Er du så heldig, at du driver både en Shopify webshop og en fysisk butik, hvor du sælger de samme varer til den samme pris? Men er du træt af at bruge tid på at opdatere begge systemer? Så findes der heldigvis en løsning med Shopify POS.
Shopify formår virkelig at designe og udvikle løsninger, der er til stor gavn for deres brugere. Og det er kassesystemet POS et godt eksempel på.
At vedligeholde to lagersystemer manuelt er nemlig forbundet med et stort arbejde, ikke blot for dig som ejer af en forretning, men også for dine medarbejdere. Og det manuelle arbejde kan også betyde menneskelige fejl, som der i sidste ende kan føre til utilfredse kunder.
Derfor er Shopify POS den ideelle løsning, når du ønsker et mere effektivt workflow i det daglige samt opleve mindre tidsspild, således både du og dine medarbejdere kan bruge jeres tid mere optimalt. I undgår desuden fejl, og I vil derfor måske opleve mere tilfredse kunder.
Det er selvfølgelig muligt at gøre brug af andre POS systemer og integrere dem med din Shopify Shop - ved disse er der dog både fordele og ulemper, som det er vigtigt at forholde sig til.
Hvad er Shopify POS?
Kort fortalt er Shopify POS en app, du kan downloade til enten dine iOS- eller Android-enheder. Og udover den forbinder din online shop med din fysiske shop, giver kassesystemet dig også en ideel mulighed for at sælge dine produkter personligt - næsten uanset hvor dit salg foregår.
Du kan via appen oprette en indkøbskurv til hver af dine kunder, og du kan acceptere betaling gennem Shopify’s egen betalingsterminal eller en hvilken som helst anden, ekstern terminal.
Shopify POS synkroniserer desuden med din Shopify webshop i realtid. Det betyder, at du kan spore og administrere både ordrer og lager på tværs af alle dine salgskanaler fra ét samlet overblik, når du ønsker det. Der er således ingen forsinkelse, som ellers kan være en hindring i større eller mindre grad med andre kassesystemer.
Det er dog vigtigt, du er opmærksom på, hvilket hardware som kan integreres med Shopify POS. Der er nemlig her nogle væsentlige begrænsninger, der desværre kan være en stopkolds i dit setup.
Du kan læse mere om det på denne side.
Har du ikke de rette værktøjer lige nu, kan du finde dem hos Shopify. Her kan du indkøbe alt fra kasseskuffer og iPad stativer til kvitteringsprintere, stregkodescannere og meget mere. Og selvfølgelig er alt dette optimeret til at kunne integreres direkte til Shopify POS gennem Bluetooth.
10 fordele ved at bruge Shopify POS
Der er flere fordele ved at udskifte dit eksterne kassesystem til Shopify POS, når du driver en Shopify webshop.
Her får du de 10 væsentligste:
- Brugervenligheden er i top. Du kan fx brugerdefinere din startskærm, så du ser de funktioner, der er mest relevante for dig, så snart du åbner systemet op. Det kan spare dig for mange unødvendige klik og hurtigere give dig den information, du søger. Det betyder også, at det kan være mere simpelt at håndtere returneringer, gavekort samt betalingsløsninger.
- Shopify har deres egen support, og den er til rådighed 24/7. Det betyder, at du alle dage og på alle tidspunkter kan få besvaret dine spørgsmål og løst eventuelle problemer. Det hele foregår via chat modulet, som du finder, når du logger ind.
- Shopify POS appen opdateres løbende. Det betyder, at der hurtigt bliver taget hånd om fejl og mangler. Derfor vil du altid møde den absolut bedste version, som selvfølgelig også er kompatibel med din Shopify løsning.
- Shopify POS er et komplet kassesystem, der indeholder alle de funktioner, du måtte have behov for, når du skal sikre det mest simple og effektive workflow. Og alt dette får du til overkommelige priser. Du kan finde priserne her.
- Med Shopify POS har det aldrig været lettere at sælge gavekort. Det kan foregå via en e-mail, du sender afsted til køberen, eller du kan fysisk udskrive gavekortet via din kvitteringsprinter. Og selvfølgelig kan gavekortet bruges både i den fysiske butik via POS og gennem den online shop.
- Du har mulighed for at oprette personlige betalingsmetoder. Det betyder, at du også kan acceptere check, fakturaer og andre knap så kendte og populære betalingsmetoder.
- Med Shopify POS kan du også tilbyde dine kunder særlige rabatter på deres ordrer eller blot specifikke produkter - og det foregår meget simpelt. Du kan desuden også selv styre om du vil give rabatten som en procentdel af et beløb eller som et bestemt beløb.
- Du kan personliggøre dine eksisterende e-mails, kvitteringer, gavekort og meget andet, så du sikrer, at det altid er din butiks identitet, der skinner igennem. Det skaber en større troværdighed og et mere samlet koncept.
- Shopify’s software synkroniserer øjeblikkeligt med din Shopify webshop. Derfor får du alt den data, du behøver i realtid, og du slipper for at tage hensyn til eventuelle forsinkelser.
- I app’en kan du gøre brug af et analyseværktøj. Med dette er det muligt at holde øje med det daglige salg, bruttoavancen og meget andet. Derfor vil du altid føle dig godt opdateret på din forretnings data.