først præcist, hvad ændringen indebærer, når Apple frigiver den stabile version i september.

 

Hvad betyder det for Google Ads?

 

Hvis Safari fjerner Google annonceklik-ID fra URL’en, bliver attribueringen vanskeligere:
    •    Færre køb kan knyttes direkte til et specifikt klik
    •    Dine rapporter bliver mindre præcise
    •    Kampagnerne kan miste effektivitet
    •    Målgrupper kan blive mindre

Den gode nyhed: Har du server-side tracking, er der en løsning.

Ved at tilføje en ekstra parameter som “backup” til gclid kan du sikre, at koblingen mellem klik og konvertering stadig fungerer – også selvom Safari fjerner ID’et fra URL’en. Server-side tracking fanger værdien og sender den videre med konverteringen.

Har du allerede server-side tracking på plads, kan løsningen implementeres hurtigt.

👉 Er du allerede marketingkunde hos MCB, tager vi os automatisk af det for dig, som en del af samarbejdet
👉 Er du ikke kunde endnu, hjælper vi dig gerne med at få sat server-side tracking korrekt op og få løsningen implementeret

Kontakt os nu

 

 

Hvad med Facebook, Instagram m.fl?


På Meta-platformene er konsekvensen typisk mindre. Her kobles konverteringer i højere grad til førstepartsdata som e-mail eller telefonnummer (i hash’et form), som sendes med hændelserne.

Det betyder, at tracking ofte fungerer fint uden klik-ID i URL’en. Hos MCB arbejder vi desuden på små optimeringer, så du står ekstra stærkt, hvis Apple senere strammer yderligere til.

 

Hvad skal du gøre nu?


For at være godt forberedt anbefaler vi:


    1.    Vurdér din risiko: Undersøg hvor stor andel af din trafik/omsætning der kommer fra Safari (Brug fx rapporterne fra GA4)

    2.    Få styr på server-side tracking: Det er fundamentet for robust tracking – både nu og i fremtiden.

    3.    Opsæt en “backup”-løsning til Google Ads på din tracking server.

    4.    Styrk din brug af førstepartsdata på sociale medier: Sørg for, at e-mails og telefonnumre (med  samtykke) sendes med konverteringerne – det forbedrer matchkvaliteten.

    5.    Hold øje med udrulningen: Når iOS 26 er frigivet, kan du selv bekræfte ændringernes effekt i dine data.

 

 

Bottom line: Tag det roligt – men vær proaktiv.

Med server-side tracking, en backup for Google annonceklik-ID og stærk udnyttelse af førstepartsdata står du godt rustet, uanset hvor meget Safari strammer grebet.

 

 

Har du brug for hjælp?

 

Hos MCB kender vi processerne til fingerspidserne og hjælper dig gerne med at etablere server-side tracking og sikre en stærk attribuering på tværs af Google Ads, Meta og andre platforme.

 

Kontakt os nu

Måske er det her også noget for dig?

Se alle blogindlæg

Modtag nyheder direkte i din indbakke