Magento
2 minutters læsning

Magento Community eller Magento Enterprise?

Annemette Rosenkilde Lucas

Marketing Manager

Annemettes specialeområde er inbound marketing. Med flere års erfaring først som E-mail Marketing Specialist, senere Marketing Automation Specialist og nu certificeret HubSpot specialist, er hun i dag ansvarlig for MCB's interne marketing.

Magento er som udgangspunkt en gratis e-handelsplatform. Men der er mulighed for at opgradere til en betalingsversion med endnu flere fordele. Er du i tvivl, hvilken version du skal vælge? Læs med her.

Mere end 250.000 butikker bruger allerede Magento som platform. Magento er især kendt for sin professionelle og robuste platform, som både kan bruges i en gratis og betalingsversion. Med Magento Community kan du udvikle og vedligeholde din webshop uden månedlige betalinger. Men med Magento Enterprise kan du tilkøbe unikke fordele, der kan være afgørende for din vej mod succes online. 

Men hvorfor skal du overhovedet vælge Magento i første omgang? Du får svaret her.

 

Hvorfor skal jeg vælge Magento CMS?

Magento er en af verdens mest anvendte e-handelsplatforme. Og det forstår vi godt. Magento er ejet af Adobe, og det i sig selv er et kvalitetsstempel. Derudover er Magento en fleksibel platform, som du i princippet kan bruge helt uden betaling. Derfor er Magento en platform, der kan tilpasses de fleste.

Du behøver nødvendigvis ikke at have +500.000 produkter på din webshop for at anvende Magento. Og det er blot én af de mange grunde til at vælge Magento fremfor så mange andre platforme - Magento er til små, mellemstore og store virksomheder både inden for B2B og B2C.

Derudover er Magento baseret på en Open Source, hvilket betyder, at webshopejere altid er i den fulde kontrol over webshoppen. Samtidig kan du søge inspiration til dit Magento design og funktionsmoduler hos de mange udviklere over hele verden.

Når først du har besluttet dig for at vælge Magento CMS til dit næste projekt, står du over for et nyt valg. Magento findes nemlig i to versioner - Magento Community og Magento Enterprise. Her får du forskellen på versionerne.

 

Hvad er Magento Community?

Den første udgave af Magento er Magento Community, som er en gratis Open Source software. Derfor kan den bruges af alle til at bygge en online forretning. Magento Community er en udgave egnet til mindre og mellemstore virksomheder med ambitioner om at skalere forretningen.

Med den gratis udgave af Magento kan du skræddersy og tilpasse din Magento webshop med udvidelser og funktioner, der matcher dine behov. Hos MCB kan vores certificerede Magento udviklere hjælpe dig med at drage fordel af den gratis udgave.

 

Hvad er Magento Enterprise?

Hvis du ønsker at tage din Magento webshop til nye højder, tilbyder Magento en betalingsversion, Magento Enterprise, med endnu flere fordele. Magento Enterprise er til dig, der driver en større webshop, som ønsker mere advanceret og skræddersyet features for at nå til tops.

Foruden udvidet features og funktioner, får du også udvidet support direkte til Magento Inc. Det vil sige, at du har lettilgængelig vejledning lige ved hånden, når du har brug for det. Og dét kan være en afgørende hjælp på et konkurrencepræget markedet, som sætter høje krav til din omstillingsparathed.

 

Kontakt os nu