Cloud
8 minutters læsning

Q4 - 5 nye funktioner i .Cloud

Nicolai Hesselholdt

Tracking & Google Ads Specialist

Nicolai har flere års erfaring med Google Ads, og hver dag hjælper han vores kunder med at få succes med den populære platform.

Lad os fortælle dig noget, du måske ikke ved.
Hos MCB er vi knivskarpe til både Magento, Umbraco, HubSpot og Shopify (det ved du sikkert allerede) - men der er et system mere, i hvilket vi ikke bare er gode, der er vi de bedste I VERDEN. Og det med god grund.

cloud_3600x1400


Det er nemlig os selv, der står bag.

Siden 1999 har MCB leveret markedets bedste, cloudbaserede e-handels- og webløsninger samt online marketing. I dag er vi derfor ikke bare en leverandør. Vi er en nær samarbejdspartner, der tør udfordre vores kunders strategier, så vi sammen kan realisere deres online potentiale. 

Og det gælder på en lang række platforme, i de systemer du bruger og med de integrationer, der effektiviserer din hverdag.

Og lad os så komme til det - vores eget CMS system til både B2B- og B2C-sites samt Education.

.Cloud.

Og 5 nye funktioner, du nu kan nyde godt af.

Psst… bruger du ikke .Cloud, så kan du alligevel drage stor fordel af de to sidste funktioner, som uanset CMS kan være med til at øge din omsætning samtidig med, at du sparer på annonceudgifterne.

 

Hvad er MCB .Cloud?

MCB .Cloud er et dansk CMS, der er udviklet til B2C- og B2B-virksomheder, der vil arbejde seriøst og professionelt online. Det er derfor din mulighed for at digitalisere din forretning og på den måde opleve flere konverteringer, en øget bundlinje og en mere strømlinet kundeservice.  Alt beror på mangeårig erfaring inden for både strategi, design, integration, opsætning og lancering. Derfor er du også sikret en platform bygget på de nyeste tendenser og med de features, den moderne forbruger efterspørger. 

Med .Cloud får du én samlet og integreret platform til både desktop og mobil med stor brugervenlig, høj sikkerhed og hurtige hastigheder. Som indehaver af en webshop eller et website, får du derfor friheden til selv at forme det udtryk på tværs af devices, du drømmer om med fx. fleksible drag and drop templates og en høj performance score i Google Page Speed.

 

Et professionelt værktøj til e-handel

Der stilles store krav til e-handel og dermed også styring af varer, lager, økonomi og meget andet. Derfor kan du med .Cloud integrere til de mest anvendte og efterspurgte systemer, betalingsgateways, betalingsmuligheder og tools på markedet. Det kan fx være systemer som; Post Danmark, GLS, Webshipper, Google Analytics, ActiveCampaign, Raptor, Facebook, Quickpay, Bambora, Klarna, Dankort, MobilePay, Viabill, Paypall og mange flere.

Ud over synkroniseringer og integrationer er omnichannel-muligheder også vægtet højt i .Cloud. Derfor kan du tilbyde dine kunder ‘Click & Collect’ lige såvel, som du får fuld understøttelse til en række POS-systemer såsom DdD-Retail og EasyPOS og ERP-systemer som MS Dynamics NAV, MS Dynamics 365 Business Central, MS Dynamics C5, Uniconta, Visma.NET og e-conomic med udbyggelse til PIM-systemet, Plytix PIM.

I .Cloud vil du også opleve en variantstyring, der gør dit produktfeed overskueligt, en simpel redaktøroplevelse ift. udvikling, vedligehold og lancering af content, en back-end, der kan støtte og forbedre dine tekniske marketingtiltag, en integration til marketing automation systemer og et optimeret, let og hurtigt checkout flow. Men det er ikke det hele. .Cloud betyder også en avanceret søgning og filtrering, et fokus på price management, mulighed for splittesting, et feed framework med markedets bedste datafeedoptimerings- og styringssoftware og en kundeklub, der lader dig samle dine loyale kunder.  

 

Læs mere om webshops i .Cloud her

 

En stærk B2B platform

En B2B-shop bør være simpel, nem og tidsbesparende. Og derfor bør du vælge et system, der effektiviserer din professionelle handel mellem dig og dine kunder, og du bør stille krav til de funktioner, du møder dine firmakunder med - både ift. varer, lager og økonomi.

Med MCB.Cloud vil du få mulighed for at bruge et kundelogin, der tilbyder personlige priser, rabatter og produkter, en hurtig bestilling samt genbestilling af nye varer og meget, meget mere. Og med en B2B kundeportal med fokus på selvbetjening kan du lade dine kunder handle på egne vilkår - det øger din kundefastholdelse lige såvel, som det mindsker behovet for omkostningstunge ressourcer brugt i din kundeservice.

I B2B-kundeportalen kan der bag hvert login findes en personlig indkøbsoplevelse med de priser, rabatter, produkter og andet, som gør sig gældende for den enkelte kunde. 

 

Læs mere om websites i .Cloud her

 

.Cloud er mange ting - her er de 5 nyeste

.Cloud er en platform, hvor kundens mening vægtes højt. Derfor lytter vi hos MCB til de ønsker og forbedringsmuligheder, vores kunder har, lader dem stemme på de udviklingstiltag, de gerne vil have, der bliver lagt i vores pipeline, sætter dem i et roadmap og lancerer dem løbende. Hver måned lanceres derfor noget nyt - lige fra helt nye funktioner til små features der forbedrer oplevelsen med .Cloud.

Og her i Q4 er der særligt 5 tiltag vi gerne vil fremhæve.

  1. Tilføjelse af betalingsmuligheden, Apple Pay
  2. Tilføjelse af reCAPTCHA v3
  3. Mulighed for at give mængderabat på tværs af varianter

Og så er der de sidste to releases - to gratis værktøjer, der øger din omsætning samtidig med, at du sparer på annonceudgifterne. Disse er dog ikke kun en fordel med en .Cloud-shop, men bør integreres uanset CMS. Det kan fx. være Umbraco, Magento eller Shopify: 

  1. Brug af Google Ads kundeanmeldelser
  2. Brug af PriceRunner kundeanmeldelser

Lad os se lidt nærmere på de 5 lanceringer.

Tilføjelse af betalingsmuligheden, Apple Pay

Nogle mener, at Apple Pay er fremtiden, og efterhånden ser vi også betalingsmuligheden anvendt alle steder. Og vi er ikke i tivivl om, at det er fremtiden. For hvor ofte har du ikke følt dig nøgen uden din smartphone på dig? Og har du ikke følt dig forvirret, når du febrilsk har ledt efter din smartphone i lommer og tasker?

Vores smartphone er derfor i dag en del af os. Og herfra får vi hverdagen til at fungere og hænge sammen - derfor skal vi selvfølgelig også kunne betale via vores smartphone. Og det er muligt med en iPhone fra Apple samt andre Apple-enheder.

Med Apple Pay kan du erstatte dine fysiske kort og kontanter med din helt egen, private betalingsmetode. Det kan fx være via din iPhone eller dit Apple Watch. Derfor får du en mere tilgængelig og dermed også både lettere og sikrere måde at betale på, uanset om du befinder dig i en fysisk butik, eller du handler på internettet.

Apple Pay har indbygget anonymitet og sikkerhed, virker på millioner af apps og websites, og så kommer du let i gang. Du skal blot indstille Apple Pay på din Apple enhed ved at føje dit kreditkort til Wallet-appen - og så er du klar.  

Og hos MCB er vi nu også klar til at sætte shops bygget i .Cloud op til Apple Pay. 

Cloud


Betalingsmuligheden vil kun være tilgængelig, når en bruger går til checkout på en enhed, der understøtter Apple Pay. Er det ikke tilfældet, vil Apple Pay-feltet ikke være synligt. Det betyder, at kunden altid kun præsenteres for de tilgængelige betalingsmuligheder, hvilket sikrer et checkout, der er nemt at forholde sig til. 

Apple Pay skriver sig ind blandt en længere række af betalingsmuligheder på .Cloud. Her kan bl.a. nævnes:

  • Dankort
  • Internationale kort (hvilke internationale kort, en aftale dækker, afhænger af de kort, der vælges hos indløseren ved ansøgning)
  • Viabill
  • MobilePay
  • Vipps
  • Paypall
  • Klarna
  • Bank overførsel
  • Kontobetaling
  • Og nu også Apple Pay

Tilføjelse af reCAPTCHA v3

Internettet er fyldt med snyd og svindlere, og det handler om at sikre sig selv personligt, men også sit site eller sin shop bedst muligt for ikke pludselig at ende i en ressourcekrævende proces, hvor der skal ryddes op i et rod forårsaget af andre. Og netop derfor er det en fordel at gøre brug af CAPTCHA.

Her er der tale om et automatisk antihacker- og digitaliseringssytem, der bruges, når vi skal skelne mellem mennesker og maskiner - eller robotter om man vil, som forsøger at anvende en internettjeneste. Du er sikkert selv blevet præsenteret for systemet før bl.a. via nogle forvrængede ord eller tal, som du skal læse og indtaste. Disse kan kun aflæses af mennesker, og derfor sørger denne fremgangsmåde for, at maskiner holdes ude.

Særligt ved login på hjemmesider er reCAPTCHA en velset metode at gøre brug af.

Og for altid at være i stand til at yde den bedste sikkerhed til vores kunder, kan MCB nu afsløre, at reCAPTCHA v3 kan benyttes på en .Cloud platform. 

Cloud


reCAPTCHA v3 er den seneste sikkerhedsforanstaltning introduceret af Google. Den sørger for at tilføje beskyttelse til bl.a. formularer, nyhedsbrevstilmeldinger og andre steder, der sender data mellem systemer. Det foregår helt usynligt og uden, at brugeren tvinges til at klikke på afkrydsningsfelter, matche billeder eller læse krøllede tekster for at bekræfte, at han/hun er menneske. 

Funktionen virker straks efter opsætning med API og Secret Key (v3), og det eneste synlige bevis på dit .Cloud-site eller din -shop vil være et lille ikon, der vises nederst på siderne. 

Mulighed for at give mængderabat på tværs af varianter

Når du driver en online shop, er det vigtigt altid at give dine kunder og potentielle kunder den bedste oplevelse. Det sikrer en høj tilfredshed som naturligt også fører til mere loyale kunder. 

Og en god oplevelse online hænger ofte sammen med brugervenlighed og det at kunne finde frem til lige præcis det, man søger - hurtigt og nemt. Derfor er det nu muligt i MCB .Cloud at give mængderabat på tværs af flere varianter. 

Flerstykspriser på tværs af varianter har ikke tidligere været en mulighed i .Cloud, men behovet har været der, og derfor er der nu udviklet en workaround med mængderabat. Det betyder, at du på din .Cloud shop nu kan oprette procent-rabatter på tværs af dine varianter - enten på enkelte varer eller på hele varegrupper.

Cloud


Denne funktion skriver sig ind i en massiv variantstyring. Denne kan i forvejen laves på alt fra størrelser og farver til mere avancerede sorteringer. Og du er ikke begrænset. I .Cloud kan du via den lette brugerflade simpelt vælge varianter til eller fra og kombinere dem som giver mest mening på din webshop.

Nogle af de mest populære varianter i .Cloud omfatter:

  • Farve
  • Størrelse 
  • Model
  • Brand

Og som nogle af de mere avancerede kan nævnes:

  • Pakning 
  • Materiale
  • Og nu også mængderabat på tværs af varianter

 

Se alle .Cloud releases her

 

Brug af Google Ads kundeanmeldelser

Kundeanmeldelser bruges i Google Ads regi, når du som annoncør vil fremhæve gode bedømmelser. Og samlet set kan disse bevirke en øget annonceeffektivitet samt flere kvalificerede kundeemner. Tal fra Google selv fortæller, at CTR (klikraten) på tekstannoncer vil stige med hele 10%, hvis annoncen indeholder ‘seller reviews’.

Som udgangspunkt vises anmeldelserne i tekstannoncer og shopping-annoncer - og det er helt uden et behov for at være shopping-annoncør eller have en Google Merchant Center-konto. Du kan derfor komme i gang ganske gratis.

Google Ads kundeanmeldelser vises som et gennemsnit af bedømmelser, antal stjerner og samlet antal bedømmelser.

Google Ads


Og heldigvis er det simpelt at indsamle bedømmelser til din shop. 

Google Ads tilbyder et gratis værktøj, du kan bruge til denne indsamling. Det foregår via en pop-up, som vises på din kvitteringsside. Her kan kunderne så takke ‘ja’ til at modtage en anmeldelsesmail 5 dage efter, at ordren er gennemført. Mailen sendes automatisk. I mailen giver kunden sin bedømmelse, som straks vil blive en del af hele din pulje af bedømmelser.

Google Ads


Som en ekstra bonus, får alle shops, der bruger denne funktion, også adgang til at visse produktanmeldelser fra konkurrenter i deres Google Shopping annoncer. Det lyder ikke umiddelbart smart - men hæng i! Du viser nemlig ikke dine konkurrenter frem. I stedet bliver alle produktanmeldelser fra alle de shops, der udbyder den givne vare lagt sammen, og du vil så have mulighed for at vise det totale antal af anmeldelser på din shop.

Google Ads


Du behøves derfor ikke at indsamle flere hundrede anmeldelser for at få en god score, du kan ‘låne’ fra andre shops.

Brug af PriceRunner kundeanmeldelser

Princippet med PriceRunner kundeanmeldelser er det samme som med Google Ads kundeanmeldelser. Det er en afgørende faktor, at kunden føler sig tryg og sikker i din online butik, når du vil opleve en høj konverteringsrate og øget tilfredshed med din service - og det kan du skabe gennem positive anmeldelser på nettet.

PriceRunners anmeldelser er verificerede, og det betyder, at du ikke alene ved, at det udelukkende er kunder, der bedømmer din shop, du får også en løbende strøm af nye anmeldelser. Derfor er der tale om en dynamisk opsætning.

Det eneste, du skal gøre, er at indsætte en PriceRunner-knap på din kvitteringsside og i din ordrebekræftelsesmail. Når din kunde klikker på knappen, vil en formular åbne op og bede kunden anmelde sin oplevelse med din shop. Det er ganske let og intuitivt for både dig og dine kunder, og derfor er det en hurtig lille feature at tilføje.

PriceRunner håndterer alt fra udsendelse af mail, opsummering af score og publicering af anmeldelser. Og disse anmeldelser kan du selvfølgelig svare på, så du kan give dine kunder en god og valid oplevelse efterfølgende. Det er altid en god idé at bruge tiden på at besvare sine anmeldelser.

Og med PriceRunner kundeanmeldelser er der selvfølgelig også en bonus. 

Hvis du indsamler 5x anmeldelser hos PriceRunner, sparer du hele 0,50 kr. på klikprisen fra deres tjeneste.

 

Se alle .Cloud releases her

 

Skal vi tage en snak om .Cloud?

Er du så heldig, at du har en shop eller et site på .Cloud, så kontakt os for at høre mere om dine muligheder med både de nævnte funktioner, men også generel optimering af din hjemmeside. 

Bruger du ikke .Cloud, så lad os tage en snak og finde ud af, om dette CMS kan være det rette match for dig. 

Vi er ærlige - så ser vi større potentiale for dig i andre systemer, rådgiver vi selvfølgelig herom.

 

Kontakt os nu