HubSpot
5 minutters læsning

Avanceret rapportering i HubSpot: Sådan bygger du tilpassede dashboards

Annemette Rosenkilde Lucas

Marketing Manager

Annemettes specialeområde er inbound marketing. Med flere års erfaring først som E-mail Marketing Specialist, senere Marketing Automation Specialist og nu certificeret HubSpot specialist, er hun i dag ansvarlig for MCB's interne marketing.

At have et klart overblik over din virksomheds data er afgørende for at træffe gode beslutninger. Med tilpassede dashboards i HubSpot kan du samle og visualisere de vigtigste tal, der betyder noget for netop din forretning. Uanset om du sporer kampagner, salgspipeline eller kundeadfærd, hjælper dashboards dig med hurtigt at finde indsigt og handle derpå.

HubSpot

 

Hvorfor er tilpassede dashboards vigtige for din virksomhed?

Tilpassede dashboards i HubSpot handler ikke kun om at samle data – det handler om at skabe overblik, der gør en forskel. Når din virksomhed vælger at bygge dashboards skræddersyet jeres mål, får du ikke bare tal på en skærm. Du får en struktureret indsigt, der kan bruges til at prioritere de rigtige opgaver og tage strategiske beslutninger på de rette tidspunkter.

Standardrapporter kan være en god start, men de rammer sjældent plet i forhold til din virksomheds specifikke behov. Ved at bruge tilpassede dashboards kan du i stedet fokusere på de KPI’er og metrics, der faktisk driver din vækst.

En e-commerce-virksomhed kan fx designe dashboards, der sporer produktkategorier med høj konvertering eller analysere frafald i checkout-processen. På samme måde kan et B2B-team få overblik over leadkvalitet og stadier i en pipeline, så de lettere kan nå deres salgsmål.

HubSpot


Et dashboard er desuden et kommunikationsværktøj. Når alle i virksomheden har adgang til de samme relevante data, styrker det samarbejdet og skaber en fælles forståelse for prioriteringer. Samtidig reducerer det risikoen for fejlinformation eller - endnu værre - beslutninger taget på mavefornemmelser.

Tilpassede dashboards er derfor en investering i bedre overblik, hurtigere handling og resultater, der er baseret på fakta – ikke gætterier.

 

Sådan bruger du HubSpots Custom Report Builder

HubSpots Custom Report Builder gør det muligt at skabe rapporter, der præcist afspejler dine unikke forretningsbehov. Uanset om du vil analysere leadkvalitet, salgspipeline eller marketingkampagners resultater, kan værktøjet hjælpe dig med at få indsigt i de vigtigste data – på dine egne præmisser.

Her er en trin-for-trin guide til, hvordan du effektivt bruger HubSpots Custom Report Builder:

 

Vælg dine datakilder
Først skal du bestemme, hvilke data du vil inkludere i din rapport. HubSpot gemmer data i separate tabeller, der ligner regneark. Når du vælger flere datakilder, kan det være nødvendigt for HubSpot at bruge yderligere kilder til at forbinde tabellerne.

For eksempel kan kontakter og deals sammenføjes direkte, da disse objekter er tæt forbundet i HubSpot. Andre datakilder kræver tilknyttede kilder, fx hvis du vil kombinere blogindlægsdata med deals, vil ‘Contacts’ og ‘Web activities’ automatisk blive tilføjet som forbindelser.

Sådan vælger du dine datakilder:

  • Navigér til Reports > Reports i din HubSpot-konto.
  • Klik på Create report og vælg Custom Report Builder.
  • Vælg 'Choose my own data sources' og vælg din primære datakilde. Tilføj eventuelle sekundære kilder efter behov.

Husk, at valget af datakilder påvirker, hvilke poster der inkluderes i rapporten.

 

Tilføj og konfigurer felter
Når dine datakilder er valgt, skal du vælge de felter, der skal inkluderes i rapporten. Felter kan være egenskaber, aktiviteter eller hændelser relateret til dine valgte datakilder.

Sådan tilføjer du felter:

  • Brug søgefeltet i venstre panel til at finde de ønskede felter.
  • Træk og slip felterne ind i de relevante kanaler i Configure-fanen.

Felter opdeles i dimensioner og målinger. Dimensioner bruges til kategorisering (fx region), mens målinger viser tal (fx antal leads). Du kan vælge aggregeringsmetoder som sum, gennemsnit eller antal for målinger.

 

Anvend filtre og segmentering
For at sikre at din rapport kun viser relevante data, kan du anvende filtre. Det gør rapporten mere fokuseret og meningsfuld.

Sådan tilføjer du filtre:

  • Klik på Filters-fanen.
  • Tilføj filtre baseret på kriterier som datoer, pipeline-stadier eller brugerdefinerede egenskaber.

Filtrering er især nyttigt, når du analyserer specifikke segmenter af din data, fx leads fra en bestemt region eller kampagne.

 

Vælg visualiseringstype
Præsentationen af din data har stor betydning for, hvor let den er at forstå. HubSpot tilbyder forskellige visualiseringsmuligheder som søjlediagrammer, cirkeldiagrammer og tabeller.

HubSpot


Sådan vælger du en visualisering:

  • Gå til fanen Visualization.
  • Vælg den diagramtype, der bedst repræsenterer din data.

Du kan også bruge funktionen Smart Chart, der foreslår diagramtyper baseret på de valgte felter.

 

Gem og del din rapport
Når du er tilfreds med din rapport, kan du gemme den og dele den med dit team.

Sådan gør du:

  • Klik på Save, navngiv rapporten og vælg, om den skal føjes til et eksisterende dashboard eller oprettes som et nyt.
  • Del rapporten med teammedlemmer for at sikre, at alle arbejder ud fra de samme data.

 

Hvordan vælger du de rette KPI’er til dine dashboards?

At vælge de rigtige KPI’er (Key Performance Indicators) er fundamentet for at få mest muligt ud af dine dashboards i HubSpot. De korrekte KPI’er sikrer, at du fokuserer på de data, der reelt driver din virksomhed fremad – og du undgår at spilde tid på irrelevante metrics.

Her er 3 trin til at identificere og vælge de mest relevante KPI’er for din forretning:

 

3. Start med dine forretningsmål
Dine KPI’er skal altid være bundet op på virksomhedens overordnede mål. Er målet at øge salget, reducere frafald eller forbedre kundetilfredshed?

For eksempel vil en e-commerce-virksomhed, der ønsker at øge salget, typisk vælge KPI’er som konverteringsrate, gennemsnitlig ordreværdi og tilbagevendende kunder. For en B2B-virksomhed kan det være pipelineværdi, antal SQL’er og lead-to-close rate.

 

Sørg for, at dine KPI’er er realistiske
Gode KPI’er er specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbundne (SMART). En KPI som 'Øg antallet af SQL’er med 20% i Q1' er fx langt mere handlingsorienteret end en diffus målsætning som 'Få flere leads'. 

 

Prioritér de mest relevante KPI’er for hver afdeling
Undgå at overfylde dine dashboards med for mange KPI’er. Fokuser på 3-5 nøglemålepunkter pr. dashboard for at sikre, at det forbliver overskueligt og letforståeligt.

For eksempel kan marketingafdelingen fokusere på leads og engagement, mens salgsteamet måler pipelinefremskridt og lukkede deals.

 

Filtrering og segmentering af data for bedre indsigt

Filtrering og segmentering er afgørende for at få det fulde udbytte af dine dashboards i HubSpot. Ved at anvende filtre og opdele data i meningsfulde segmenter kan du hurtigt identificere mønstre og handle på baggrund af konkrete indsigter.

HubSpot


Hvad er forskellen på filtrering og segmentering?

  • Filtrering: Filtrering indsnævrer, hvilke data der vises i din rapport, baseret på specifikke kriterier. Det kan fx være datoer, pipeline-stadier eller specifikke marketingkampagner.
  • Segmentering: Segmentering opdeler data i kategorier, så du kan sammenligne resultater mellem forskellige grupper. For eksempel kan du segmentere leads baseret på geografi, branche eller livscyklusstadie.

Begge funktioner gør det muligt at tilpasse dine rapporter og dashboards, så de fokuserer på de mest relevante data for din virksomhed.

 

Sådan bruger du filtre i HubSpot

  • Klik på Filters-fanen i rapportbyggeren.
  • Tilføj filtre ved at vælge egenskaber, som fx 'Deal Stage', 'Contact Owner' eller 'Campaign Name'.
  • Angiv kriterier for filtrene, fx 'Pipeline equals E-commerce Pipeline' eller 'Create Date is last 30 days'.

Med filtre kan du fjerne støj fra din rapport og fokusere på de mest relevante data.

 

Segmentér for at finde mønstre
Segmentering hjælper dig med at analysere forskelle mellem grupper og træffe mere informerede beslutninger.

Du kan fx segmentere dine leads baseret på:

  • Geografisk placering: Hvilke regioner genererer flest leads?
  • Kundetype: Hvordan performer én type sammenlignet med en anden type?
  • Kilde: Hvilke kampagner eller kanaler leverer de bedste resultater?

For at segmentere i HubSpot skal du trække relevante felter som 'Country' eller 'Lifecycle Stage' ind i din rapport og derefter visualisere dataen med tabeller eller grafer.

 

Filtre og segmenter sammen for bedre forståelse
Filtrering og segmentering kan kombineres, når du vil dykke endnu dybere.

For eksempel kan du filtrere efter leads fra en bestemt kampagne og derefter segmentere dem efter geografi for at se, hvor kampagnen performer bedst.

Når du bruger filtrering og segmentering strategisk, får du ikke bare data – du får actionable insights, der hjælper dig med at handle smartere og hurtigere.

 

Sådan deler du dine dashboards med dit team

Et dashboard er ikke kun et værktøj for dig – det er en vigtig ressource for hele teamet. Når du deler dine dashboards i HubSpot, sikrer du, at alle har adgang til opdaterede data og kan træffe informerede beslutninger. 

HubSpot


Indstil delingsindstillinger

Når du opretter et dashboard, kan du vælge, hvem der skal have adgang til det. HubSpot giver dig mulighed for at dele dashboards på 3 forskellige niveauer:

  • Privat: Kun du kan se dashboardet.
  • Del med team: Specifikke teammedlemmer får adgang.
  • Offentligt: Hele organisationen kan se dashboardet.

For at ændre indstillingerne skal du:

  • Klikke på Actions > Manage sharing i dashboard-menuen.
  • Vælge den relevante indstilling for dit team.



Brug e-mail-abonnementer til at holde alle opdateret

En effektiv måde at dele dashboards på er ved at opsætte e-mail-udsendelser. Du kan sende automatiserede e-mails med en opdatering af dashboardet på daglig, ugentlig eller månedlig basis. Det sikrer, at teamet altid har de nyeste data uden at skulle logge ind i HubSpot.

Sådan gør du:

  • Gå til dashboardets indstillinger, og klik på Create subscription.
  • Vælg de rapporter, der skal inkluderes, samt frekvens og modtagere.


Præsentér dashboards på tværs af teams
Dashboards kan bruges som et værktøj til at styrke samarbejde og transparens. Overvej at inkludere dem i ugentlige teammøder eller kvartalsvise gennemgange for at diskutere fremgang, udfordringer og mulige løsninger.

Eksempel: I et salgs- og marketingmøde kan du bruge et fælles dashboard til at diskutere leadkvalitet, kampagners resultater og salgspipeline, så begge teams arbejder mod samme mål.

 

Kontakt os nu