Cloud
6 minutters læsning

Fra B2B website til B2B webshop med .Cloud

Jesper Navntoft Pedersen

Chief Product Officer

Hos MCB har vi udviklet vores egen platform MCB.Cloud. Og dén er Jesper ekspert i. Han ved alt om integrationer, data, sikkerhed, websites og meget mere!

B2B-handlen har ændret sig. Indkøberne vil kunne handle hurtigt, nemt og når det passer dem. Derfor stilles der lige så høje krav til en B2B shop som til en almindelig B2C shop. Men funktionaliteterne er anderledes, og den rigtige e-commerce platform er derfor afgørende.

Cloud


Det handler om at kunne handle online hurtigt, effektivt og nemt - og når det passer ind i kundens hverdag. 

Det er en mentalitet, som altid har hersket hos dem, der driver en B2C-webshop. Lynhurtigt kan en potentiel kunde nemlig være væk og måske endda hos konkurrenten, hvis shoppen ikke lever op til forventningerne.

Derfor gøres der hver dag omfattende tiltag for at optimere webshop-oplevelserne ude hos de mange erhvervsdrivende. Her justeres der på alt fra brugervenlighed og UX til flow i check out. Der skrues ned for leveringstider og -omkostninger, og der skrues op for kundesupport.

Den mentalitet bør også indarbejdes hos dig, der handler B2B. Og heldigvis er der flere B2B virksomheder, der vælger at skifte deres gamle website ud til en B2B webshop, som er åben for ikke bare regulær online handel, men også muligheder for bl.a. kundeportal. Tendenser viser nemlig, at flere indkøbere bruger webshops som et vigtigt led i deres indkøbsproces.

Det handler bare om at finde den rette platform at bygge en sådan B2B webshop på.

 

Hvorfor bør du have en B2B webshop?

Med en effektiv B2B webshop, der lever op til den måde, du driver forretning på, vil du opleve lettere og mere tidsbesparende arbejdsgange internt i virksomheden. Og du vil få kunder, hvis rejse simplificeres og strømlines, så tilfredsheden og loyaliteten stiger. 

Du vil derfor opleve et win både internt og eksternt med en skræddersyet B2B webshop, der kan effektivisere den professionelle handel mellem dig og dine kunder - uanset om du handler nationalt eller globalt.

For at lykkes med din B2B webshop skal du dog stille krav. 

Når du handler med fx firmakunder eller driver en grossistvirksomhed, er der andre faktorer, der gør sig gældende, hvorfor du har behov for funktionaliteter, der adskiller sig fra en B2C webshop. 

Du skal tilgodese erhvervskunder frem for privatkunder, og derfor kan det være givende med:

  • Kundelogin, der gør det muligt at se personlige priser, rabatter og produkter
  • Hurtig bestilling af nye varer / produkter
  • Hurtig genbestilling af ordrer

Det er funktioner, der kan effektivisere handlen mellem dig og dine kunder. 

I slipper for at skulle handle gennem fx e-mail eller over telefon, som tidligere har været fremgangsmåden hos flere B2B virksomheder. Det er en både lang og knap så hurtig metode, der kræver et højt engagement fra begge parter, og ofte kan der også opstå fejl, fordi data gemmes i forskellige systemer og måske endda ikke digitalt.

Derfor bør du altid tilbyde en mere personlig og strømlinet oplevelse med din virksomhed, så dine kunder kan handle, når det passer dem og på de præmisser, som passer dem bedst. Med sådanne vilkår vil du opleve gladere kunder, en bedre kundefastholdelse og vigtigst af alt, fører det ofte også til et øget salg og optimeringer i proces-tid, når data integreres med bagvedliggende systemer.

Og det kan være din vej til succes online.

 

Lad os præsentere dig for .Cloud

Der findes et hav af forskellige e-commerce platforme, du kan kaste dig over med en ny B2B shop. Derfor kan det være svært at tage det rette valg. Det er vigtigt, at du gør dig nogle grundige overvejelser ift. bl.a. de funktioner, som er nødvendige for dig, og som yderligere kan drive din virksomhed mod vækst samt graden brugervenlighed for både dig og kunden.

Vi hos MCB vil vove at påstå, at vi har udviklet en af de bedste platforme på markedet med .Cloud - med denne kan du nemlig få en tilpasset B2B webshop.

 

Cloud

 

.Cloud er MCB’s stolthed! 
Og en platform til både B2C og B2B, dog med nogle særligt udviklede funktionaliteter, som tilgodeser dig, der handler B2B.

I en travl verden skal du kunne yde den service, som gør det nemt for indkøbere at handle hos dig. De forventer en nem og hurtig adgang til information og indkøb af varer.

Med .Cloud er der derfor tale om et optimeret arbejdsredskab i et opdateret og tidssvarende design, der kræver færre kliks, og som har fokus på defactor standard / UX til funktioner. Det betyder, at .Cloud giver en optimal redaktøroplevelse for dig, der driver en B2B webshop - og det er noget, der gælder, hvad end du har erfaring med platforme eller ej. Og uanset om du ønsker at optimere dagligdagen som e-commerce manager eller content creator. 

Fokus har været på en simpel og intuitiv navigation, en minimering af kliks samt loadtid og et gennemgående tema, som sikrer, at det er muligt at afslutte en arbejdsgang i det samme flow.

Og .Cloud er selvfølgelig baseret på den nyeste Microsoft teknologi. 
Derfor har vi mulighed for at samle CMS, e-commerce og PIM i én samlet løsning. Og du kan få en direkte integration til dit POS- og / eller ERP-system, så du både hurtigt og nemt kan skubbe data mellem de systemer, som du anvender for, at dagligdagen kommer til at hænge ordentligt sammen. 

Vi ved dog, at der ikke findes én løsning, som passer alle. Derfor har vi specialiseret os i at skabe en B2B webshop, der er skræddersyet din virksomhed, og som understøtter dit eksisterende forretnings setup. 

For at sikre dette, tilbyder .Cloud en lang række forskellige funktionaliteter.

Det kan for eksempel være impersonation, som lader dine ansatte logge ind på købsportalen på lige fod med jeres kunder. På den måde er det muligt at optimere på købsoplevelsen og gøre den digitale service både nærværende og personlig.

Eller det kan være kundens mulighed for at gøre brug af sortimentlister. Med disse kan dine kunder både tilpasse og gemme deres personlige indkøbslister, så de senere kan finde de varer, der hører til fx en bestemt sæson.

Det kan også være produktvariantlister, som forenkler og effektiviserer dine kunders mere komplekse køb. Med produktvarianter er det nemlig let at overskue og administrere indkøb af mange forskellige varianter af den samme vare - og selvfølgelig også efterfølgende gemme dem som faste lister. 

Så er der også muligheden for at gøre brug af sammenligning
Det betyder, at du kan tilbyde dine kunder en let og overskuelig måde at sammenligne flere produkter på - i ét vindue. Det kan fx være på de specifikationer, som er relevante for dem. 

Og så skal vi også huske B2B kundeportalen.

 

Den ene ting du altid skal have i en B2B webshop - kundeportal

Vores tid bliver mere og mere knap. Vi får flere opgaver lagt på os, der bliver stillet højere krav til den måde, vi griber vores hverdag an på, og derfor oplever flere en mangel på tid.

Derfor er det ikke så underligt, at efterspørgslen på online selvbetjening stiger. En efterspørgsel som en professionel B2B kundeportal kan imødekomme.

Med en kundeportal kan du øge dit eget salg lige såvel, som du kan tilbyde en simpel tilgang til nye tjenester. Det både effektiviserer og mindsker omkostningerne i din kundeservice - og samtidig opsamler du vigtig viden om dine kunder.

En viden, du senere kan bruge til at tilpasse din shop yderligere til at tilgodese behov, ønsker og forventninger til købsoplevelse, så du fastholder dine loyale kunder. Dataen fortæller desuden noget om, hvem dine kunder er, hvorfor den også giver dig en værdifuld indsigt ift. de marketing-tiltag, som konverterer B2B leads til betalende kunder. 

Via portalen kan du tildele hver kunde en separat profil, som gør det muligt for dig at give en personlig oplevelse, der bl.a. mindsker tiden, der ellers kan blive brugt i din kundeservice. Når du handler B2B kan du have mange forskellige kunder tilknyttet, som hver skal kunne se forskellige produkter, differentierede priser og måske også personlige rabatter. Og det er præcis det, der muliggøres med en kundeportal.

Når der logges ind fra denne, vil kunden blive mødt af en personlig visning, som du har indstillet efter den enkelte. Derfor ser kunden kun de varer, priser og eventuelle rabatter, som gør sig gældende for denne. Derudover kan kunden på lige fod med en hvilken som helst anden B2C shop søge mellem det relevante udvalg af varer, gemme disse, sammenligne dem og oprette lister til senere brug. Varerne kan også direkte indkøbes via kundeportalen, hvor det også er muligt at gemme hvert et køb, så det i fremtiden er nemt at foretage for eksempel en gen-bestilling.

 

Du kan få indflydelse på .Cloud

Den platform, du vælger til din B2B webshop, er udslagsgivende for din succes med din virksomhed. Derfor mener vi hos MCB, at det er vigtigt med gennemsigtighed i de opdateringer og udviklinger, der finder sted på .Cloud. Og vi er altid åbne for nye ideer og inputs. Vi ved nemlig, at din erfaring er vigtig.

Vi har derfor lanceret et udviklingsfællesskab til alle .Cloud kunder.

I udviklingsfællesskabet er der fokus på brugerdrevet innovation. Og det betyder, at du som .Cloud kunde får en gyldig stemme ift. udviklingen af .Cloud - uanset om der er tale om små justeringer / forbedringer eller helt nye muligheder. 

Med det digitale fællesskab får du:

  • Mulighed for at dele dine ideer til forbedringer af platformen og stemme på andre gode ideer
  • Et roadmap med planlagte og igangværende projekter
  • En release log med de funktioner, vi har implementeret den seneste uge

Men det er ikke det hele.

Vi bestræber os også på fysisk at mødes for at samle op på nye releases og sætte fokus på udvalgte temaer. På den måde sikrer vi, at vi løbende forbedrer og opdaterer .Cloud ud fra dine præmisser.

Så hvis du tidligere på en anden platform har undret dig over:

  • Hvilke nye funktioner der er kommet til
  • Hvilke nye funktioner der er på vej
  • Hvem du skal henvende dig til med ideer og inputs
  • Hvordan du får mere indflydelse på din egen forretning

Så kan det være, at .Cloud kan besvare de spørgsmål.

 

Skal vi tage en snak om dine muligheder med en B2B webshop?

Hvis du gerne vil åbne en B2B webshop eller foretage et skifte fra et B2B website til en B2B webshop, kan .Cloud være det rette valg for dig. Lad os tage en snak om dine muligheder. 

Vi står altid til rådighed med sparring og sørger for alt fra integrationer og opdateringer til nødvendig support på din nye webshop. 

 

Kontakt os nu