Shopify er et canadisk webshopsystem, som inkluderer hosting, CMS, ordresystem og CRM system. Shopify er en optimal platform til nystartede virksomheder, men er samtidig også brugt, når store virksomheder skal skalere.
Vidste du, at Shopify har flere millioner webshops oprettet hos dem? Det giver dem uanede mængder af data, som de bruger til at optimere kundeoplevelsen og dermed også skabe en højere konverteringsrate på de forskellige webshops.
Dette er blot en af mange grunde. Nedenfor går vi i dybden med 3 andre grunde, som giver et indblik i, hvilken størrelse Shopify er, og hvad platformen kan tilbyde.
1. Uanede muligheder for tilpasning af din webshop
Med Shopify får du mulighed for at tilpasse din webshop, så den får de funktioner, du har brug for. Det betyder, at du kan bygge alt fra den klassiske webshop, hvor du sælger produkter og sender ud dagligt, til den mere tilpassede webshop, hvor man via en slags crowdfunding først sender varen ud, når et vist antal kunder har tilkendegivet, at de vil foretage et køb. Du kan læse om Cowines webshopløsning her, som er et godt eksempel på en tilpasset webshop med crowdfunding tilknyttet.
De mange muligheder for tilpasninger til din webshop kan blandt andet lade sig gøre grundet de mange apps, Shopify har tilgængelig i deres App Store. Her kan du blandt andet finde almindelig og velkendte tilpasningsapps som produktanmeldelser, loyalitetsprogrammer og integrationer til lønsystemer. Det er dog ikke alt, man kan klare med apps. Derfor har Shopify også et åbent API, hvilket gør det muligt at lave specialløsninger til den enkelte kunde. Muligheden for at rette i API’en benyttede vi i samarbejdet med Cowine, som fik en ny Shopify løsning.
Blandt de forskellige apps finder du Shopify Flow, som er et automatiseringsværktøj. Her kan man automatisere alt fra arbejdsgange til kampagner og processer i din webshop. Det giver dig dermed muligheden for at spare tid, som du kan bruge andetsteds. Du kan blandt andet automatisere:
- Købsoplevelsen - track eventuel negative produktanmeldelser
- Kundeservice - start automatisk win-back flow, når kunder ikke har købt længe
- Inventar - eksempelvis få automatisk besked når lagerbeholdning er lav, risikostyring, ordrehåndtering med mere.
2. Sikkerhed og troværdighed
Sikkerhed er vigtig, særligt da man med en webshop samler et utal af personlige og sensitive oplysninger fra kunder. Sikkerhed er noget, Shopify prioriterer højt. Derfor installeres der automatisk et TSL certifikat (Transport Layer Security), som beskytter følsomme oplysninger for kunder og butiksejere.
Shopify øger ligeledes sikkerhedsniveauet ved løbende at udføre sikkerhedsopdateringer og vedligeholdelsesarbejde. Derudover giver Shopify også deres brugere muligheden for 2 faktor godkendelse og automatisk backup af alt data fra webshoppen, så du nemt kan gendanne dataen, hvis et sikkerhedsbrud skulle ske.
Derudover har Shopify en god teknisk infrastruktur, som forhindrer at din webshop oplever nedetid, som der kan være risiko for, hvis din hjemmeside oplever øget antal af besøgende. Derfor er Shopify sider godt rustet til spidsbelastnings tider som Black Friday og julen. De har en bevist oppetid på 99.99% af tiden, hvilket er et kæmpe plus!
3. Shopify Plus
Først og fremmest: Hvad er Shopify Plus?
Shopify Plus er en fuldt hosted webshop platform, som passer særligt godt til større virksomheder. Platformen blev lanceret i 2014 med det formål at skabe en løsning, der hjælper store virksomheder med at skalere yderligere.
Er Shopify Plus bedre end det ‘almindelige’ Shopify? Svaret afhænger af virksomhedens størrelse, mål og ambitioner. Shopify Plus koster 14.000 kroner om måneden, imens Shopify koster 203 kroner om måneden. Og derfor får du helt naturligt også flere fordele og muligheder med i prisen ved Shopify Plus.
Shopify Plus gør sig særligt god ved blandt andet at hjælpe dig med at lave separate butikslayouts til dine B2B kunder, som dine B2C kunder ikke vil få adgang til. Du har også mulighed for at udvælge produkter, som kun udvalgte forhandlere kan få adgang til. Derudover kan du oprette forskellige prislister samt håndtere dine kunder, og så er det generelt en rigtig god platform, hvis du har ambitioner om, at din webshop skal nå mod nye højder.
Du kan læse mere mere om Shopify Plus’ måde at håndtere forhandlere her.
Med Shopify Plus får du adgang til en lang række fordele, som blandt andet tæller:
- Lavt transaktionsgebyr (0,15%)
- Eksklusiv adgang til ressourcer som:
- Shopify Plus Facebook Gruppe
- Partner program så du nemt får adgang til diverse teknologier, Shopifybureauer og løsningspartnere
- Mere kontrol over din checkout
- Med Shopify Plus får du mulighed for selv at definere, hvordan din check ud skal se ud. Det bliver endda muligt at personalisere det til den enkelte kunde.
Vil du vide mere om Shopify?
Hos MCB er vi både certificeret Shopify Partner og Shopify Expert. Det betyder, at du med vores hold af stærke specialister kan bygge en platform, der passer til dine behov. Vi kan blandt andet hjælpe dig med at bygge integrationer, lave et UX/UI design og tilpasse temaer efter din identitet og ikke mindst migrere din nuværende løsning til Shopify, så tøv ikke med at kontakte os.
Du kan læse mere om MCB som Shopify partner her.