HubSpot
3 minutters læsning

Sådan finder du ud af, hvordan dine CTA'er performer

Annemette Rosenkilde Lucas

Marketing Manager

Annemettes specialeområde er inbound marketing. Med flere års erfaring først som E-mail Marketing Specialist, senere Marketing Automation Specialist og nu certificeret HubSpot specialist, er hun i dag ansvarlig for MCB's interne marketing.

Hvad er en CTA? Det er en forkortelse for Call to Action, som kan være en knap, et link eller en tekst, der henleder modtageren til at foretage en bestemt handling. Læs med her hvordan du får succes med CTA'er.


HubSpot


Call to action (også kaldet CTA) kan komme i flere afskygninger - som knapper, links eller tekst. Fælles er at en CTA har til formål at få modtageren til at reagere på en ønskede handling. Det kan være at følge en knap, der åbner en ny side med vigtige informationer, eller en knap der opfordrer til at tage kontakt til din virksomhed i form af mail eller opkald.

I blogindlægget kan du læse mere om, hvordan en CTA er et uundværligt værktøj, og hvad der skal til for, at dine CTA'er har succes på din hjemmeside og hos dine kunder.

 

Hvordan kan du bruge en CTA?

Der findes mange måder, du kan anvende CTA’er i din markedsføring.

En CTA kan bruges som det første, målgruppen ser i en Facebook eller LinkedIn annonce, hvor målet er leadopsamling eller øget trafik til din hjemmeside. Eller når du har skrevet et whitepaper, som målgruppen skal downloade.

CTA’er kan også bruges direkte på din hjemmeside med budskabet om, at dine kunder skal ringe eller sende en mail til dig. Eller hvis du ønsker, at de skal læse videre på en af dine andre sider på hjemmesiden.

Derfor er CTA’er et afgørende værktøj, du kan bruge til at lede potentielle kunder i den rigtige retning - men husk at det stadig er vigtigt, at det er på en behagelig og naturlig måde.


HubSpot


Det vigtigste for en CTA er, at du gør den så synlig som muligt og gerne med en tekst, der giver modtageren lyst til rent faktisk at klikke på knappen eller teksten. Fx kan det give mere lyst til at bruge knappen med en tekst som ‘Lær mere om CTA’er’ eller ‘Bliv klogere her’ frem for en knap med ordene ‘Klik her’.

Det handler om at skabe visuelt fængende CTA’er, der vækker interesse og giver lyst til at klikke. Det allerbedste er faktisk, hvis modtageren sidder med en følelse af, de går glip af noget ved ikke at klikke på din CTA.

Nu har vi fundet af, at CTA’er kan bruges på forskellige måder. Men hvordan ved du, om dine CTA’er performer? Det hjælper HubSpot dig med at finde svarene på.

 

Har dine CTA'er succes?

Vi har slået fast, at CTA’er er et vigtigt værktøj, men hvordan finder du af, om dine CTA’er overhovedet virker efter hensigten? 

Det gør du med HubSpot

I HubSpot kan du tracke performance på alle dine CTA’er. Det betyder, at du kan få indsigt i alt fra views og click rate til clicks og locations. Det er værdifuld data, der lader dig skabe en samlet og bedre inbound oplevelse. 

Du finder analyser af dine CTA ved at klikke på Marketing > Lead Capture > CTAs. Herunder er alle dine CTA’er samlet, og du kan udvælge én af dem og få dybdegående indsigt i, hvordan lige præcis dén performer. Du får både et her og nu billede men også et overblik over, hvordan CTA’en har performet over tid.

HubSpot


Hvis du bruger den samme CTA flere steder, kan det være meget nyttigt at se, hvor den performer bedst. I HubSpot får du et overblik over samtlige sider, hvor CTA’en optræder, og hvordan den klarer sig hvert sted. På den måde kan du følge med i din succes med CTA'er. 

Med overblikket i HubSpot får du en unik mulighed for at tilpasse og justere i dine CTA’er, så de altid lever op til dine forventninger. Og du får chancen for at afprøve forskellige ting, så du kan blive klogere på, hvad der fungerer i forhold til det visuelle, tekstlige og placeringen af dine CTA’er. Måske finder du ud af, at et ordvalg eller en bestemt farve fungerer bedre fremfor andet. Det kan også være, at selve placeringen af din CTA har indflydelse på, hvorvidt den performer godt eller dårligt.

Med det skrevet er der ikke så meget tilbage end at komme i fuld sving med at bruge CTA og holde godt øje med, hvordan de performer, så du kan blive endnu bedre!

 

Skal vi hjælpe dig?


MCB hjælper dig med strategien bag og analyserne af dine CTA'er i HubSpot. Tøv ikke med at tage kontakt til os allerede i dag - Vi sidder klar til at rådgive dig.

 

Kontakt os nu