Magento
2 minutters læsning

Derfor er Magento fordelagtig

Annemette Rosenkilde Lucas

Marketing Manager

Annemettes specialeområde er inbound marketing. Med flere års erfaring først som E-mail Marketing Specialist, senere Marketing Automation Specialist og nu certificeret HubSpot specialist, er hun i dag ansvarlig for MCB's interne marketing.

Magento er en fleksibel og skalerbar platform at bruge, når du skal bygge en webshop - uanset om du driver en B2B eller B2C forretning. Her kan du læse, hvorfor du bør vælge Magento.

Magento er en professionel og stærk e-handelsplatform, som er bygget i Open Source. Det betyder, at alle har fri adgang til selve kildekoden. Derfor er systemet gratis at bruge, og alle har mulighed for at udvikle egne designs og funktioner og dele dem med hinanden. 

Med Magento har du det fulde ejerskab uden begrænsninger og endda uden månedlige betalinger. Du er garanteret en Magento webshop, som både er nem at vedligeholde og administrere.

 

Magento kan rumme dine drømme og ambitioner

Din webshops succes er i høj grad baseret på, hvilken platform den er bygget på. Og der er flere grunde til at vælge Magento fremfor så mange andre platforme. 

Magento er en robust platform, der tilbyder stærke værktøjer til søgemaskineoptimering (SEO), katalogadministration og marketing. Platformens Open Source licens giver dig fuld kontrol og et netværk med flere tusinde udviklere i hele verden, som du kan lade dig inspirere af. 

Med Magento får du en fleksibel platform, som er let at tilpasse efter dine unikke behov. Det betyder, at der er plads til at drømme stort - helt uden du skal bekymre dig om at vokse ud af din Magento shop, i stedet for vokser den med dig.

 

Unikke fordele ved Magento

Der tegner sig et billede af en platform med mange fordele. Og det stopper ikke her. Foruden fleksibilitet og fuld kontrol giver Magento fordele som udvidelser, integrationer, skalerbarhed og en enterprise version. Her får du en gennemgang af fordelene:

Funktionelle og tilpassede udvidelser 
Som tidligere nævnt er de mange tusinde udviklere verden over medvirkende til, at der findes mange forskellige moduler, der gør det nemt at finde lige netop dén løsning, der matcher dit behov. Derfor kan du nemt udvide og tilpasse din Magento webshop. Mulighederne for tilpasning af funktionsmoduler og design er uendelige - og hvis ikke dit ønske er at finde, kan en Magento certificeret udvikler udvikle det for dig.

Plads til integrationer
Magento tilbyder en API, som er en grænseflade, der tillader forskellige software at interagere med hinanden. Det betyder, at din Magento shop nemt kan integreres med eksempelvis PostNord, E-conomic og GLS. Med en integration til eksempelvis GLS og PostNod kan du gøre det daglige arbejde med forsendelse simpelt. Mens du med en integration E-conomic kan slippe for den manuelle bogføring af ordrer.

Skalerbar platform
Magento er 100 % skalerbart, så du skal ikke være bange for at vokse ud af platformen. Uanset hvor markant vækst, du oplever, så vil Magento altid kunne rumme dig og dine behov. Det betyder, at din Magento shop altid vil vokse med dig - og ikke fra dig.

Mulighed for udvidet support direkte fra Magento Inc.
Magento findes i to versioner: Magento Community og Magento Enterprise. Magento Community er en gratis version, som alle i udgangspunktet har adgang til. Modsætningsvist er Magento Enterprise en opgradering og dermed også en betalingsversion, hvor du får mulighed for udvidet support og hjælp direkte fra Magento Inc., så du altid har lettilgængelig vejledning lige ved hånden.

 

Kontakt os nu