Magento

Page Builder gør det nemmere at oprette Magento-sider

Annemette Rosenkilde Lucas

Marketing Manager

Annemettes specialeområde er inbound marketing. Med flere års erfaring først som E-mail Marketing Specialist, senere Marketing Automation Specialist og nu certificeret HubSpot specialist, er hun i dag ansvarlig for MCB's interne marketing.

Page Builder er en af de største nyheder i Adobe Magento 2.4.3, som gør det endnu mere brugervenligt at oprette og designe sider.

Måske har du allerede set og testet den nye Magento 2.4.3 opdatering. Men hvis du er gået glip af Page Builder funktionen i den nye opdatering, så er det værd at læse med her.

I 2021 udgav Adobe Magento 2.4.3 og dertilhørende nye muligheder og forbedringer af platformens ydeevne og sikkerhed. Opdateringen indeholder over 370 rettelser til Magentos core og 33 sikkerhedsforbedringer. Heriblandt er Page Builder en ny feature, som gør det endnu nemmere for dig at oprette flotte og brugervenlige CMS-sider.

 

Page Builder er nu standard i Magento Open Source versionen

Tidligere var Adobes Page Builder kun en del af den licensbaserede Adobe Commerce version (Enterprise), men med den nye opdatering er Page Builder standard i Magento Open Source versionen. Og det har sine tydelige fordele for dig.

Page Builder gør det nemmere for ikke-tekniske brugere at opsætte CMS-sider via drag and drop og preview funktionen, som man kender det fra andre CMS-systemer. Page Builder erstatter den tidligere TinyMCE WYSIWG-editor på følgende sider i administrationen: 

  • CMS-side
  • CMS-blok
  • Kategoribeskrivelse
  • Produktbeskrivelse

 

Fordele ved Page Builder

Page Builder gør det fremover mere simpelt for dig at skabe indholdsrige sider med tilpassede layouts. Med Page Builder bliver det nemmere at forbedre den visuelle identitet og skabe brugerdefinerede sider, som engagerer og involverer kunderne.

Her får du nogle af de væsentligste fordele, som du får med Page Builder-funktionen. 

  • Drag and drop sidedesign
  • Stort udvalg af indholdstyper
  • Avancerede indholdsværktøjer
  • Helsides layout til CMS-sider, kategorier og produkter
  • Indtastningstyper for tilpassede produktattributter
  • Realtidsredigering i Magento

Fordelene vidner om, at Adobe endnu en gang har taget højde for brugervenligheden af platformen, som forbedres endnu mere. Med Page Builder bliver det nu nemmere at skabe personaliseret og engagerende indhold til din Magento side.

 

Sådan fungerer Page Builder

I videoen herunder kan du se en detaljeret gemmengang af, hvordan du kan bruge Page Builder, når du skal bygge din næste Magento-side:

 

Kontakt os nu