Shopify

Sådan laver du de vildeste customlandingssider på Shopify!

 

Vil du gerne vide, hvordan du designer dine landingssider efter dine behov?
Så er det heldigvis slet ikke så svært, som du måske tror.
Du skal bare bruge de rigtige værktøjer.
Og dem, og de muligheder, de giver dig, vil jeg fortælle mere om herunder.
Så kan du snart være i gang med at designe den vildeste landingsside!
 

Shopify er helt åbent system, som du kan udvikle videre og videre på. Mulighederne er derfor uendelige, og du kan derfor også designe dine landingssider lige efter dit eget behov.

Du kan fx bruge en række forskellige temaer, forskellige sections, programmere selv eller integrere forskellige apps.

Der er derfor med sikkerhed en løsning, der passer på dine erfaringer!

 

Brug dit eget tema til at opbygge din landingsside

Når du skal opbygge en landingsside, kan du bruge dine egne tema sections. I dem kan du tilføje billeder og tekster lige efter dit behov. Og du kan justere på både billedehøjden og placeringer - dog inden for temaet egne begrænsninger.

Sections på Shopify

 

Her har vi f.eks. udviklet på YummiiYummii's produkterskabeloner med informationer på de forskellige bento-boxe, madkasser, termoflasker og meget mere.. Alle features er bygget inden for tema's rammer.

Du kan se hele siden her.

YummiiYummii produkt skabelon

Med nogle få udviklingstimer åbner du op for flere muligheder bl.a. ift. at justere størrelsen, placeringen og meget mere - uden begrænsninger. Shopify har nemlig en åben API, som du derfor kan udnytte til fulde. Og det betyder, at du kan designe din landingsside fuldstændig, som du ønsker.

 

Shopify åbent API

 

Lad os sige, at du vil tilføje vigtig information under “Læg i Kurv”-knappen på alle dine produkter, men det er ikke umiddelbart muligt inden for dit temas rammer. Heldigvis kan vores udviklingsteam med meget få justeringer få det til at ske på din shop.

Og det er bare ét eksempel. Du kan have ideer til mange andre fede features, som du ønsker at implementere på din side - så lad os tage et kig på det sammen.

 

Boozt produktside

 

Brug Shogun til at oprette dine landingssider.

Hvis du ikke ønsker at bruge dit eget tema eller specialudvikle landingssider med forskellige features, bør du tage et kig på app’en, Shogun. Med den kan du bygge dine sider med en simpel drag-and-drop-funktion. Og du kan både tilføje og slette elementer, som du ønsker.

Du kan se deres præsentationsvideo på YouTube her:

Her er der ikke behov for programmering, da alle elementer er gennemtestede både på mobil, computer og tablet.

Shogun drag-and-drop

Og det kan blive nemmere endnu.

For hvis du ikke har lyst til at starte helt fra bunden med en landingsside, kan du bruge de templates, som i forvejen ligger i Shotgun. Dem skal du bare bygge videre på, justere og rette til, indtil de stemmer overens med dine ønsker.

Shogun templates

Udover at bygge fantastiske landingssider med app'en, tilbyder den også en rigtig god analysedel, hvor du kan tracke alt din trafik.

En lille ulempe er dog, at Shogun er rimelig dyr at bruge, hvis ikke du vil udnytte det fulde potentiale. Der findes 3 forskellige abonnementer, som ligger på 39$/md, 99$/md og 149$/md. Du får dog en 10 dages gratis prøveperiode til lige at teste app’en af, inden du beslutter dig.

Her kan du se, hvad de forskellige planer indeholder af features.

Vi anbefaler Shotgun til alle webshops, som ønsker at lave kreative og inspirerende landingssider, der virker. Den er desuden god til websites, som gerne vil undgå speciel programmering, men som samtidig ikke vil gå på kompromis med indhold og udseende.

Når du vil skille dig ud online, kan Shotgun dermed hjælpe dig godt på vej.

 

Opret simpelt landingssider med Pagefly

Hvis du ikke ønsker at bruge Shogun, kan app’en, Pagefly, være mere interessant for dig. Med den kan du starte med bygge de moderne, kreative og salgsfremmende landingssider som din virksomhed fortjener.

Du kan se deres præsentationsvideo på YouTube her:

Og takket været app’ens streamlined code base, som ikke indeholder unødvendige elementer, kan du være sikker på, at dine landingssider er både hurtige i loadtid og professionelle i deres udtryk.

PlageFly drag-and-drop

PageFly har et meget intuitiv, fleksibelt og brugervenligt drag-and-drop-system. Du får derfor fuld kontrol over design og tilpasning af de forskellige templates, og derfor kan du oprette følgende sider præcis, som du ønsker:

  • Salgssider
  • ‘Kommer snart’-sider
  • Produktsider
  • Prissider
  • Kollektionssider
  • Levering- og retursider
  • ‘Om os’-sider
  • ‘Kontakt os’-sider
  • FAQ-sider
  • Blogsider
  • Og mange, mange flere…
PageFly drag-and-drop

Jeg håber, at jeg har inspireret dig til at få kigget på dine landingssider, så du kan skabe et interessant univers på din hjemmeside. Selv de små ting, kan gøre en stor forskel!

Send mig en mail eller giv mig et kald, hvis vi skal tage en snak om DIN shop.

Modtag nyheder direkte i din indbakke

Se andre blogindlæg lige her

03.august 2020

De 10 bedste apps til din Shopify Webshop

Føj flere funktionaliteter til din webshop

03.august 2020

De 10 bedste temaer til din Shopify Webshop

Vælg mellem flere tusinde temaer

17.december 2020

Sådan kommer du ud i flere lande med en Shopify løsning!

Verden er globaliseret, og derfor er det kun naturligt at sælge sine produkter ud over Danmarks grænser.

Se alle