HubSpot
7 minutters læsning

Opsætning af multi-language og multi-domain i HubSpot CMS Hub

Annemette Rosenkilde Lucas

Marketing Manager

Annemettes specialeområde er inbound marketing. Med flere års erfaring først som E-mail Marketing Specialist, senere Marketing Automation Specialist og nu certificeret HubSpot specialist, er hun i dag ansvarlig for MCB's interne marketing.

I takt med at mange virksomheder i alle størrelser ekspanderer til internationale markeder og etablerer sig med et globalt brand, bliver det nødvendigt at levere en brugeroplevelse, der er både sprogligt og kulturelt tilpasset lokale forhold - både på mobile apps og via websider. 

HubSpot

 

En fordel for flere Hubs herunder HubSpot marketing Hub og HubSpot Service Hub

Og netop HubSpot CMS Hub tilbyder en bred vifte af værktøjer til håndtering af flersprogede websites og flere domæner, som kan hjælpe med at optimere din digitale tilstedeværelse på tværs af en række forskellige regioner og sprog - noget der kan betyde mere tillidsfulde kunderelationer.
Og dermed også noget, der muligvis kan forbedre brugen af dine interne ressourcer.

Løsningen lader dig bl.a. drage fordel af en nem mulighed for tilpasning af indhold og SEO-strategier til specifikke markeder og kulturer.

Og så er det vigtigt at påpege, at løsningen ikke blot er relevant for HubSpot CMS Hub, men også kan have positiv indflydelse på de resterende Hubs. For eksempel kan HubSpot Service Hub nyde godt af at yde kundesupport, tage imod forespørgsler samt tilpasse serviceydelser de forskellige markeder, og HubSpot Marketing Hub kan hjælpe dig med at fordele dit budget til markedsføring bedre.

 

Hvad betyder multi-language og multi-domain?

Multi-language refererer til oprettelsen af flere sprogversioner af dit website. Det betyder, at du kan præsentere det samme indhold tilpasset til de specifikke markeder efterhånden, som din virksomhed vokser.

Med HubSpot kan du nemt oversætte og redigere indhold til forskellige markeder, hvilket sikrer en lokaliseret brugeroplevelse. Platformen tilbyder altså værktøjer til at administrere flere sprog fra én platform, der styres centralt. Og derfor kan du synkronisere og vedligeholde sprogversioner uden at miste sammenhæng i din globale strategi.
Du bibeholder altså en skræddersyet platform.

Derudover giver du dine besøgende mulighed for selv at vælge, hvilket af de sprog, du har oprettet, de vil møde din virksomhed på. Den frihed, er der mange kunder, klienter og leads, der vil sætte pris på.

SEO-optimering på tværs af sprog understøttes også gennem brug af funktioner som hreflang-tags, der fortæller søgemaskinerne, hvilket sprog og marked en bestemt side er rettet mod.

Multi-language

Multi-language refererer til muligheden for at oprette flere sprogversioner af dit website - helt uden brug af udviklere. 

I HubSpot CMS kan du oprette sprogvarianter af dine sider, oversætte indhold og tilpasse budskaber til forskellige markeder. Og for at gøre det hele endnu lettere, kan de indbyggede AI-funktioner, Breeze, endda hjælpe dig med dine oversættelser. Du kan fx automatisk oprette oversat indhold som nye sprogvarianter eller erstatte eksisterende indhold med en ny oversættelse.

Læs mere om AI-oversættelsesmulighederne i Breeze og se tilgængelige sprog samt andre relevante oplysninger her
Vær opmærksom på, at flere funktioner i Breeze i øjeblikket (pr. d. 18/10-24) er i BETA.
HubSpot kan desuden integreres med eksterne oversættelsestjenester.

HubSpot understøtter alle større sprog og har en indbygget sprogstyring, der giver dig fuld kontrol over indhold på tværs af sprog. Det sikrer, at brugere fra forskellige lande oplever hjemmesiden på deres eget sprog - hvilket for dig kan betyde øget tillid og højere konverteringsrater.

Har multi-language nogen betydning for SEO?

HubSpot understøtter som sagt også brugen af Hreflang-tags til optimering SEO. Hreflang-tags bruges specifikt til at angive for søgemaskiner, hvilken sprogversion af en side der skal vises til brugere baseret på deres sproglige og geografiske præferencer.

Når du opretter flersprogede versioner af dine sider i HubSpot, sørger systemet automatisk for at implementere de her tags korrekt. Det sikrer, at søgemaskinerne, som Google, kan identificere og vise den mest relevante sprogversion af dit website til en bruger - afhængig af placering og browserindstillinger.

Multi-domain 

Multi-domain giver mulighed for at administrere flere domæner eller underdomæner. Det er ideelt for de fleste virksomheder, der opererer i forskellige geografiske markeder, da hvert domæne kan tilpasses med regionalt indhold og branding. 

Du kan konfigurere forskellige typer domæner i HubSpot:

  • Primære domæner: Bruges som standard for indhold som sider, blogs og landingssider.

  • Sekundære domæner: Kan hoste HubSpot-indhold, men er ikke standarddomænet for det.

  • Redirect-domæner: Anvendes til at omdirigere trafik fra ét domæne til et andet.

 

Fordelene ved at bruge multi-language og multi-domain

Der er en række fordele ved at implementere flersprogede sider og flere domæner i din digitale strategi.
De omfatter bl.a.:

  • Forbedret brugeroplevelse: Brugere foretrækker at læse indhold på deres modersmål, hvilket øger engagement og konverteringsrater. Du får altså bedre feedback.

  • SEO-optimering: Korrekt brug af hreflang-tags og lokaliseret indhold hjælper søgemaskiner med at vise den mest relevante sprogversion til brugerne. Det reducerer desuden risikoen for duplicate content og forbedrer din synlighed på forskellige markeder.

  • Målrettet markedsføring: Med flere domæner kan du nemt justere din markedsføringsstrategi for hvert land, hvilket giver mulighed for at skræddersy indholdet og markedsføringsbudskaberne til lokale præferencer og lovgivningsmæssige krav.

 

Opsætning af flersprogede sider i HubSpot CMS

For at opsætte flersprogede Landing pages og Website pages i HubSpot skal du starte med at oprette den primære sprogversion af din side. Den fungerer som udgangspunktet for de øvrige sprogvarianter. I HubSpot CMS kan du derefter oprette en sprogvariant af en eksisterende side, hvilket gør processen enkel, da du ikke behøver at lave separate sider for hvert sprog fra bunden. I stedet kan du genbruge strukturen og indholdet fra den primære version og tilpasse det til det ønskede sprog.

For at oprette en flersproget side i HubSpot, kan du følge disse trin:

  1. Gå til indstillingsmenuen (More) for den eksisterende side og vælg 'Create Multi-language variation'.

  2. Vælg det ønskede sprog for den nye side.

  3. Brug HubSpot’s værktøj til automatisk at kopiere indholdet fra den primære version til sprogvarianten, som du derefter kan oversætte og tilpasse.

HubSpot



Efter publicering har du selvfølgelig mulighed for at holde øje med performance for hvert sproglag. Du kan enten vælge at se analyser for alle sproglag af en given side eller kun at se analyserne for den pågældende sprogvariant af siden.

Du kan læse mere detaljerede instruktioner om, hvordan du arbejder med flersprogede sider i HubSpot her​.

HubSpot understøtter et ubegrænset antal sprog.
Det betyder, at du kan tilføje så mange sprogversioner af dit website, som du har behov for. Hver sprogversion af en side behandles som en separat enhed, hvilket giver fleksibilitet til at tilpasse både indhold og SEO-strategier for hvert sprog.

 

URL-struktur for flersprogede sider

Når du opsætter flersprogede versioner af dine sider i HubSpot, er det afgørende at forstå, hvordan URL-strukturen påvirker både brugeroplevelsen og din SEO-strategi

HubSpot understøtter en undermappe-struktur, hvor hvert sprog placeres i en separat undermappe under det samme hoveddomæne. Det betyder, at hvis du har en dansk version af dit website, vil den have en URL som fx mitwebsite.com/da, og en engelsk version vil få en URL som fx mitwebsite.com/en.

Den her struktur er ikke kun praktisk, men også fordelagtig for særligt din SEO-indsats.
Ved at samle alle sprogversioner under ét domæne opbygger du en samlet domæneautoritet. Det betyder, at al SEO-værdi fra de forskellige sprogversioner bidrager til det samme domæne, hvilket gør det nemmere at rangere højere i søgeresultater. Samtidig giver det brugerne en mere sammenhængende oplevelse, da de nemt kan navigere mellem de forskellige sprog uden at skifte domæne.

Du kan desuden opretholde en centraliseret styring af din side - alt styres altså via én fleksibel platform. Det gør vedligeholdelse og administration lettere, da du kun behøver at fokusere på ét domæne, og det reducerer risikoen for tekniske problemer eller inkonsistens mellem sprogversionerne.
Derfor er det også en arbejdsopgave der simpelt kan håndteres af flere medarbejdere i fællesskab.

 

DNS-konfiguration i HubSpot CMS ved multi-domain opsætning

Når du opsætter flere domæner i HubSpot CMS ved brug af en multi-domain konfiguration, er korrekt DNS-konfiguration essentiel for at sikre, at dine domæner fungerer optimalt. 

HubSpot kræver, at du opdaterer dine DNS-indstillinger hos din domæneudbyder for at pege dine domæner til HubSpots servere. Det omfatter typisk ændringer i CNAME- og A-records, afhængig af om du konfigurerer et underdomæne eller et root domæne.

Trinene omfatter efterfølgende:

CNAME Records

Når du opsætter et subdomæne, skal du oprette en CNAME-record, som peger på HubSpots servere. HubSpot vil generere en specifik CNAME-adresse, som skal bruges til at sikre, at al trafik til dit subdomæne sendes korrekt til din HubSpot-side

A-records

Hvis du ønsker at forbinde et root domæne, skal du bruge en A-record. Her peger du domænet på HubSpots IP-adresser, som bliver angivet under opsætningen. 

Det sikrer, at root domænet også kan dirigeres til HubSpots servere og levere din hjemmeside korrekt.

SSL-certificering

HubSpot sørger automatisk for at oprette og vedligeholde SSL-certifikater for alle forbundne domæner. Det betyder, at dine sider vil have sikre, krypterede forbindelser (HTTPS) uden ekstra arbejde. 

SSL-certifikater er vigtige for at beskytte brugerdata og forbedre din placering i søgemaskinerne.

Domænevalidering og DNS-opdatering

Efter at du har opdateret dine DNS-indstillinger hos din domæneudbyder, tager det typisk op til 24 timer for ændringerne at træde i kraft. HubSpot validerer domænet automatisk, men hvis der opstår fejl under verificeringen, modtager du beskeder med vejledning til at løse problemerne.

Læs mere om, hvordan du forbinder dit domæne til HubSpot her.

 

Måling og overvågning af performance

Når du har implementeret dit multi-language og multi-domain setup i HubSpot, er det vigtigt at måle, hvordan de forskellige sprogversioner og domæner klarer sig. 

HubSpot giver dig adgang til en række funktioner til rapportering og smarte dashboards, som gør det muligt at overvåge dine KPI'er som trafik, engagement og konverteringer på tværs af sprog og markeder. Du kan selv opsætte tilpassede rapporter og dashboards, så du få præcis den viden og det overblik over specifikke sider, sprog eller domæner, som du behøver.
Eller du kan bruge de standardrapporter, der allerede ligger klar til brug. 

Begge har til hensigt at hjælpe virksomheder (både mindre virksomheder og større virksomheder) med at evaluere præstationen på tværs af deres globale aktiviteter.

Brug A/B testning i HubSpot

Du kan desuden benytte dig af A/B-testning i HubSpot, så du kan eksperimentere med forskellige versioner af dit indhold på flere sprog. Det betyder, at du kan finde frem til de bedste versioner af dine sider, baseret på brugernes interaktioner.
Du kan teste alt fra overskrifter og billeder til call-to-actions og tekstformuleringer, hvilket sikrer, at du altid leverer den mest relevante og effektive oplevelse til dine besøgende.

HubSpot’s intuitive dashboard gør det nemt at overvåge resultaterne af dine tests i realtid og tilpasse din strategi baseret på data.

 

Har multi-domain og multi-language i HubSpot nogen betydning for social media, e mail og marketing generelt - også trods begrænsede budgetter?

Når du opretter et multi-language og multi-domain setup i HubSpot, har det flere vigtige implikationer for din markedsføring, herunder dine sociale medier, Google Ads og e mailmarketing - og det gælder uanset budgetter og dermed lige meget, om der er tale om store virksomheder eller små virksomheder. Det er derfor ikke blot en fordel for dine potentielle kunder, men også dine eksisterende kunder og deres interaktioner med din virksomhed samt dine egne interne ressourcer.

Sociale medier

HubSpot gør det nemt at integrere med de forskellige platforme til sociale medier, hvilket betyder, at du kan tilpasse din social media strategi til hvert marked, når du arbejder med flere domæner og sprog. Du kan bl.a. oprette indlæg, der er tilpasset både sprog og tone, målrettet specifikke regioner eller lande.
Det sikrer, at dine kampagner og din betalt annoncering på tværs flere kanaler er lokalt relevante, hvilket øger chancerne for at engagere brugerne og skabe større interaktion på sociale platforme.
Det kan altså betyde, at du får mere ud af de budgetter, der afsættes til annoncering til bl.a. sociale medier.

Google Ads

Et multi-domain setup gør det desuden lettere at administrere Google Ads-kampagner på tværs af forskellige markeder. Med HubSpot kan du oprette unikke landingssider, der er optimeret til hvert sprog og marked, hvilket giver mulighed for bedre annoncering.
Du kan også bruge forskellige domæner til at målrette kampagner mod bestemte regioner (fx .dk for Danmark, og .de for Tyskland), hvilket øger relevansen for brugerne og forbedrer din Quality Score i Google Ads - noget der på sigt også kan sænke dine omkostninger per klik (CPC) på alt betalt annoncering.

E mailmarketing

I HubSpot kan du selvfølgelig oprette flersprogede e mailmarketing kampagner og e mailmarketing automatisering, der er tilpasset de lokale markeder. Det er især vigtigt, hvis du har en global kundebase, da brugere foretrækker at modtage e-mails på deres eget sprog.
Ved at bruge multi-language opsætningen i HubSpot kan du nemt segmentere dine e mail lister efter region og sprog, og på den måde sikre, at hver kunde modtager en personlig oplevelse, som er tilpasset og relevant. Enhver e mail vil altså være mere strategisk funderet.
HubSpot gør det desuden muligt at tracke performance for dine e mail kampagner på tværs af forskellige sprog og markeder, så du kan måle åbnings- og klikrater for hver kampagne.

 

Kontakt os nu