HubSpot
7 minutters læsning

Hvad er HubSpot?

Martin Mensbo Christiansen

Head of HubSpot

Martin er en af de få i Danmark der har dybt kendskab til HubSpot. Han mestrer alt fra kode, marketing og automations til data, integrationer og nye udviklinger.

HubSpot er en omfattende platform, der er designet til at hjælpe virksomheder med at tiltrække og engagere kunder. Med værktøjer og funktioner inden for både marketing, salg, kundeservice og CRM, giver HubSpot virksomheder mulighed for at drive vækst og forbedre kundetilfredsheden.

HubSpot


HubSpot er en alt-i-en platform, der hjælper virksomheder med at styre og styrke deres marketing, salg, kundeservice og content management. Siden opstarten i 2006 har HubSpot derfor udviklet sig til at blive en af de mest anerkendte og anvendte platforme i branchen - ikke så underligt, når du slipper for at arbejde i siloer.

HubSpot tilbyde nemlig alle de discipliner, værktøjer og funktioner, der gør det muligt for virksomheder at tiltrække besøgende, konvertere og tiltrække leads og opbygge stærke kundeforhold. Den er derfor det ideelle værktøj for hele organisationen, hvorfor HubSpot mange gange kan være grundstenen for en medarbejdestab, der er bedre til at samarbejde.
Særligt kan du knytte salg og marketing teams’ arbejdsgange tættere sammen ved at automatisere kommunikationen og optimere salgsprocessen - fx gennem arbejdet med inbound marketing.

Platformen er opdelt i forskellige ‘Hubs’, som hver især fokuserer på forskellige aspekter af forretningsdrift; HubSpot Marketing Hub, Sales Hub, Service Hub, CMS Hub, Operations Hub og Commerce Hub. Disse Hubs kan bruges individuelt eller sammen som én samlet platform, hvilket giver fleksibilitet til at skræddersy løsningen efter virksomhedens specifikke behov.
Hver især er de forskellige hubs stærke, i kombination (hvad end du kombinerer to eller flere) er de endnu stærkere. Bag den enkle hub ligger nemlig en kraftfuld teknisk infrastruktur, der understøtter avancerede funktioner som automatisering, dataanalyse og integrationer.

Og der er ingen grund til at frygte komplicerede arbejdsgange. HubSpot og særligt HubSpot CMS er designet til at være intuitiv og nem at bruge. Det gør det muligt for virksomheder at implementere og udnytte HubSpot hurtigt uden behov for omfattende træning.

 

Hvilke Hubs består HubSpot af?

HubSpot består af 6 centrale ‘Hubs’, der tilsammen udgør en komplet løsning til at håndtere forskellige forretningsfunktioner:

HubSpot Marketing HubMarketing Hub: HubSpot Marketing Hub tilbyder en bred vifte af værktøjer til at tiltrække besøgende, konvertere leads og drive komplette marketingkampagner og i det hele taget integrere marketing indsatser. Funktionerne inkluderer både inbound marketing og e-mail marketing, sociale medier integrationer og dermed social media marketing, SEO, blogværktøjer samt en marketing automation platform.
Med de værktøjer kan marketingteams skabe målrettede kampagner og måle på deres effektivitet.

HubSpot Sales HubSales Hub: HubSpot Sales Hub hjælper salgsafdelinger med at administrere deres pipelines, automatisere opfølgning og lukke flere salg. Det inkluderer funktioner som e-mail tracking, mødeplanlægning, salgsautomatisering og pipeline management.
Værktøjerne gør det muligt for sælgere at arbejde mere effektivt og have bedre kontrol over deres salgsmuligheder.

HubSpot Service HubService Hub: HubSpot Service Hub er designet til at forbedre kundesupport og styrke kundetilfredsheden. Med funktioner som ticketing, kundeundersøgelser, vidensbaser og live chat kan virksomheder hurtigt og effektivt håndtere kundeforespørgsler og levere en fremragende kundeserviceoplevelse.

HubSpot CMS HubCMS Hub: HubSpot CMS Hub giver virksomheder mulighed for at bygge og administrere professionelle hjemmesider uden behov for tekniske færdigheder. Med drag-and-drop-editorer, adaptive testfunktioner og avanceret SEO-styring kan virksomheder skabe engagerende og optimerede weboplevelser.

HubSpot Operations HubOperations Hub: HubSpot Operations Hub hjælper med at synkronisere data, automatisere forretningsprocesser og sikre, at alle teams arbejder med de samme oplysninger. Det inkluderer data sync, programmable automation og data quality tools, som forbedrer effektiviteten og reducerer manuelle fejl.

HubSpot Commerce HubCommerce Hub: HubSpot Commerce Hub er HubSpot’s nyeste tilføjelse og er designet til at hjælpe virksomheder med at administrere deres e-handelsaktiviteter. Denne hub tilbyder værktøjer til betalingsbehandling, produktkatalogstyring og ordrehåndtering. Med Commerce Hub kan virksomheder oprette og administrere online butikker, spore salg og forbedre deres kunders købsoplevelse.

Af yderligere funktioner kan nævnes:

  • HubSpot Forms: Med HubSpot Forms kan du nemt oprette og tilpasse formularer til at indsamle information fra dine besøgende. Disse formularer kan integreres direkte på din hjemmeside (også selvom den ikke er opsat i HubSpot) og bruges til tilmelding til nyhedsbreve, kontaktforespørgsler og meget mere. Dataene fra formularerne gemmes automatisk i HubSpot CRM, hvilket gør det nemt at følge op på leads.

  • Lead scoring: HubSpot har en funktion til lead scoring, som hjælper dig med at prioritere dine leads baseret på deres engagement og adfærd. Ved at tildele point til forskellige handlinger, som en potentiel kunde foretager, kan du hurtigt identificere de mest lovende leads og fokusere dine salgsindsatser på dem, der er mest tilbøjelige til at konvertere.

  • Analytics og rapportering: HubSpot giver dig adgang til omfattende analyse- og rapporteringsværktøjer. Du kan måle effektiviteten af bl.a. dit site, dine marketingkampagner, salgsaktiviteter og kundeserviceindsatser med detaljerede rapporter og dashboards.

  • HubSpot Academy: HubSpot Academy er en uddannelsesplatform, der tilbyder gratis online kurser og certificeringer inden for marketing, salg og kundeservice. Kurserne er designet til at hjælpe dig med at udnytte HubSpot's funktioner fuldt ud og forbedre dine færdigheder.

Du får altså med HubSpot alle de muligheder du behøver. Du kan drive dit website, din webshop, dine marketingaktiviteter, din kundeservice og dit salg - alt det fra én og samme platform.

 

Hvorfor skal jeg vælge HubSpot?

At vælge HubSpot kan hjælpe din virksomhed med at vokse og trives.

HubSpot samler dine værktøjer. Det betyder, at du kan undgå komplekse integrationer mellem forskellige systemer og nyde en problemfri oplevelse, hvor alle data er centraliserede og opdaterede. Centraliseringen gør det desuden lettere at analysere data og få værdifulde indsigter, der kan hjælpe dig med at træffe informerede beslutninger og optimere dine strategier. Og samtidig reducerer det risikoen for datatab og fejl, som ofte opstår ved brug af flere forskellige systemer.

HubSpot tilbyder desuden kraftfulde automatiseringsfunktioner, der kan spare dig tid og ressourcer. Med marketing automation, salgspipeline management og kundeservice workflows kan du automatisere gentagne opgaver og fokusere på det, der virkelig betyder noget – at skabe værdi for dine kunder.


HubSpot Automations



På den tekniske side understøtter HubSpot avancerede integrationsmuligheder med mange muligheder for tredjepartsapplikationer via API’er. Det betyder, at du kan forbinde HubSpot med dit eksisterende tech-stack og dine systemer som CRM, e-mail marketing, sociale medier og meget mere. Platformens fleksible API'er tillader også tilpassede integrationer, hvilket sikrer, at dine specifikke behov bliver mødt.
Vi har bl.a. udviklet en dansk CVR app til HubSpot og en HubSpot Visma Economic integration.

HubSpot's CMS Hub tilbyder altså avancerede værktøjer til webudvikling, dynamisk indhold og en robust sikkerhedsarkitektur, som gør det muligt for udviklere at bygge skræddersyede løsninger, der kan skalere med din virksomhed. Selvom du vælger et af de mange themes til din hjemmeside-løsning kan du derfor personliggøre den, så du får en unik fremtoning online.

 

Kan HubSpot integrere med mine nuværende systemer?

HubSpot kan integrere med en lang række systemer. Der er allerede udviklet integrationer til 1.600+ tredjepartsapplikationer og systemer, hvilket sikrer, at du kan beholde de værktøjer, du allerede bruger og er fortrolig med samtidig med, at du drager fordel af HubSpot’s kraftfulde funktioner.

HubSpot tilbyder bl.a. integrationer til populære CRM-systemer som Salesforce og Microsoft Dynamics, til marketing værktøjer som MailChimp, Google Ads og sociale medier som Facebook og til e-commerce platforme som Shopify. Bare for at nævne nogle få!

Se det store udvalg via HubSpot App Marketplace

HubSpot App Marletplace


Det giver dig mulighed for at centralisere dine marketing-, salgs- og serviceaktiviteter i HubSpot, mens du fortsat bruger de specialiserede værktøjer, der passer bedst til dine behov.

HubSpot's fleksible API’er giver også mulighed for tilpassede integrationer, hvis du har specifikke systemer eller unikke behov, der kræver en skræddersyet løsning. Med detaljeret dokumentation og en Solution Partner som MCB kan de fleste systemer integreres.

 

Hvem egner HubSpot sig til?

HubSpot egner sig for flere virksomheder og organisationer - uanset størrelse eller branche:

HubSpot til små og mellemstore virksomheder: HubSpot tilbyder en brugervenlig og omkostningseffektiv løsning, der hjælper mindre teams med at tiltrække og konvertere leads, administrere kundedata og automatisere marketingprocesser uden behov for omfattende teknisk ekspertise.

HubSpot til store virksomheder: Store virksomheder kan drage fordel af HubSpot’s avancerede funktioner og integrationsmuligheder. Platformen understøtter komplekse salgs- og marketingkampagner og giver robuste analyseværktøjer for dybdegående indsigt.

HubSpot til B2B (Business-to-Business): HubSpot er ideel for B2B-virksomheder, der ønsker at styrke deres leadgenerering, salgsprocesser og kundeengagement. Platformens CRM-funktioner gør det muligt at opbygge stærke forretningsrelationer.

HubSpot til B2C (Business-to-Consumer): B2C-virksomheder kan bruge HubSpot til at nå ud til deres målgruppe gennem personaliseret marketing, automatiserede kampagner og omfattende kundedataanalyse. 

HubSpot til SaaS virksomheder (Software as a Service): For SaaS-virksomheder tilbyder HubSpot værktøjer til at tiltrække, engagere og fastholde kunder. Med marketing automation og salgsstyringsfunktioner kan SaaS-virksomheder drive vækst og optimere deres abonnementsmodeller.

HubSpot til produktionsvirksomheder: Produktionsvirksomheder kan drage fordel af HubSpot CRM og salgsfunktioner til at styre komplekse salgsprocesser og lange salgscyklusser samt forbedre kunde- og partnerrelationer.

HubSpot til uddannelsesinstitutioner: HubSpot kan hjælpe uddannelsesinstitutioner med at tiltrække og engagere studerende/elever/kursister, administrere tilmeldingsprocesser og opretholde kommunikationen med nuværende og tidligere studerende.

HubSpot til detail og engros virksomheder: Detail- og engrosvirksomheder kan bruge HubSpot til at forbedre deres kundeservice, optimere salgsprocesser og køre målrettede marketingkampagner, der øger salget og kundeloyaliteten.

Vi har hjulpet virksomheder inden for alle brancher med at få succes med HubSpot. De tæller bl.a. BIRN, Continia, Dynaudio, FRIE, Unifeeder, Freeda, Nordic Computer, Advansor, LandboNord og mange flere.
Se udvalgte cases her.

Book gratis demo

 

Hvad koster HubSpot?

Prisen for HubSpot varierer afhængig af, hvilke Hubs og niveau du vælger at bruge samt størrelsen på din virksomhed.

HubSpot priser

Free Tools: HubSpot tilbyder en række gratis værktøjer inden for CRM, marketing, salg og kundeservice. De gratis værktøjer inkluderer grundlæggende funktioner som kontaktstyring, e-mail marketing, annonceringsstyring og live chat. De er ideelle for mindre virksomheder eller startups, der ønsker at komme billigt i gang.

Starter Packages: Starter-pakkerne er designet til små og mellemstore virksomheder og inkluderer mere avancerede funktioner og større kapacitet end de gratis værktøjer.

Professional Packages: Professional-pakkerne er målrettet virksomheder, der har brug for endnu mere avancerede funktioner og integrationer. Pakkerne inkluderer HubSpot marketing automation, avanceret rapportering og tilpassede workflows.

Enterprise Packages: Enterprise-pakkerne er beregnet til store virksomheder med komplekse behov. Disse pakker inkluderer alle funktionerne i Professional-pakkerne samt yderligere avancerede funktioner som custom objects, predictive lead scoring og avancerede team-samarbejdsfunktioner.

HubSpot tilbyder også rabatter for årlige abonnementer, og hvis flere Hubs vælges. For en mere præcis prisfastsættelse baseret på dine specifikke behov, kan du besøge HubSpot’s prisside.

 

Sådan kommer du i gang med HubSpot

At komme i gang med HubSpot er en enkel proces, der kan tilpasses din virksomheds specifikke behov.

Besøg HubSpot’s hjemmeside og tilmeld dig en gratis konto eller vælg en af de betalte planer, der passer bedst til din virksomhed. Følg så de trin, du bliver guidet igennem - og du er i gang.
Du skal ofte igennem konfiguration af din konto, import af data og meget andet, og derfor anbefales det at gøre brug af en HubSpot Partner.

HubSpot Partner


At bruge en HubSpot partner kan være en strategisk beslutning for virksomheder, der ønsker at maksimere deres investering i HubSpot-platformen. En HubSpot partner er en certificeret ekspert, der kan tilbyde avancerede løsninger, professionel rådgivning og strategisk sparring, hvilket kan hjælpe din virksomhed med at opnå bedre resultater hurtigere - og ofte tilbydes en SLA.

HubSpot partnere har desuden adgang til eksklusive ressourcer og opdateringer direkte fra HubSpot. Det betyder, at de kan give dig indsigt i nye funktioner og kommende opdateringer, så du altid er på forkant med udviklingen.

MCB kan være din danske HubSpot Partner. Vi er certificeret HubSpot Platinum Partner, HubSpot Solution Partner og den eneste danske HubSpot App Partner.

 

HubSpot vs. Salesforce?

Både HubSpot og Salesforce er kraftfulde CRM-løsninger, men de adskiller sig på flere vigtige områder.

Brugervenlighed: HubSpot CRM og HubSpot CMS er kendt for sin brugervenlige grænseflade og intuitive design. Det kræver minimal træning og kan hurtigt implementeres, hvilket gør det ideelt for små og mellemstore virksomheder. Salesforce, derimod, tilbyder mere kompleksitet, men kan have en stejlere indlæringskurve og kræver ofte en dedikeret administrator til at håndtere opsætning og vedligeholdelse.

Funktioner og tilpasning: Salesforce er kendt for sine omfattende tilpasningsmuligheder og avancerede funktioner. Platformen tilbyder et bredt udvalg af moduler og tredjepartsintegrationer, der kan skræddersys til næsten enhver forretningsproces. HubSpot tilbyder også stærke funktioner, især inden for marketing automation, salg og kundeservice, men med en mere integreret tilgang og færre behov for tilpasning.

Pris: HubSpot tilbyder en gratis version og flere prisniveauer, der gør det muligt for virksomheder at skalere deres investeringer i takt med væksten. Salesforce har en højere startpris, og omkostningerne kan hurtigt stige med tilføjelsen af avancerede funktioner og moduler.

 

Kontakt os nu