Computeren revolutionerede vores arbejdsgange op gennem 80’erne. Og med AI indleder vi nu en ny æra, der gør os mere produktive, tillader os at opbygge smartere processer og hjælper os til datadrevne beslutninger.
Og HubSpot er ingen undtagelse - så udnytter du potentialet?
Først var det for eksperimenterende, så var det for skræmmende, nu er det en nødvendighed.
AI er altså ikke længere en valgmulighed, men et must for virksomheder, der ønsker at forblive konkurrencedygtige og relevante i det hurtigt omskiftende landskab. At ignorere eller undervurdere AI’s potentiale kan nemlig resultere i at falde bagud i forhold til konkurrerende virksomheder. Vi vil gå glip af vækst, og vi vil opleve, hvordan vi mister kontrollen.
Derfor bør det for dig være en prioritet at implementere AI-teknologier - ikke blot for at forbedre effektiviteten, men også for bedre at kunne forstå kundebehov, for at være i stand til at træffe mere datadrevne forretningsbeslutninger og for at sikre en solid plads i et agilt marked.
Virksomheder, der benytter sig af AI, oplever automatiserede processer, opdager mønstre i store datamængder, tilpasser sig hurtigere de ændrede markedstendenser og arbejder mere effektivt.
For dig bør AI derfor være en investerring i at fremtidssikre din virksomhed.
Og det er netop derfor, at flere systemer herunder CMS’er som Shopify, e-mail platforme som ActiveCampaign og CRM-systemer som HubSpot arbejder kraftigt med AI.
For dig handler det blot om at tage de mange tiltag til dig. Lære at bruge dem og gøre dem til en del af din hverdag.
Under INBOUND23 blev det fortalt, at det er tiden for ‘intelligence’. Vi gennemgår derfor en ændring fra at være i en informations-båret verden til pludselig at befinde os i en intelligens-båret virkelighed. Og det er både den intelligens, som AI kommer med, men også den intelligens vi skal bruge, når vi vil kontrollere AI.
For des mere machine learning vi inkorporerer i vores daglige liv, des flere andre og nyere måder skal vi forholde os til alt fra internet og interaktion til privatliv og strategier på.
Som HubSpot-bruger bliver du heldigvis taget rigtig godt i hånden.
Lad HubSpot's AI-tools styrke forbindelsen på tværs af marketing, salg og kundeservice
Med HubSpots AI-værktøjer får du en vigtig medspiller i dit arbejde med marketing. Du får hjælp til at skabe engagerende indhold, skræddersy kampagner og analysere data. Derfor får du lettere ved at udvikle målrettede og effektive marketingstrategier, der rammer præcist og har betydelig indvirkning på din(e) målgruppe(r).
Dit marketing-team kan fx bruge HubSpot AI til, at:
- Skitsere, udarbejde, omskrive og genbruge SEO-optimeret content til fx landingssider og blogindlæg
- Skabe opslag til sociale medier
- Generere billeder baseret på prompts
Det er også noget, der kan booste dine salgsindsatser.
De forskellige værktøjer giver nemlig dit salgsteam mulighed for at automatisere opgaver, at opdage handlingsparate indsigter og at personaliseret interaktioner - og det er sådanne tiltag, der i sidste ende kan omdanne leads til ikke bare kunder, men loyale kunder.
Dit salgs-team kan fx bruge HubSpot AI til, at:
- Forfatte e-mails til kunder og leads
- Kigge ind i forecasts
- Skabe relevante rapporter
Noget, der også støttes kraftigt op via dit kundeserviceteam.
Det kan få glæde af HubSpots AI-værktøjer til levering af personlig support og mere målrettede arbejdsgange, der netop styrker kundeloyaliteten.
Dit kundeservice-team kan fx bruge HubSpot AI til, at:
- Skitsere, udarbejde, omskrive, forlænge og forkorte e-mails til kunder
- Opridse hele e-mail korrespondancer
- Give svar på gængse henvendelser via en chatbot
Byg dit HubSpot website med hjælp fra Website Assistant
Aldrig har det været hurtigere og lettere at bygge et helt website op fra bunden. I stedet for at du skal bruge timevis, måske endda flere dage og måneder på at komme i gang med din idé til et website, kan du nu gøre det på ganske kort tid med Website Assistant. Og derfor kan du hurtigt være i gang med at teste, om din idé rent faktisk kan blive en succes.
HubSpot lader dig via AI skabe et helt website med forside, undersider og endda forslag til content-blokke - og bedst af alt, også et CRM.
Det eneste, du skal gøre, er at besvare nogle få prompts, der giver et indtryk af, hvad formålet er med dit website, hvordan det skal se ud, og hvordan stilen skal være - og så er du i gang.
Herefter kan du justere til og tilpasse som ønsket - helt uden brug af kode, så du sikrer, at dit website bliver præcis, som du har forstillet dig. Du sparer derfor rigtig meget tid og kan hoppe direkte ind i redigeringsfasen, hvor du tilføjer content, og du slipper altså for at bruge tid på opbygning, struktur og layout.
Skriv fængende blogindlæg med Blog Writer
Kender du skriveblokaden?
Skriver du ofte blogindlæg, så er du helt sikkert bekendt med fornemmelsen. Det er simpelthen svært at komme ud over stepperne - heldigvis er det noget, HubSpot kan hjælpe dig med, så du hurtigt og nemt kan få publiceret relevant indhold.
Når du skal skrive et blogindlæg, kan du nemlig gøre brug af AI gennem AI Blog Writer - ikke som den afgørende faktor for dit content, men som inspiration. AI kan for eksempel hjælpe dig med at finde på en god overskrift, der er sigende for dit indhold, fængende og samtidig optimeret mod SEO.
AI Blog Writer bruger nemlig SemRush til at sikre, at alt lige fra titel og meta til indhold er optimeret mod SEO.
Du starter simpelthen med at fortælle toolet en smule om dit emne, hvilket land dit target audience befinder sig i og på hvilken af dine blogs, dit nye posts skal publiceres. Baseret på disse informationer og med udgangspunkt i SEO genereres en række ideer til overskrifter. Ved hver idé kan du se bl.a. Semrush ranking rangeret efter højeste relevans.
Er der ikke en passende overskrift, kan du bede toolet om at generere flere ideer.
Når du har valgt en overskrift, genereres et forslag til en Meta Description (BETA) og H2’er. Dem kan du justere og slette som ønsket.
Herefter genereres dit blogpost.
Men det er ikke slut.
Du kan stadig udnytte AI-mulighederne.
Alle afsnit og ord kan du markere og ændre. Du kan vælge ‘rewrite’, ‘expand’, ‘shorten’ eller ‘change tone’ til fx ‘friendly’ eller ‘professional’.
Og mangler du ydeligere kan du bare tilføje en skråstreg (/) i dit blogindlæg, hvorefter du på samme sted får mulighed for at få genereret endnu et afsnit (paragraph), en oversigt, (outline), ideer eller en konklusion.
Har du ikke behov for inspiration til et helt blogindlæg, men måske bare nogle få afsnit, konklusionen eller din Meta Description, er det selvfølgelig også muligt.
Skab unikke billeder baseret på dit content med Image Assistant (BETA)
Men hvad så med et Featured Image til mit blogindlæg?
Der er en BETA klar, og det betyder, at du snart kan gøre brug af HubSpot’s Image Assistant til at få genereret passende billeder til fx dit blogindlæg.
Og det bliver også en let arbejdsgang.
På dit blogindlæg skal du bare klikke på ‘Select Featured Image’ under ’Settings’, og via nogle få oplysninger kan du så få AI til at generere et billede, der stemmer overens med din Meta Description og din angivne prompt. Via din prompt skal du beskrive dine ønsker for dit billede (her kan du også få AI til selv at generere en description baseret på dit blogindlæg) samt stilen på billedet. Her får du en række valgmuligehder som fx ‘Minimalist’, ‘Digital Art’ og ‘Pop Art’.
Du får efterfølgende en række forslag på billeder - og der er så bare tilbage for dig at vælge det, der stemmer bedst overens med dine ønsker. Er der ikke et billede, der helt matcher dine forventinger, kan du selvfølgelig også vælge at få genereret nogle nye.
Bliv inspireret til spændende content med Content Assistant
Med HubSpot kan du selvfølgelig også få hjælp til andet content end blot dine blogindlæg. Det betyder, at næsten uanset, hvilket content du arbejder på, kan du få AI til at skitsere, udarbejde, omskrive og genbruge indhold fra:
- Website Pages
- Landing Pages
- Knowledge Base articles
- E-mails
- CTA’er
- SMS’er (kræver, at du gør brug af en public BETA)
Og det fungerer lige så let som beskrevet ved blogindlægget, hvis du ønsker hjælp til at udvikle på dit nuværende content.
Udvælg dit content, klik på ‘Edit’, highlight den tekst eller det tekststykke du vil have genereret content til og vælg enten ‘rewrite’, ‘expand’, summarize’ eller ‘change tone’. Klik på ‘Generate’ og du får en ny version af dit content.
Er du ikke tilfreds, kan du vælge ‘Regenerate’.
Du kan generere på samme prompt 5 gange i træk.
Det kan dog også være, at du søger inspiration til nyt content.
Og her kan AI Content Assistant selvfølgelig også give en hånd med.
Du kan generere nyt content til:
- Website Pages
- Landing Pages
- Marketing e-mails
- Salgs e-mails (kan kun bruges med HubSpot’s Sales Chrome extension til Gmail og HubSpot’s app på iOS)
- CTA’er
- SMS’er (kræver, at du gør brug af en public BETA)
Her udvælger du det område på fx en website page, du vil generere content til, klikker på ‘Edit’, giver en slash command (/) og vælger enten ‘generate heading’, ‘generate paragraph’, ‘generate subsection’ eller ‘generate message’.
Vær opmærksom på, at der er en begrænsning på 4.000 tegn for prompts og svar, og at du ‘kun’ kan generere content op til 1.000 gange pr. dag.
Men mon ikke, det er nok?
Lad os lige dykke lidt ned i dine muligehder for at generere content til dine e-mails fra den inbox, du har føjet til din HubSpot-konto. Det er nemlig et stærkt værktøj for især dit salgsteam - og så kræver det ikke direkte arbejde inde på HubSpot-platformen.
Find din e-mail frem på din nuværende provider - det kan for eksempel være Gmail gennem Google, åben en ny e-mail og klik på muligheden; ‘Write an email for me’.
Herefter vil du blive præsenteret for en række basale spørgsmål, der giver et indtryk af, hvad du vil opnå med din e-mail, og som kommer til at danne grundlag for det forslag til content, som AI skaber. Efterfølgende kan du selvfølgelig justere dit content til, så det kommer til at stemme helt overens med dine forventninger og modtageren.
Sammensæt fulde marketingkampagner med Campaign Assistant (BETA)
At skabe en markedsføringskampagne, der skiller sig ud, kan tage uger - men med Campaign Assistant kan det gøres på ganske kort tid. Værktøjet giver dig mulighed for at skabe content til hele din kampagne, som kan omfatte:
- Landing page content
- Marketing e-mails
- Google Search Ads
- Facebook Ads
- LinkedIn Ads
Og som med alle andre HubSpot AI-tools foregår det intuitivt.
Start med at vælge det indhold, du vil have skabt - det kan være indhold til en landingsside, en marketing e-mail eller en annoncetekst til Google, Facebook eller LinkedIn.
Herefter indtaster du nogle få søgeord og beskrivelser herunder den tone, som du ønsker, dit indhold skal fremstå med og din foretrukne platform. Og så bliver der skabt content, der stemmer overens med din målgruppes præferencer og behov.
Der vil selvfølgelig være fokus på dine salgspunkter samt den handlingsopfordring, din kampagne indeholder.
Teksterne, der genereres, kan du selvfølgelig justere til, som du ønsker, lige såvel som du kan sammenligne og kombinere dem med tidligere genererede tekster - Campaign Assistant sørger nemlig for at gemme dine tidligere versioner.
Når dit content er skabt, sørger værktøjet for, at det hele holdes samlet under den samme kampagne, så det er nemt for dig at gennemgå og administrere hver enkelt.
På meget kort tid kan du altså med Campaign Assistant sikre effektiv håndtering af store mængder af indhold, du kan sørge for, at kvaliteten af dit indhold opretholdes, og du kan arbejde målrettet for at forbedre resultaterne i dine marketingkampagner - og det endda på tværs af flere kanaler.
Oplev effektiv forecasting med AI Projections (BETA)
I HubSpot kan du med AI projicere fremtidigt salg baseret på historisk salg. Det betyder, at AI giver dig et overblik over hele organisationen, som sørger for et ekstra perspektiv, som du kan bruge, fx når du skal skabe et mere skarpt forecast.
Hver prognose oprettes ved hjælp af Closed Won. Og nøjagtigheden afhænger derfor af nøjagtigheden af dine data. Du kan hjælpe med at forbedre denne ved at sikre, at alt data er korrekt og opdateret.
Alligevel skal du dog også være opmærksom på, at prognoserne selvfølgelig ikke er garanterede. De udgør et skøn, og derfor bør du udelukkende bruge dem som et ekstra perspektiv og ikke en enkeltstående faktor, når du skal træffe forretningskritiske beslutninger.
Opbyg det overblik du søger med Reporting Assistant (BETA)
Synes du også, at det kan være kompliceret at få den data ud af dine reporter, som du ønsker? Så er du ikke alene. Der er et væld af muligheder og kombinationer, og det er derfor let at fare vild.
Derfor har HubSpot udviklet sin Reporting Assistant.
Med HubSpots Reporting Assistant kan du få alt den værdifulde data, som du behøver, så du lettere kan sammensætte indsigtsfulde dashboards. Du skal bare vælge ‘Create report’ under ‘Reporting’ og muligheden ‘Generate single object report using AI’. Og så er du i gang!
Herefter vil du blive bedt om at fortælle, hvad formålet er med din report. Din prompt skal figurere som et spørgsmål. Det kan for eksempel være “Where does my leads come from?”, og din report vil efterfølgende blive oprettet. Den kan du selvfølgelig justere til som ønsket, og du kan tilføje flere parametre.
Det kan du gøre manuelt, eller også kan du bede AI om at hjælpe dig med at få yderligere information ud af en report.
Report Assistant kan også hjælpe dig med at skrive en god beskrivelse (description) af den enkelte report - også selvom den ikke oprindeligt er oprettet gennem AI.
Etablér loyale kunder med Customer Service
Har du en kundeservice i din virksomhed, ved du også, hvor vigtigt det er, at den er effektiv og formår at tilgodese enhver henvendelse, der kommer ind. En god kundeservice er nemlig i dag et vigtigt konkurrenceparameter.
Så hvorfor ikke også bruge AI, når du vil styrke den måde, du tager imod kunder på?
Når en henvendelse er kommet ind via e-mail, og din kundeservice skal svare på den, er det muligt at bruge AI til bl.a. at ‘rewrite’, ‘expand’, ‘shorten’ eller ‘change tone’ til fx ‘friendly’ eller ‘professional’ lige såvel, som svaret kan blive mere uddybende og forklarende - præcis de ting, der er vigtige faktorer i en kundeservice.
Du kan også bruge AI i din kundeservice til at give et oprids af en hel korrespondance, der har fundet sted. Det kan være særligt relevant, når en henvendelse består af mange e-mails, og der er behov for at få et samlet overblik - en fordel for både kundeservicemedarbejder og kunde.
Når du vil samle det hele - ChatSpot (BETA)
ChatSpot er et samtalebaseret AI-værktøj designet til at hjælpe med din virksomheds salgs- og marketingmål. Den er drevet af OpenAI's database, ChatGPT og Dall-E, og kan hjælpe dig med at finde potentielle kunder, generere indhold og analysere din hjemmesides SEO.
ChatSpot er derfor en AI-chatbot, som du kan sende forespørgsler til for på den måde at anmode om information, at få genereret indhold og få udført specifikke handlinger.
ChatSpot er gratis at bruge og kræver ikke en HubSpot-konto, men du kan udføre yderligere handlinger, når du er tilsluttet en HubSpot CRM. Du kan fx oprette rapporter og udføre handlinger baseret på data i din CRM.
Med chatspot kan du:
- Generere skriftligt indhold: Du kan fx oprette emnelinjer til e-mails, titler til blogindlæg og hele udkast til blogindlæg og salgs e-mails. Du kan altid inkludere ønsker om emner samt tone for på den måde at sikre et match med din virksomheds stil.
- Generere billeder: Du kan fx oprette billeder til din hjemmeside og dine sociale medier baseret på bestemte foruddefinerede kriterier. Du skal bl.a. angive billedets stil.
- Prospecting: Du kan indhente data om en virksomheds alder, størrelse, branche, beliggenhed, teknologier, der bruges, domæne, SEO-rangeringer, konkurrenter og nyheder. Du kan endda opsætte notifikationer, der sørger for at sende virksomhedens nyheder direkte i din indbakke.
- SEO-analyse: Du kan analysere på din hjemmesides SEO bl.a. via anmodninger om søgeordsanalyser og anbefalinger. Og du kan få analyser på dine SEO-konkurrenter.
- Opsummering af indhold: Du kan anmode om resuméer af bl.a. artikler, YouTube-videoer og podcast-statistikker.
- Stil spørgsmål til HubSpot Academy: Du kan stille bestemte spørgsmål til ChatSpot, som efterfølgende besvares via de videoer, der allerede findes i HubSpot Academy.
- Udfør CRM-handlinger (kræver en HubSpot-konto): Du kan både oprette, tildele eller opdatere kontakter, virksomheder, aftaler og opgaver. Lige såvel som du kan gennemgå noter.
- Generere rapporter (kræver en HubSpot-konto): Du kan få genereret en opsummering af din kontos data eller få hjælp til at oprette rapporter baseret på specifikke foruddefinerede filtre.
Og vil du tage skridtet videre med fx din kundeservice, kan du også oprette en chatbot via chatspot, der kan hjælpe til. Med en AI chatbot er det muligt at give svar på gængse henvendelser uden indblanding fra dit kundeserviceteam. Ofte er det nemlig de samme spørgsmål, der går igen (derfor bruger mange en FAQ). AI vil sørge for at scanne hele dit site for svar på det stillede spørgsmål.
Så har du godt og beskrivende content på dit website - det kan være via landingssider og din knowledge base, har du skabt en rigtig god grobund for en velfungerende kundeservice chatbot.
Vær opmærksom på, at der ligger et arbejde bag at få oprettet en ChatSpot. Læs mere om det her.