Featured image: 5 gode grunde til at vælge Umbraco Cloud i 2025 - Read full post: <span id="hs_cos_wrapper_name" class="hs_cos_wrapper hs_cos_wrapper_meta_field hs_cos_wrapper_type_text" style="" data-hs-cos-general-type="meta_field" data-hs-cos-type="text" >5 gode grunde til at vælge Umbraco Cloud i 2025</span>

5 gode grunde til at vælge Umbraco Cloud i 2025

Når du vælger en ny hosting platform skal den imødekomme dine behov nu og fremover. Umbraco Cloud er en hosting platform, der giver dig mulighed for at skalere effektivt og tilpasse løsninger til dine krav.


Umbraco Cloud

Umbraco Cloud, den officielle cloud-hostingplatform til Umbraco CMS, er designet til at gøre udvikling, administration og skalering af din Umbraco-løsning mere enkel. Bygget på Microsoft Azure Cloud kombinerer Umbraco Cloud fleksibiliteten ved open-source CMS med en række værktøjer, der optimerer håndteringen af dit website – fra udvikling og deployment til content management.

Når du vælger Umbraco Cloud, får du ikke kun et sted at hoste dit Umbraco CMS, som du også kan hoste andre steder, du får nemlig også en række indbyggede funktioner, der gør arbejdet med dit website både nemmere og mere effektivt. Du får blandt andet adgang til Umbraco Deploy, som gør det let at synkronisere indhold og kodeændringer mellem udviklings-, test- og produktionsmiljøer. Og så inkluderer platformen Umbraco Forms og Umbraco UI Builder (dog ikke i Starter-planen), som gør det lettere at opsætte avancerede formularer og designe brugergrænseflader uden behov for omfattende kodning.

Med Umbraco Cloud slipper du desuden for manuelle opdateringer og teknisk vedligehold, da systemet leveres med automatiske opdateringer, en skalerbar infrastruktur og en stærk API-struktur, der bl.a. gør integrationer nemmere.

Kort sagt får du en platform, der giver dig de nødvendige værktøjer til at administrere og udvikle din digitale løsning uden, at du skal bekymre dig om de tekniske detaljer.

 

1. Skalerbarhed og fleksibilitet

Med Umbraco Cloud får du en platform, der kan tilpasses dine unikke behov.
Uanset om du driver en lille virksomhed eller et internationalt brand, giver platformen mulighed for hurtig skalering - når behovet opstår. Umbraco Cloud håndterer nemlig nemt pludselige trafikstigninger fx i forbindelse med kampagner eller produktlanceringer. Og det er selvfølgelig helt uden behov for komplekse infrastrukturændringer.

Headless CMS med ultimativ performance
Umbraco Cloud understøtter en headless CMS-arkitektur. Det betyder, at indhold leveres via API'er og kan anvendes på tværs af forskellige enheder og platforme – fra websites og mobilapps til IoT-enheder og digitale skærme. Løsningen bygger på Umbraco Heartcore, som er den headless version af Umbraco CMS, optimeret til høj ydeevne og fleksibilitet.

Et Headless CMS understøtter omnichannel-strategier, så virksomheder kan levere indhold på tværs af kanaler uden at skulle administrere separate CMS-løsninger. Og så er en stor fordel ved headless den forbedrede sikkerhed ved en adskildt frontend og backend, hvilket minimerer angrebsflader og reducerer risikoen for sikkerhedsbrud.

Med en headless tilgang får udviklere desuden mulighed for at bruge de nyeste frontend-teknologier - uden CMS-begrænsninger. For dig betyder det hurtigere implementering af designændringer og funktioner samt kortere udviklingstid, da teams kan arbejde parallelt med backend og frontend uden afhængigheder.


Umbraco Heartcore



Teknologi, der sikrer skalerbarhed og hurtig levering

For at sikre hurtig og effektiv levering af indhold benytter Umbraco Heartcore sig af et globalt Content Delivery Network (CDN), som distribuerer data til servere tæt på brugeren. Det reducerer latency og sikrer lynhurtige load-tider – uanset hvor i verden brugeren befinder sig.

Umbraco Cloud tilbyder desuden avancerede integrationsmuligheder via REST API'er og GraphQL, som gør det muligt at hente præcis de data, der er nødvendige, uden overflødig belastning af systemet. GraphQL-understøttelsen giver desuden udviklere større fleksibilitet og mulighed for performanceoptimering ved at gøre API-kald mere effektive og målrettede.

For yderligere automatisering og realtidsintegrationer understøtter Umbraco Cloud også webhooks.
Det betyder, at systemet automatisk kan sende notifikationer eller trigge handlinger i eksterne systemer, når der sker ændringer i indholdet. Funktionen gør det muligt at skabe dynamiske, event-baserede arbejdsgange, som fx kan synkronisere data på tværs af platforme eller udløse opdateringer i tredjepartssystemer.

Et Headless CMS i Umbraco Cloud kombineret med moderne teknologier giver altså virksomheder en skalerbar og fleksibel løsning, der sikrer høj ydeevne, sikkerhed og en gnidningsfri brugeroplevelse på tværs af kanaler.

 

Lad os tage en snak

 

Primo optimerer drift og brugervenlighed med Umbraco Cloud

Primo


Primo, en virksomhed med fokus på bæredygtighed og innovation, valgte at overgå til Umbraco Cloud for at samle drift og hosting. Overgangen har siden resulteret i reducerede driftsomkostninger og forbedret performance, hvilket har givet et hurtigere og mere responsivt website.

Umbraco Cloud’s brugervenlighed har desuden gjort det lettere for Primo at arbejde med landingssider og indhold, hvilket understøtter en høj konverteringsrate.

Læs hele casen her.

 

2. Brugervenlighed og effektivitet

Umbraco CMS er bygget med fokus på brugervenlighed og en effektiv arbejdsproces. Den intuitive brugerflade sikrer, at både tekniske og ikke tekniske brugere nemt kan administrere og opdatere indhold uden afhængighed af udviklere. Det betyder, at marketingteams, redaktører og andre indholdsansvarlige hurtigt kan publicere og optimere indhold i realtid. 

Platformens omfattende 'content staging'-funktion giver mulighed for at forberede, redigere og teste indhold i et sikkert miljø, før det går live. Ændringer kan evalueres og finpudses uden at forstyrre den eksisterende digitale oplevelse.

Umbraco Cloud understøtter desuden workflow-funktioner, som gør samarbejdet mellem teams mere effektivt ved at sikre korrektur- og godkendelsesprocesser, inden nyt indhold bliver offentliggjort.

 

3. Automatiske opdateringer og sikkerhed

En af de store fordele ved Umbraco Cloud er de automatiske opdateringer, som sikrer, at din platform altid er opdateret med de nyeste funktioner, sikkerhedsforbedringer og performance-optimeringer. Det betyder, at du slipper for tidskrævende manuelle opdateringer og potentielle kompatibilitetsproblemer.

Systemet inkluderer også indbygget sikkerhed med regelmæssige patches og overvågning, som beskytter din platform mod sårbarheder og cybertrusler. Derudover tilbyder Umbraco Cloud en stærk backup-struktur med automatiserede daglige backups, så du altid kan genskabe dit indhold i tilfælde af fejl eller nedbrud.

Ved at kombinere automatiserede opdateringer med en sikker og stabil cloud-infrastruktur sikrer Umbraco Cloud, at din platform altid fungerer optimalt uden driftsforstyrrelser – så du kan fokusere på at skabe godt indhold og udvikle din forretning.

 

Transporterhvervets Uddannelser (TUR) har med Umbraco Cloud fået en fremtidssikret uddannelsesplatform

TUR


TUR’s platform er bygget på Umbraco Cloud - noget, der har lettet vedligehold og udvikling af komplekse integrationer uden, at der er blevet gået på kompromis med ydeevne eller skalerbarhed.

Med de specialudviklede moduler og integrationer kan skoler nu præsentere uddannelsestilbud på en visuel og interaktiv måde, hvilket forbedrer brugeroplevelsen og gør det nemmere for potentielle studerende at finde relevante informationer.

Læs hele casen her.

 

4. Integrationer og API'er

Virksomheder har ofte behov for at integrere deres CMS med andre systemer som CRM, e-commerce eller marketing automation for at sikre en gnidningsfri og effektiv drift. Umbraco Cloud tilbyder derfor fleksible integrationsmuligheder via API’er, som gør det nemt at skabe en sammenhængende digital infrastruktur. Data kan udveksles problemfrit og anvendes intelligent på tværs af platforme, hvilket forbedrer arbejdsprocesser og effektivitet. Og så understøtter Umbraco Cloud også både gratis og kommercielle udvidelser.

Med understøttelse af headless funktionaliteten kan Umbraco Cloud også levere indhold til en bred vifte af kanaler, herunder hjemmesider, mobilapps og IoT-enheder. Det sikrer, at din virksomhed kan tilpasse sig hurtigt skiftende digitale behov og nå kunderne på de platforme, de foretrækker.

Og så understøtter platformen også tredjepartsintegrationer med systemer som fx Microsoft Dynamics, HubSpot og Salesforce. Det giver en fleksibel og skalerbar løsning, der passer til både mindre virksomheder og store enterprise-løsninger.
Umbraco Cloud kan derfor tilpasses til at imødekomme selv de mest komplekse forretningsbehov, så det er muligt for virksomheder at skræddersy løsninger til deres specifikke krav.

 

Lad os tage en snak

 

5. Ydelse, performance og teknisk optimering

En af de vigtigste faktorer for en succesfuld digital platform er høj ydelse, hurtig loadtid og teknisk optimering. Umbraco Cloud er bygget på en moderne .NET arkitektur, som sikrer høj ydeevne og effektiv ressourceudnyttelse. Og så understøtter platformen automatisk skalerbarhed, da systemet tilpasser sig trafikmønstre ved at allokere de nødvendige ressourcer dynamisk.

Derudover anvender Umbraco Cloud en distribueret caching-strategi, hvor både server-side og client-side caching bidrager til lynhurtige loadtider. Forbedringen af hastighed og ydeevne gavner ikke kun brugeroplevelsen, men kan også have en positiv effekt på SEO

Ved hjælp af Azure CDN kan statiske filer distribueres globalt, hvilket reducerer latenstid og forbedrer brugeroplevelsen på tværs af geografiske lokationer. Platformen integrerer også med Content Delivery APIs, som gør det muligt at levere indhold asynkront og reducere belastningen på backend-servere. Og med en microservices-baseret arkitektur kan udviklere desuden nemt udvide og tilpasse systemet uden at påvirke kernens stabilitet.

For at sikre en driftssikker løsning tilbyder Umbraco Cloud også automatiserede backups, redundante servere og en skalerbar databasearkitektur, som kan håndtere store mængder data uden at kompromittere ydeevnen. Kombinationen af de tekniske optimeringer sikrer, at Umbraco Cloud leverer en hurtig, sikker og robust digital løsning - uanset din virksomheds størrelse. Umbraco Cloud er derfor optimeret til at levere en stabil og hurtig oplevelse for både administratorer og slutbrugere.

Umbraco Cloud gør det altså alt i alt nemt at administrere indhold for både tekniske og ikke-tekniske brugere, hvilket forbedrer workflowet i et samarbejdsmiljø. 

 

Kom i gang med Umbraco Cloud

Hos MCB er vi Certified Umbraco Gold Partner med +20 års erfaring i .NET-udvikling. Og så er vi selvfølgelig ISAE 3000 certificeret! Vi er derfor klar til at hjælpe dig med at skabe en skræddersyet løsning i Umbraco Cloud, der opfylder dine unikke behov.

Vi har hjulpet virksomheder inden for blandt andet uddannelsessektoren, herunder Amukurs og Transporterhvervets Uddannelser (TUR) samt Billund Lufthavn og Primo med at vælge den helt rigtige vej med Umbraco og sikre, at deres digitale løsning er fremtidssikret.

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om, hvordan Umbraco Cloud kan være den rette løsning for din virksomhed.

 

Lad os tage en snak

 

Måske er det her også noget for dig?

Se alle blogindlæg

Modtag nyheder direkte i din indbakke