Blog for Online Marketing og Ecommerce - MCB Blog

Shopify: Én platform til både DTC og engros

Skrevet af Mads Høegh Kongensgaard | 17-07-2024 08:47:32

Med Shopify kan du nemt kombinere både DTC (direct-to-consumer) og engroshandel (wholesale) på én integreret platform. Shopify tilbyder nemlig en fleksibel og brugervenlig løsning, der gør det muligt for virksomheder at administrere begge salgskanaler uden at skulle gøre brug af komplekse systemer eller dyre tredjepartsløsninger.


For mange virksomheder særligt inden for forbrugsvarer, mode og elektronik giver det strategisk god mening at forhandle både direkte til forbrugere (DTC) og gennem engroshandel. Ved at kombinere de to salgsmodeller er det nemlig muligt at udnytte fordelene ved begge metoder og dermed nå ud til et bredere publikum - og øge sit salg.

Ved at sælge direkte til forbrugerne kan virksomheder opbygge stærkere relationer til deres slutkunder, få direkte feedback og hurtigere tilpasse deres tilbud baseret på kundens behov og præferencer. Engroshandel giver samtidig adgang til større distributionsnetværk gennem detailhandlere og andre forhandlere, hvilket  øger virksomheders rækkevidde og synlighed på markedet.
Virksomheder vil derfor heller ikke være afhængig af blot en enkelt indtægtskilde. Og det kan være særligt vigtigt i perioder med økonomisk usikkerhed eller ændringer i forbrugeradfærd.

Kombinationen af DTC og engros kan desuden hjælpe virksomheder med at udnytte deres ressourcer mere effektivt. For eksempel kan overskydende lagerbeholdning, der ikke sælger hurtigt gennem DTC-kanaler, distribueres gennem engroshandel.

 

Udfordringer ved at forhandle både DTC og engros

For virksomheder, der både handler direkte med forbrugere (DTC) og driver engroshandel, kan det dog være en udfordring at balancere mellem de to salgsmodeller. Og at skulle operere med separate systemer for hver kanal kan føre til ineffektivitet, højere omkostninger og en fragmenteret kundeoplevelse.

En af de største udfordringer ved at håndtere både DTC og engros er forskellene i salgsstrategier og kundehåndtering.
DTC kræver ofte en personaliseret tilgang med marketingkampagner rettet mod individuelle forbrugere og direkte engagement gennem sociale medier og e-mails. På den anden side involverer engroshandel typisk større ordrer, forhandlingsaftaler og længere salgscyklusser.
Og at navigere mellem de forskellige behov kan være kompliceret.

Så er der lagerstyring og logistik.
Når virksomheder administrerer lagere på tværs af DTC og engroshandel, kan forskellige krav til bl.a. lagerbeholdning og forsendelse skabe kompleksitet. Uden synkronisering mellem systemerne risikerer virksomheder at opleve oversalg, forsinkelser i leveringerne og generelt udfordringer, hvilket kan påvirke kundetilfredsheden negativt.

Derudover kan der opleves udfordringer med kundeservice og support.
DTC-kunder forventer hurtige svar og løsninger, mens engroskunder ofte har brug for mere detaljeret support og længere kommunikationsforløb. For at kunne levere en høj og ensartet servicekvalitet på tværs af begge kanaler kræves derfor et system, der kan tilpasses forskellige behov.

Med Shopify kan virksomheder integrere salgsprocesser, synkronisere lagerstyring, tilpasse marketingindsatser og levere en sammenhængende kundeserviceoplevelse. Det reducerer kompleksiteten, sparer omkostninger og skaber en mere strømlinet og effektiv drift.

 

De 9 største grunde til at vælge Shopify som en integreret platform til DTC og engros

Shopify er designet til at imødekomme behov hos virksomheder, der opererer med både DTC og engroshandel.
Det inkluderer bl.a.:

1. Centraliseret lagerstyring: Shopify gør det nemt at administrere lagerbeholdning på tværs af både DTC og engroskanaler. Med realtidssynkronisering kan virksomheder undgå oversalg og sikre, at lagerdata altid er opdaterede. Det reducerer lageromkostninger og forbedrer leveringstider.

2. Personaliserede kundeoplevelser: Med Shopify kan virksomheder skræddersy deres markedsføringsstrategi til både DTC- og engroskunder. Ved hjælp af avancerede værktøjer til segmentering og automatisering kan der leveres målrettede kampagner og personaliserede tilbud, der øger engagementet og konverteringsraterne.
Der kan fx opsættes automatiske e-mailkampagner.

3. Effektiv ordrebehandling: Shopify centraliserer ordrebehandlingen, hvilket gør det nemt at administrere ordrer fra både DTC og engroskunder. Virksomheder kan spore ordrer, administrere fakturaer og håndtere returprocesser. Det forbedrer effektiviteten og kundetilfredsheden.

4. Fleksibel prissætning og rabatter: Virksomheder kan tilbyde differentierede priser og rabatter til DTC- og engroskunder med Shopify's fleksible prissætningsfunktioner. Det giver mulighed for at maksimere indtægterne ved at tilpasse priser forskellige kundesegmenter uden besværet med manuelle justeringer.

5. Integrerede betalingsløsninger: Shopify understøtter en bred vifte af betalingsmetoder, herunder kreditkort, digitale wallets og internationale betalingsløsninger. Det gør det nemt for virksomheder at acceptere betalinger fra både DTC- og engroskunder uden behov for separate betalingsgateways, hvilket forenkler økonomistyringen og reducerer transaktionsomkostningerne.

6. Omfattende rapportering og analyse: Shopify giver virksomheder adgang til detaljerede rapporter og analyser, der hjælper med spore salg, kundeadfærd og lagerbeholdning for både DTC- og engroskanaler. Derfor kan der træffes datadrevne beslutninger, som kan optimere forretningsstrategien.

7. Integration med tredjepartsværktøjer: Shopify tilbyder integrationer med en lang række tredjepartsværktøjer og apps, der kan hjælpe virksomheder med at udvide sine funktionaliteter.

8. Skalerbarhed og ydeevne: Shopify er bygget til at skalere med virksomheder - uanset om der er tale om et lille antal produkter eller et stort og komplekst produktkatalog. Platformen er optimeret til at sikre høj ydeevne, og den kan håndtere store trafikmængder, hvilket sikrer en hurtig og pålidelig shoppingoplevelse.

9. Sikkerhed: Shopify tager sikkerhed alvorligt og tilbyder beskyttelse mod dataovertrædelser og cybertrusler. Platformen overholder de nyeste sikkerhedsstandarder og lovgivningskrav, hvilket sikrer, at kunders data er beskyttet, og at transaktioner er sikre.

Uanset om du er en etableret virksomhed eller en nyopstartet virksomhed, giver Shopify dig de værktøjer og ressourcer, du har brug for til at vækste og skalere din forretning.

 

Shopify er også det ideelle valg, når du forhandler både B2B og B2C

Shopify er ikke kun en stærk løsning for virksomheder, der kombinerer DTC og engroshandel, men også for dem, der opererer inden for både B2B og B2C. Platformens robusthed og fleksibilitet gør den i stand til at håndtere de komplekse krav, som følger med at servicere forskellige kundegrupper. Og den tilbyder en unik balance mellem brugervenlighed og avancerede funktioner.

For B2B-virksomheder, der ofte har komplekse behov til bl.a. prissætning, betaling og tilpassede købsoplevelser, giver Shopify mulighed for at skabe dedikerede sider til kunde-logins. Samtidig kan Shopify's robuste og gennemtestede B2C-funktioner bruges til at skabe engagerende, kundeorienterede oplevelser, der fremmer direkte salg og brandloyalitet.

Det betyder, at virksomheder kan administrere deres B2B- og B2C-salg fra samme system, hvilket reducerer administrative byrder og minimerer risikoen for fejl.

Læs mere om mulighederne for at forene B2C og B2B i Shopify her.