Det er en langsommelig og kompliceret process at flytte produkter fra en Shopify løsning til en anden eller fra et andet shopsystem til Shopify. Hvorfor ikke bruge en app, som kan indlæse dine produkter via en simpel excel-fil?
Forretninger kan udvikle sig i forskellige retninger, og det kan være, at du lige nu står i en situation, hvor du overvejer at flytte din forretning over på Shopify. Problemet er bare, at du måske ikke kender omfanget af en sådan konvertering. Du tænker måske, at du skal oprette samtlige produkter igen med de rigtige produktbeskrivelser, lagerantal, SKU numre, stregkodenummer og meget mere. Derfor kan det føles som en uoverskuelig opgave, der er svær at påbegynde.
Den manuelle vej er selvfølgelig altid en løsning, men den er langsom og udmattende. Heldigvis findes der andre effektive måder at indlæse dine produkter uden, at du skal arbejde i døgndrift.
Shopify har faktisk deres eget modul, hvor du kan indlæse en simpel CSV fil, som du kan download. Her er et eksempel på en CSV-fil til produkter, som du kan bruge som skabelon.
Når du opretter en CSV-fil til produkter for at importere nye produkter, er det kun kolonnerne ‘Title’ og ‘Handle’, der er obligatorisk.
Selvom det kun er Handle og Title, som er obligatorisk, afhænger data i nogle kolonner af hinanden. Hvis du f.eks. opdaterer en kolonne, der er relateret til varianter som f.eks. Variant SKU eller Variant Grams, afhænger data i disse kolonner af data omkring de tilsvarende varianter. I dette tilfælde skal du også inkludere kolonnerne Option1 Name og Option1 Value.
Nedenstående tabel beskriver, de kolonner der skal have en værdi, og den standardværdi der oprettes automatisk, hvis kolonnen er tom.
Kolonne | Den stanardsværdi der oprettes, når kolonnen er tom |
Handle | Denne værdi oprettes ud fra værdien i kolonnen Title. Hvis værdien i kolonnen Title f.eks. er Black Sun Glasses, vil værdien i denne kolonne være black-sun-glasses. |
Vendor | Navnet på butikken, som du navngav den ved oprettelsen af din Shopify-konto. For eksempel John's Apparel eller johns-apparel. Dette er det samme butiksnavn, som du bruger til at logge ind i Shopify. |
Published | TRUE Det betyder, at dette produkt vil blive udgivet og gjort tilgængeligt i salgskanalen Webshop. |
Option1 | Title |
Option1 Value | Default Title |
Variant Inventory Quantity | 0 |
Variant Inventory Policy |
DENY Når værdien er deny, angiver dette, at produktet ikke kan købes, når dets lagerniveau når nul. |
Variant Fulfillment Service | Manual |
Variant Price |
0.0 |
Variant Requires Shipping |
TRUE Når værdien er TRUE, angiver dette, at produktet er et fysisk produkt. |
Variant Taxable |
TRUE |
Variant Grams |
0.0 |
Variant Weight Unit |
kg. |
Status |
Active |
*Her kan du læse, hvad alle andre kolonner betyder. Læs mere her
Hvad er Matrixify?
Hvis du ikke ønsker at foretage flytningen manuelt eller med Shopify CSV, findes der effektive alternativer. Matrixify er et af dem.
Matrixify er en app, hvor du kan indlæse eller opdatere produkter, kollektioner, kunder, rabatter, kladde ordre, ordre, udbetalinger, sider, blogs, re-directs, aktivitet, filer meta-felter og meget mere igennem et helt normalt excel-ark.
På denne måde kan du nemt migrere alt data fra din tidligere e-commerce platform som Magento, Lightspeed, WordPress/Woocommerce, BigCommerce gennem Matrixify og ind i din nye eller eksisterende Shopify løsning.
Du vil have fuld kontrol over de kolonner, som du ønsker at indlæse eller opdatere. Det kan være, at du udelukkende ønsker at opdatere dit lagerantal på alle produkter uden at skulle rette dem til manuelt.
Hvad er forskellen på Shopify CSV og Matrixify?
Shopify CSV og Matrixify er to forskellige værktøjer, du kan bruge, når du skal flytte fra en Shopify løsning til en anden eller fra et andet shopsystem til Shopify. Selvom de har samme formål, så er de alligevel helt forskellige. Her har vi samlet de 10 største forskelle mellem Shopify CSV og Matrixify.
-
- CSV-filer vs. standard excel-filer
Med Shopify arbejder du altid med CSV-filer og ikke med standard excel-filer, som du bruger i Matrixify.
- Fuld kontrol i Matrixify
Når du indlæser et excel-ark fra Matrixify, kan du hele tiden følge med i processen, og hvor den eventuel fejler. Du vil også kunne se en estimeret tid, før din fil er indlæst. Du har på den måde fuld kontrol og mulighed for at finde den eventuelle fejl hurtigt. Med Shopify CSV vil du blot modtage en email, når filen er indlæst. - Uploade udvalgte eller alle produkter
Med Matrixify kan du uploade bestemte kolonner på udvalgte produkter. Hvis du f.eks. kun ønsker at opdatere tags, så behøver du ikke billeder og varianter. Modsat vil alt være med i en Shopify CSV-eksport, hvor du altid vil få den fulde forretning med alle produkter og felter. - Metafelter
Matrixify kan indlæse Meta-felter, som en kolonne, hvilket ikke er muligt i Shopify CSV. Derefter kan du redigere og importere dem tilbage som opdateringer. - Importering af lagerværdi
Med Matrixify kan du importere lagerværdien til flere lokationer (hvis du bruger en Multi-lokation-aktiveret butik). - Publisering af produkter
Du kan publisere produkter til webshoppen og POS-kanaler ved tilgængelige salgskanaler og derigennem vælge, om varen skal være til salg på Web, POS eller begge steder. - Antallet af produkter
Med Shopify CSV har du en grænse på 15 MB, hvilket groft sagt ikke er mere end 10.000 produkter (afhængigt af dine billeder/varianter), hvorimod der med Matrixify er eb 2 GB Excel-grænse, du kan uploade, hvilket for Excel-filen er meget mere, end du nogensinde kan få brug for. Du vil f.eks. kunne indlæse +600.000 produkter i én import. - Håndtering af billeder
Når du bruger Shopify CSV og vil importere flere billeder pr. produkt, skal du kopiere rækker og sætte billedet ind i hver række. Mens du med Matrixify kan placere alle billeder i én række i kolonnen "Image Src" og opdele billederne med semikolon. - Varianter
Når du bruger Matrixify kan du generere varianter fra valgmuligheder, kombinationer, opdelt efter ; (semikolon).
- CSV-filer vs. standard excel-filer
Fra hvilke platforme kan Matrixify migrere data til Shopify?
Det kan være ekstremt kompliceret og frustrerende at lave en konvertering fra en platform til en anden. Derfor leverer Matrixify de bedste løsninger til Shopify.
Hver enkelt platform nedenunder er unik på sin egen måde og kræver omfattende udvikling af appen. Derfor har Matrixify lavet en unik vejledning for, hvordan du laver en konvertering.
- Magento
- Lightspeed
- BigCommerce
- Wordpress
- WooCommerce
Du kan læse deres vejledning lige her.
Matrixify har banet vejen for dig, så du kan migrere data helt på egen hånd. Med en skridt-for-skridt guide gør Matrixify det kompliceret arbejde nemt for dig. Uanset om du vil håndtere processen selv eller have hjælp fra din Shopify udvikler, så er du garanteret at spare den tid og de penge, som du ellers ville have brugt på de manuelle processer.