Umbraco
4 minutters læsning

6 fordele ved Umbraco som CMS

Bjarne Fyrstenborg

Developer

Med titlen som MVP i Umbraco er Bjarne en sand specialist i systemet. Han har mange års erfaring i Umbraco, og han formår altid at knække de ellers mest komplicerede løsninger.

Umbraco er et dansk udviklet CMS kodet i .NET. Det er bygget på en Open Source platform, og derfor er koden fri og tilgængelig for alle. Mere end 730.000 virksomheder er allerede kommet på platformen, siden lanceringen tilbage i 2008.


Men hvorfor skal du vælge Umbraco som CMS? Det forsøger vi at give dig svaret på.

Herunder giver vi dig et indblik i det danske Content Management System og 6 grunde til at vælge Umbraco fremfor så mange andre CMS.

 

1. Brugervenligheden er omdrejningspunktet

“Content is king”. Det har du sikkert hørt før. Selvom den sproglige vending efterhånden er en smule udvandet, så er den ikke desto mindre stadig aktuel. Indhold på din hjemmeside spiller en afgørende rolle for din fremtoning, og det kan være din måde at adskille dig fra konkurrenterne.

For at producere indhold, der engagerer og begejstrer modtageren, er det vigtigt med et CMS, som gør det let, nemt og overskueligt at lave indhold til hjemmesiden. Og dét tilgodeser Umbraco, hvorfor det er på sin plads at nævne Umbracos brugervenlighed som den første i rækken af fordele ved platformen.

Med Umbraco er det nemt at opsætte landingssider, blogindlæg og nyhedsartikler. Og samtidig er det gjort overskueligt at planlægge udgivelsen af disse. Det vil sige, at du kan producere indhold på forhånd og planlægge det ud i fremtiden.

Brugervenligheden gennemsyrer mange dele af Umbraco. Du kan tilmed se tidligere versioner af det indhold, du har skrevet. Det betyder, at du kan gå tilbage og se originale versioner af indhold, før ændringer er foretaget. Samtidig er det muligt at konfigurere, hvor mange versioner, du ønsker at bevare. Så slipper du for at have et helt lager af gamle versioner liggende og kun dem, du har brug for.

Sidst har du også mulighed for at bruge Umbracos indbyggede mediebibliotek. Her kan du gemme billeder, videoer og dokumenter. I dag er videoer dog ofte lagt på 3. part tjenester som YouTube og Vimeo, hvorfor det ofte vælges at indlejre disse direkte med indholdet på hjemmesiden.

 

2. Du kan gøre rigtig meget selv!

Ovenfor fik vi slået fast, at indhold er rygraden på enhver hjemmeside, og at Umbraco giver optimale forudsætninger for at producere det gode indhold. I forlængelse heraf er det selvfølgelig også afgørende, at du kan bygge og designe dit indhold præcis, som du ønsker det. Ikke alene indholdet men også fremtoning af det har betydning for hjemmesidens performance. 

Med Umbraco får du mulighederne for at frigøre dig fra udviklere og nemt bygge dine sider på egen hånd. Det er et kæmpe plus i bogen. Nogle gange skal produktionen eller justeringen af indhold ske hurtigt, og måske har du ikke tid til at vente på, at en ekstern udvikler har tid i kalenderen.

Det er endda gjort så nemt, at du i løbet af ingen tid kan indsætte din tekst direkte fra Word til Umbraco. Dertil er det nemt at indsætte billeder og videoer samt dele siderne op i kolonner.

Med den nye blokeditor er det også muligt at definere indholdsblokke, hvori der udfyldes indhold og skrues på indstillinger og dermed kan opbygge et mere struktureret sidelayout end med et traditionelt WYSIWYG-edtior ("What You See Is What You Get"). Og dét er ret sejt!

 

3. Umbraco hjælper dig med søgemaskineoptimering

Når du har det gode indhold og designet af det på plads, skal søgemaskineoptimeringen for alvor føre det ud over rampen - Det gode indhold skal ikke gemmes væk. Og Umbraco hjælper dig, når du skal stræbe efter de gode placeringer på Google. 

SEO kræver blod, sved og tårer uanset hvilket CMS, du vælger, men med Umbraco er du i hvert fald sikker på, at de har gjort deres for at hjælpe dig på vej. For at assistere dig bedst muligt i kampen om de gode placeringer har Umbraco blandt andet følgende SEO funktioner:

  • Schema Markup - Det er muligt at implementere schema markup i Umbraco, da du har adgang til at redigere og opdatere kildekoden til din hjemmeside.
  • Generelle meta tags - Du kan nemt definere titel, beskrivelse, søgeord mm. til at give indikation om, hvordan siden skal crawles eller indekseres.
  • Hreflang tags til de multinationale sider - Allerede ved Umbraco 8 blev der introducerede for sprogvarianter til at håndtere flersprogede hjemmesider i Umbraco. Og når du vil sikre, at Google viser den rigtige sprogvariant til dine besøgende, kan du tilføje hreflangs-tags til dit Umbraco site.
  • URL struktur efter Googles forskrifter - Du kan nemt lave en overskuelig URL-struktur, som også efterlever Googles krav.
  • Google har nem adgang til at crawle og indeksere dine sider - HTML er stanardmåden at præsentere indhold på i Umbraco, som kan crawles og indekseres af Google. Og har du brug for at præsentere indhold gennem JavaScript, er det også muligt med Umbraco.
  • ... og meget mere. Du kan læse mere om det SEO venlige CMS på Umbracos blog her.

 

4. Du bliver en del af et stort support fællesskab

I sekundet du installerer Umbraco på din hjemmeside, inviteres du til et stort fællesskab. Support fællesskabet består både af almene brugere, udviklere, projektledere og marketingeksperter. Her bliver der løbende delt nyheder med de seneste lanceringer og opdateringer. Det betyder også, at du hurtigt kan få hjælp, hvis du har spørgsmål eller skulle opleve problemer. 

Derudover bliver der årligt afholdt Codegarden i Odense for hele Umbraco fællesskabet, som er den største og eneste officielle konference for miljøet, som giver mulighed for sparring på tværs af fællesskabet. Det er en unik mulighed for at følge med i de seneste udviklinger og samtidig få hjælp af andre Umbraco-brugere.

Når du samarbejder med MCB, får du ligeledes mulighed for at få rådgivning fra vores Umbraco MVP'er, Bjarne. MVP står for Most Valuable People og udgør i dag kun 61 mennesker på verdensplan. Umbraco udnævner selv MVP’ere i Umbraco, og deriblandt finder du vores Umbraco udvikler, Bjarne. MVP'ere besidder kompetencerne til at tage Umbraco skridtet videre, bidrager ekstraordinært til Umbraco miljøet og har den nødvendige erfaring inden for Umbraco til at rådgive dig.

Du kan læse mere om Umbraco Support her.

Umbraco

 

5.Umbraco 9 - Et CMS, der forbedrer sig selv hele tiden!

Umbraco formår at holde sig til ilden ved løbende opdateringer og justering. Nyeste store release er Umbraco 9.

Umbraco 9 er bygget i .NET Core, som gør din Umbraco side klar og sikker til fremtiden. Derudover er der sket adskillelige opgraderinger fra Umbraco 8 til Umbraco 9 med bedre performance og moderniseret teknologi, der gør platformen endnu mere skalérbar.

Med Umbraco 9 får du blandt andet følgende fordele:

  • 3. parts moduler/pakker er blevet opdateret, så de nu også understøtter den nyere Microsoft teknologi.
  • Statiske events er erstattet af nye muligheder for notifikationer
  • Processen for installationer er opdateret

Derudover er Umbraco 10 på trapperne, som er opdateret til .NET 6, hvor Umbraco 9 som udgangspunkt kører på .NET 5. Eksisterende løsninger på Umbraco 9 kan forholdsvis simpelt opgraderes til Umbraco 10 (forventet lancering 16. juni 2022).

Vil du vide mere om Umbraco 9, kan du læse med her.

 

6. Nem og overskuelig lancering

Sidst men ikke mindst har Umbraco forstået at gøre det nemt og bekvemt for dig at lancere din Umbraco side. Det hele foregår uden overflødige og tidskrævende svinggerninger. Når først du har udviklet, produceret og designet dit nye toptunet Umbraco site, har du brug for, at lanceringen skal foregå så gnidningsfrit som muligt. Og det har Umbraco heldigvis også taget højde for. Inden for kort tid kan du have din hjemmeside i luften. 

Det betyder også, at du potentielt set kan spare dig selv for en masse tid på opsætning og lancering ved at vælge Umbraco fremfor andre lignende systemer. I forlængelse heraf er Umbraco Cloud platformen et attraktivt valg, som tager sig af hosting, så du i stedet for kan bruge tiden på konkret udvikling af din hjemmeside. Læs mere om Umbraco Cloud her.

 

Kontakt os nu