Når du skal vælge et CMS, er der mange faktorer, der spiller ind – lige fra brugervenlighed til fleksibilitet og skalerbarhed. Med så mange muligheder på markedet kan det være svært at vælge den rette løsning, men Umbraco er et populært valg for både store og små virksomheder. Umbraco tilbyder nemlig ikke bare en intuitiv platform til redigering og administration af indhold, men også en solid, open-source struktur, der kan tilpasses stort set enhver virksomheds behov.
Få herunder 11 grunde til at du i 2025 bør vælge Umbraco.
1. Fleksibilitet og tilpasningsmuligheder
Umbraco's open-source model betyder, at det er community-drevet, hvilket sikrer konstant innovation og hurtige forbedringer. Platformens udvikling er ikke begrænset til en enkelt virksomhed, men bliver påvirket og forbedret af tusindvis af udviklere globalt. Det resulterer i løbende opdateringer og nye funktioner, som alle brugere får adgang til.
Det betyder, at det kan tilpasses fuldt ud til enhver virksomheds specifikke behov. Uanset om du har brug for en simpel hjemmeside eller en kompleks e-handelsløsning, kan Umbraco justeres til at matche kravene. Det giver udviklere friheden til at skræddersy funktioner og integrationer, som kan understøtte virksomhedens eksisterende systemer, såsom CRM- og ERP-løsninger.
Platformen er baseret på .NET-teknologi, som giver en stabil og velkendt ramme for udvikling af skræddersyede løsninger. Udviklere har friheden til at bygge unikke funktioner uden begrænsninger fra platformen, og det er nemt at integrere Umbraco med andre systemer via API'er. Den fleksibilitet betyder, at komplekse forretningsbehov kan imødekommes, og udviklingstiden kan optimeres gennem Umbracos opbygning.
Umbraco understøtter desuden headless CMS, hvilket giver mulighed for at levere indhold på tværs af flere platforme - herunder mobile apps.
2. Langsigtet investering
Umbraco er en langsigtet investering, der giver dig fleksibilitet og skalerbarhed samtidig med, at omkostningerne holdes nede.
Som open-source CMS undgår du dyre licensomkostninger, og platformen er designet til at kunne vokse med din virksomhed. Mens det stærke udvikler-community sikrer, at platformen konstant opdateres og forbedres. Det betyder, at du ikke bliver låst fast i en forældet løsning.
Med Umbraco kan du derfor bygge en fremtidssikret digital løsning, der kan justeres og skaleres efter dine behov.
3. Skalérbarhed og performance
Umbraco er en stærk platform, når det kommer til skalérbarhed og ydeevne. Uanset om du driver et lille, lokalt website eller en omfattende, international virksomhed, kan Umbraco vokse med dine behov.
Platformen er optimeret til at håndtere store mængder data og trafik uden at gå på kompromis med hastighed og ydeevne. Med muligheden for at tilpasse caching, serverkonfiguration og databaseoptimering kan Umbraco sikre, at dit website kører hurtigt og problemfrit – selv under store belastninger.
4. Brugervenlighed for redaktører
Umbraco er designet til at være intuitivt og brugervenligt - selv for ikke-tekniske brugere. Med en simpel og overskuelig grænseflade kan redaktører hurtigt oprette, redigere og organisere indhold uden brug for kode. Og Drag-and-drop-funktioner gør det let at håndtere indhold, mens previews og versionsstyring sikrer en problemfri publiceringsproces.
Umbraco kan også tilpasses til at vise forskellige brugerroller og adgange, hvilket gør det nemt for redaktører at fokusere på deres specifikke opgaver uden at blive overvældet af unødvendige funktioner.
5. Sikkerhed
Umbraco leverer robuste sikkerhedsfunktioner, der beskytter dine data og din virksomhed. Platformen tilbyder indbygget sikkerhed med løbende opdateringer og patches fra et aktivt community, der hurtigt reagerer på nye trusler.
Du får også kontrol over brugerroller og adgangsrettigheder, så kun autoriserede personer kan redigere eller administrere indhold.
Desuden understøtter Umbraco integrationer med eksterne sikkerhedsløsninger og overholder strenge sikkerhedsstandarder, hvilket gør det ideelt for virksomheder med høje sikkerhedskrav.
6. Multisite og multilingual support
Umbraco gør det nemt at administrere flere websites og sprog fra én enkelt platform. Denne multisite-funktionalitet er særligt nyttig for virksomheder med international tilstedeværelse, der har brug for at håndtere flere domæner og sprogversioner. Umbraco understøtter fuldt ud flersprogede websites, hvilket gør det muligt at tilpasse indhold til forskellige markeder samtidig med, at du bevarer kontrol over struktur og design.
Med Umbracos multisite-setup kan du sikre en ensartet brugeroplevelse på tværs af alle dine websites.
7. Stærkt community
Et af Umbracos store styrker er det aktive og engagerede community, der konstant arbejder på at forbedre og udvikle platformen. Det betyder, at du som bruger har adgang til en omfattende mængde ressourcer, tutorials og vejledninger. Det stærke community bidrager også med regelmæssige opdateringer og nye funktioner, der gør platformen fremtidssikret.
Derudover er der mulighed for at tilkøbe professionel support direkte fra certificerede partnere som MCB, hvilket sikrer, at du altid kan få den hjælp, du har brug for – uanset hvor komplekst dit projekt er.
8. SEO og marketing værktøjer
Umbraco tilbyder en række værktøjer, der gør det nemt at optimere dit website til søgemaskiner og forbedre din digitale marketingstrategi. Med mulighed for at tilpasse meta-tags, URL-strukturer og tilføje redirects direkte i CMS’et, kan du sikre, at fx din SEO-strategi understøttes.
Desuden kan Umbraco nemt integreres med marketingplatforme som HubSpot, Google Analytics og andre værktøjer, der hjælper med at tracke brugeradfærd, analysere data og optimere kampagner for bedre konverteringsrater.
9. ROI og forretningsværdi af Umbraco
En af de store fordele ved at vælge Umbraco er desuden den høje return on investment (ROI). Uden licensomkostninger og med muligheden for at tilpasse løsningen præcis efter dine behov, kan virksomheder reducere omkostningerne på lang sigt. Og den fleksible struktur og muligheden for at integrere med andre systemer giver mulighed for hurtigere time-to-market, hvilket kan øge din virksomhedes indtjening.
Med Umbraco får du en platform, der både kan støtte nuværende forretningsmål og tilpasses fremtidige krav uden store økonomiske investeringer.
10. UX fokus
Umbraco er designet med fokus på brugervenlighed og brugeroplevelse (UX). Det giver redaktører og udviklere en intuitiv platform, der gør det nemt at oprette, redigere og vedligeholde indhold. Umbracos drag-and-drop funktionalitet og enkle grænseflade sikrer, at redaktører kan udføre deres arbejde effektivt uden tekniske udfordringer. Samtidig giver platformen udviklere mulighed for at skabe unikke brugeroplevelser gennem tilpasset design og funktionalitet.
Den fleksible tilgang til UX gør Umbraco til et godt valg for virksomheder, der ønsker at levere engagerende digitale oplevelser.
11. Fremtidens CMS og Umbraco's rolle
Umbraco er godt positioneret til at imødekomme fremtidens krav til CMS'er. Med stigende efterspørgsel efter headless CMS, cloud-løsninger og omnichannel marketing, tilbyder Umbraco fleksible løsninger, der kan tilpasses nye teknologier og forretningsbehov. Platformen er udviklet på en måde, der sikrer, at virksomheder kan integrere moderne værktøjer som AI og automation.
Med sin stærke roadmap og konstante udvikling er Umbraco en fremtidssikret platform, der kan hjælpe virksomheder med at tilpasse sig de skiftende digitale landskaber.
Er Umbraco den rigtige løsning for dig?
Hos MCB er vi Certified Umbraco Gold Partner med 20 års erfaring i .NET-udvikling. Og så er vi selvfølgelig ISAE3000 certificeret! Vi er derfor klar til at hjælpe dig med at skabe en skræddersyet løsning, der opfylder dine unikke behov.
Uanset om du er i gang med at bygge et nyt website, opgradere din nuværende platform eller ønsker at udnytte Umbracos fleksible headless-muligheder bedre, kan vi guide dig hele vejen fra idé til færdig løsning.
Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om, hvordan Umbraco kan være det rette valg for din virksomhed – og få professionel rådgivning der sikrer, at du får mest muligt ud af din digitale investering.